Facebook PixelSamfund & Kultur

Samfund & Kultur

  1. Sara & Monopolet - podcast

    1.Sara & Monopolet - podcast

    Sara Bro og tre store personligheder hjælper lytterne med at løse deres personlige dilemmaer. Denne podcast er uden musik.

  2. Afhørt

    2.Afhørt

    Afhørt er Ekstra Bladets aktuelle krimi-podcast. Hver uge vender vi ugens største historier med de journalister, der har dækket dem. Dan Bjerregaard og Camilla Marie Nielsen er værter.

  3. Djævlen i detaljen

    3.Djævlen i detaljen

    DR's krimipodcast. Hver uge undersøger vi nye og gamle kriminalsager og går bag om opklaring, forbrydelse og straf. Skriv til detaljen@dr.dk Produceret for DR af Filt Cph.

  4. Hjerteflimmer for voksne

    4.Hjerteflimmer for voksne

    Hver uge mødes Sara Bro med parterapeut Jytte Vikkelsø, og sammen med to gæster stiller de hinanden alle de vigtigste spørgsmål om kærlighed fra deres eget liv: Skal man nødvendigvis bo sammen med sin kæreste? Er utroskab en del af parforholdet? Og findes kærlighed kun i tosomheden? Få svarene i Hjerteflimmer for voksne.

  5. Third Ear

    5.Third Ear

    Verdens bedste danske podcast. Nogensinde.

  6. 112 for knuste hjerter

    6.112 for knuste hjerter

    Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres hjertesorg. Dette er '112 for knuste hjerter' - din kærlighedsambulance.

  7. Brinkmanns briks

    7.Brinkmanns briks

    Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv? Vært: Svend Brinkmann.

  8. I de forkerte hænder

    8.I de forkerte hænder

    Hvad sker der egentlig, når myndighederne erklærer dig uegnet som forælder og tager dit barn? Og hvad gør du, hvis den psykolog, der har vurderet dine forældreevner, opfører sig fuldkommen vanvittigt? Hvis han kommer med trusler, lyver, begår fejl og arbejder på en måde som eksperter kalder uetisk - fup og fidus.’ Ekstra Bladet afslører, hvordan kommuner landet over har lagt sårbare forældres og børns skæbne i de forkerte hænder. ‘I de forkerte hænder’ er lavet af Helle Fuusager og Thomas Arent. Du kan kontakte dem anonymt på sikker mail forkerte@protonmail.com

  9. Mord i kultureliten

    9.Mord i kultureliten

    Min mormors to sønner bliver slået ihjel af hendes ekskæreste, som derefter begår selvmord. Det er oktober 1953, og traumet bliver fortrængt i gode middage med de rigtige mennesker. For både min mormor, morderen og alle omkring hændelsen er en del af den kulturradikale elite. Samfundsrevseren PH er morfar til de døde drenge, og designer Verner Panton er far til den ene dreng. Selvom kredsen af kulturradikale udadtil forkaster tabuer og fortrængning, bliver det tilsyneladende dyrket indadtil, for min mor ved stort set intet om hændelsen. Jeg har i flere år undret mig over, hvorfor min frisindede familie ikke kunne rumme sorgen. Nu har jeg sat mig for at finde ud af, hvad der skete. Tilrettelæggelse: Sofie Tholl. Redaktør: Louise Witt-Hansen. Lyddesign: Mikkel Rönnau.

  10. Hemmeligheder

    10.Hemmeligheder

    Kom af med din hemmelighed, løgn eller fortielse og lyt til andres. Oplev, hvor meget større og tryg verden bliver, når katten er ude af sækken, og det viser sig, at du ikke er den eneste, der har gemt på den historie i alle de år. Det letter at dele sin hemmelighed. Og her kan du tilmed dele den anonymt, hvis det skal være. Værterne Sanne Cigale Benmouyal, Anders Lund Madsen og en kendt gæst kaster lys over alt det skjulte, fortæller alt det ufortalte - og endnu en gang bekræfter de hinanden og verden om, at alting nok skal gå. Ring med din hemmelighed på 28 54 40 00. Værter: Anders Lund Madsen og Sanne Cigale Benmouyal.

  11. Bakspejl

    11.Bakspejl

    DR's historiepodcast. Hver uge undersøger vi en afgørende nyere historisk begivenhed. Vi opruller de dramatiske forløb, der gemmer sig bag de velkendte fortællinger, og giver med nutidens øjne et bud på, hvorfor historien gik, som den gik. Vært og tilrettelægger: Martin Grønne.

  12. Kvindetribunalet

    12.Kvindetribunalet

    Kvindetribunalet med Anna Thygesen er en tidsaktuel ugentlig podcast, hvor værten Anna Thygesen udgør tribunalet sammen med en kvindelig gæst overfor en enkelt mandlig. Kvindetribunalet dømmer hårdt men altid retfærdigt og tager hver uge de vildeste, tåbeligste, sjoveste eller mest forargelige sager under kærlig behandling og lader den moralske hammer falde.

  13. Cilles sidste dag

    13.Cilles sidste dag

    Lisa Næblerød kender om nogen til sorgens mørke. Hun er mor til Cecilie Næblerød, bedre kendt som Cille, som blev dræbt af sin ekskæreste til en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium i Aalborg. Et drab, som lagde Lisas liv i ruiner og sendte chokbølger igennem hele landet. I “Cilles sidste dag” tager Lisa os med tilbage til den fredag for 15 år siden, som ændrede alt. En dag som rummede et hav af lyse og lykkelige stunder mellem mor og datter, men som endte i det mørkeste mørke. ”Cilles sidste dag” er en mors fortælling om den knusende sorg over at miste sin datter på tragisk vis. Men det er også en historie om at insistere på at skabe et meningsfuldt og rigt liv, på trods. Tilrettelæggelse: Michael Nørrelund. Musik: Stine Kloster og Christian Søndergaard. Lyd-design: HPNG Media. Illustration: Jonas Mølgaard Jensen. Serien er produceret for Folkekirken / Aalborg Stift.

  14. Mors afskedsbrev

    14.Mors afskedsbrev

    Adrian Hughes' mor efterlod et svidende bittert afskedsbrev til ham og hans 4 brødre. I detaljer udpenslede hun hvor skuffet hun var over dem, bortset fra Adrian selv. I Mors Afskedsbrev 1-6 går Adrian på opdagelse i sin mors både glamourøse og tragiske forhistorie for at finde ud af, hvorfor hun blev som hun blev. Opdagelsesrejsen byder bl.a. på hemmelige adoptioner, fakede graviditeter, hastebryllupper og sære dødsfald i tidens mest luksuriøse omgivelser. Fortællingen er lige dele Matador, Dallas og Citizen Kane. I en af hovedrollerne finder vi Adrians morfar, den i sin samtid kendte hovedrige byggematador Thorvald Dreyer. Med sin hustru Margot Dreyer deltog han i en meget offentlig trekant med Frederiksbergs borgmester Arne Stæhr Johansen. Hans kolossale materielle succes fulgtes med personlig fiasko. Hans familieliv indadtil gik i opløsning, og det gik ud over Adrians mor og hendes 3 søskende og alle børnebørnene. Undervejs bliver det tydeligt, hvordan Adrians mor ubevidst er fortsat i sin fars psykologisk selvdestruktive fodspor. Serien stiller spørgsmålet om moderen kunne bryde med sin fars arv, og om Adrian kan bryde med sin mors. Ghita Nørby lægger stemme til Adrians mors breve og erindringer, og Lise Nørgaard er et af mange vidner til morfarens sære societyliv på Frederiksberg.

  15. DET SIDSTE MÅLTID

    15.DET SIDSTE MÅLTID

    'Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?' Dette væsentlige og en smule morbide spørgsmål stiller værten Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords for at tale om det liv gæsten har levet og det eftermæle, som ingen af os undslipper. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten som vælger forret, hovedret og dessert. Det kan være retter, som rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Uanset hvad, så er det maden, der er udgangspunkt for samtalen.

  16. Kampen om historien

    16.Kampen om historien

    Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Musik: Adi Zukanovic.

  17. Homegrown

    17.Homegrown

    Journalister og forskere har de seneste år primært haft fokus på de danskere, der rejste til Irak eller Syrien i hellig krig - altså fremmedkrigerne. I den forbindelse glemte vi alle dem, som blev hjemme. Den gruppe går under betegnelsen 'Homegrown'. Over de seneste år er et stort antal personer blevet anholdt i en række terrorsager. Fælles for dem er ikke, at de har været udrejst til konfliktzoner, men derimod, at de er opflasket i det ekstreme islamistiske miljø i Danmark. Og så er der flere af dem, der har forbindelse til et specifikt netværk. I samarbejde med Ekstra Bladets ’Homegrown’-redaktion dykker terrorforsker, Tore Hamming, ned i det danske ekstreme islamistiske miljø. Gennem aktuelle terrorsager, historiske tilbageblik og en unik adgang til kilder i miljøet fortæller de historien om netværket Team Dawah og det ekstremistiske miljø over de seneste 10 år. Homegrown er lavet af Thomas Arent, Magnus Mio, Thomas Foght, Tore Hamming, Jeppe Findalen og Marie Rask Glerup. Du kan kontakte dem anonymt på sikker mail ebhomegrown@protonmail.com eller i en krypteret besked til nummeret 81 94 80 14.

  18. I en danskers blodspor

    18.I en danskers blodspor

    I juni 2015 møder fotografen Jørn Stjerneklar og journalisten Helle Maj en dansk mand, Peter Frederiksen, i Sydafrika. Tre år senere får han to gange livstid for et væld af forbrydelser som f.eks. voldtægt af en mindreårig og et drab. Tilbage står en lang række ufortalte historier om hvordan Jørn og Helle og alle de andre der har været i berøring med manden igennem tiden har oplevet følelsen af at miste grebet om virkeligheden i mødet med Peter Frederiksen. En fortælling om forvirring, uro, angst - en angst så stor, at man frygter at miste sig selv, for ikke at sige…miste livet. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Produceret af: Torben Brandt. Kontakt radiofortaellinger@dr.dk

  19. Et stykke med Bagedysten

    19.Et stykke med Bagedysten

    Der findes kun én ting, der er bedre end Den store bagedyst: at tale om Den store bagedyst! Grin med hver uge, når Mathias Helt og hans kageglade gæster zoomer ind på deltagernes op og nedture, magiske mousser og mislykkede mesterværker - og til dessert serverer landets lækreste lydmemes.

  20. Fries before guys

    20.Fries before guys

    Fries Before Guys præsenteres af veninderne Nanna og Josephine. Det er en samtalepodcast, der giver et intimt indblik i at være ung kvinde i 20'erne med dertilhørende kvartlivskrise. Hver uge reflekterer de over et specifikt tema eller emne i berøring med deres liv i et forsøg på at bryde med tabuer og normer. Det handler om livet, glæden, angsten, forvirringen og forventningerne. Det handler om dig.

  21. Mohammed og Julie

    21.Mohammed og Julie

    Den unge Julie fra Nordsjælland forelsker sig i Mohammed, der stammer fra Sierra Leone. Det bliver startskuddet til en dramatisk kærlighedshistorie med store følelser, uventede drejninger og konstante udfordringer af deres kærlighed. Det er den sande historie bag DR3-serien Fredløs. Mohammed og Julie vil for nogen være en fortælling om terrorisme og radikalisering, mens den for andre vil handle om uretfærdighed og rummelighed - men mest af alt er det en historie om kærlighed. Mohammed og Julie er tilrettelagt, optaget og fortalt af Sigurd Hartkorn Plaetner, klippet af Ole Fugl og Babak Vakili har indtalt Mohammeds breve. Mohammed ikke er Mohammeds rigtige navn, men redaktionen er bekendt med hans identitet. Produceret for DR af People's.

  22. Kvinden med den tunge kuffert

    22.Kvinden med den tunge kuffert

    Third Ears foruroligende serie om en kvinde, der ikke er den, hun giver sig ud for at være. Om en ukendt verden af klosterrefugier, religiøse menigheder og mørke kirker. Optaget, skrevet og fortalt af Krister Moltzen. Redigeret og mikset af Tim Hinman. Musik af Tim Hinman

  23. Nu snakker vi om det

    23.Nu snakker vi om det

    'Nu snakker vi om det' er podcasten hvor 3 mænd snakker om små og store følelser. Dine værter er Morten Svane, Malthe Zimakoff og Daniel Jensen

  24. De 169 piger

    24.De 169 piger

    En helt tilfældig chat mellem 16-årige Anna og en fyr, hun ikke kender, er starten på det hele. Han skal vise sig at blive Danmarks største serieafpresser, mens hendes råb om hjælp vil blive afvist af politiet. Først er han er sød og roser Annas udseende. Tonen er flirtende. Lige indtil hun sender ham det første undertøjsbillede. Så skifter stemningen totalt. I stedet for at give hende komplimenter, begynder manden at afpresse hende til at sende flere, og mere grænseoverskridende, billeder af sige selv. Han truer hende. Hvis ikke hun adlyder hans krav, så vil han dele det billede, han allerede har af hende, på nettet. Anna går i panik, og sender ham flere billeder. Men det afføder bare nye krav fra afpresseren. Hun er fanget i hans spind. Og det kommer til at vare flere år. Anna er den første af 169 piger ned til 11-års alderen, som bliver jagtet af den samme gerningsmand, som forsøger at tvinge dem til at sende ydmygende billeder og videoer til ham. Men selvom de mange andre piger melder afpresseren til Politiet, ender der med at gå tre år, før de får ham stoppet. Og i mellemtiden bliver mandens metoder og krav mere og mere systematiske og brutale.

  25. Kiggerpigen

    25.Kiggerpigen

    Da journalisten Stine Ellerbæk går en tur på en kirkegård på Frederiksberg, undrer hun sig over en gravsten med et bronzerelief af en pige med store slangekrøller som i inskriptionen kaldes for "Kiggerpigen". Det bliver starten på flere års opklaring af hvem den 12 årige pige og hendes forældre var, og hvad der skete den dag hun døde, i fejlbombardementet af 'Den Franske Skole', den 21. marts 1945, som i alt dræbte 86 af skolens børn. Under opklaringen møder Stine en række mennesker som stadig lever i ekkoet fra katastrofen, her 75 år senere. Gradvis dannes en mosaik, hvori katastrofen genspilles fra flere vinkler, alt imens vi føres længere og længere ind i historien om Kiggerpigens familie, der skal vise sig at gemme på en dyster bagside. En fortælling om en af Danmarkshistoriens største katastrofer, som viser konsekvensen af at forsøge at fortrænge, som samfund, som familie, som menneske - om traumer der næres i tavshedens skygge, og overleveres igennem generationer. Og så er det en historie om enhver forældres værste frygt: Frygten for at miste et barn. En frygt som Stine konfronterer sig selv med, igennem fortællingen om en familie, som oplever det værste.

  26. Mikies ni liv

    26.Mikies ni liv

    Mikie kommer ind i Kristinas liv, da han starter som den nye elev i 8. klasse. Mikie er usædvanlig cool. Han danser hiphop, er åben om sin seksualitet og går på homoklubber i weekenden. De to er klassekammerater, og Kristina ser i hemmelighed op til ham. Men der sker noget i Mikies liv efter folkeskolen, som får ham til at flytte langt væk fra Danmark, og derefter mister de to kontakten. Mange år senere ser Kristina på Facebook, at Mikie er blevet mor til et barn. Nu fortæller Mikie hele sin historie til Kristina - om at leve forskellige liv som skiftevis mand og kvinde og et sted midtimellem, om hemmeligheder og fortielser igennem en lang kamp for at finde sig til rette i sin krop. Fortæller: Kristina Nya Glaffey. Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

  27. Klog på Sprog

    27.Klog på Sprog

    Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel, er helt vild med dansk.

  28. Onde Anna

    28.Onde Anna

    Det er troldkvindernes skyld. Det siger Anna Barskiær, en kvinde i 1600 tallets Køge, hvis børn er blevet besat af djævlen. Hun bliver dermed igangsætter af en af de største trolddomsprocesser i Danmark i 1612-1615, hvor mindst elleve kvinder blev brændt levende, to begik selvmord og en forsvandt. Forfatter Olga Ravn dykker ned i tingbøger fra retssagerne og tekster fra tiden for at forstå hvad det var der skete, og hvad der drev Anna. Og forstå hvorfor vi ikke taler mere om trolddomssagerne i Danmark - og de omkring 1000 almindelige kvinder der blev udstødt og dræbt i perioden fra midten af 1500 tallet til slutningen af 1600tallet hvor trolddomsbålene brændte ud. Måske er det på tide, at historien om hekseafbrændingerne fortælles på en ny måde. Tilrettelæggelse: Ruth Storm og Olga Ravn. Redaktør: Line Fabricius Lyddesign: Jacob Heldt.

  29. Jeg går. Jeg Lever.

    29.Jeg går. Jeg Lever.

    I sommeren 2021 kort tid før hans 84 år fødselsdag, bliver Jørgen Leth ramt af blodpropper i lungerne. En del af hans genoptræning består i at gå en tur hver dag. Jørgen efterlyst derfor frivillige til at gå med ham. I Jeg går. Jeg lever. kommer vi med på gåturerne, og med i samtalen som Jørgen har med alle de frivillige der meldte sig til at gå med ham.

  30. Tal til mig

    30.Tal til mig

    Hvorfor tror du på Gud? Ugens gæst fortæller om det øjeblik der blev afgørende for hans eller hendes tro. Et program om troen, tvivlen og skæbnen. Vært: Iben Maria Zeuthen.

  31. Mørkets døgnvagter

    31.Mørkets døgnvagter

    Et døgnåbent vagtkorps med alarmcentral i knoglerne, hjertet og maven. I denne serie kan du møde fire pårørende og nære venner til mennesker, der i perioder lider af psykisk sygdom. Du kommer helt ind i en usynlig verden af konstant magtesløshed, frygt for hvad der sker om et øjeblik og kærlighed udfordret af psykiatriske diagnoser. Anne Kjær har selv været ramt af flere depressioner, og gennem årene fået behov for at undersøge, hvordan det opleves at være blandt de omkring to millioner danskere, som har tætte relationer til en psykisk syg. Hun er overbevist om, at hvis vi deler mere, bliver det mindre tungt at være både psykisk syg og have døgnvagten som nær pårørende til en psykisk syg. Tilrettelæggelse: Mette Willumsen. Tilrettelæggelse og medvirken: Anne Kjær. Klip: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Jesper Langballe.

  32. Skiftet

    32.Skiftet

    Podcasten er sponsoreret af Home. Et skift i livet kan komme som et lyn fra en klar himmel. Pludseligt og helt uden varseI står man ved en skillevej og skal gentænke hele sin tilværelse. I podcasten 'Skiftet' er vært Flemming Møldrup på besøg hos en person der har gennemgået et stort skift i deres liv. For at tale om hvordan skiftet har påvirket dem, hvad de har lært, og hvordan de er landet på den anden side. Måske står du selv en dag i en lignende situation. I 'Skiftet' bliver du inspireret til hvordan du med ro i maven finder dig selv i en situation, der kan virke uoverskuelig.

  33. Parforhold #UdenFilter

    33.Parforhold #UdenFilter

    I Parforhold #UdenFilter snakker selvværdsscoach Louise Luckow og sexolog Julie Houe om alt hvad parforholdet indebærer, uden filter! Vi kommer omkring kommunikation, sex og hvordan vi skaber kærlighed og nærhed. Intet er perfekt og alt er ærligt. Bliv medlem af vores loge på facebook: https://www.facebook.com/groups/2654430324801982 Følg os på Instagram: https://www.instagram.com/parforholdudenfilter_podcast/?hl=da

  34. Det koldeste fængsel

    34.Det koldeste fængsel

    I et fængsel omgivet af smukke fjelde og betagende fjorde har mange af rigsfællesskabets hårdest straffede fanger deres hverdag. Grønlandske drabsmænd, voldtægtsforbrydere og pædofile har indtil for nyligt afsonet deres straf i Danmark. Men nu er der blevet bygget en splinterny anstalt i det store, kolde land, til de der vil hjem og afsone. Mange indsatte her afsoner en tidsubestemt forvaringsdom, rigets strengeste straf, der kun bliver givet i meget sjældne tilfælde. Det kan være fordi den indsatte utallige gange har voldtaget kvinder og børn. Eller har dræbt sin kone og fodrede hundene med hende. I den her serie kommer du tæt på virkeligheden bag betonmurene i et af rigets mest særprægede fængsler. Optagelse, tilrettelæggelse og klip: Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

  35. Det brændte bordel

    35.Det brændte bordel

    På villavejen i Aalborg står flammerne ud af vinduerne og strækker sig flere meter op i luften. Imens kæmper en ung prostitueret for sit liv inde i huset. Udenfor står flere maskerede gerningsmænd. De er kørt helt fra Polen for at brænde bordellet ned. "Det brændte bordel" er en podcastserie fra P1 Dokumentar. Ved hjælpe af de prostitueredes egne online-annoncer, rekrutteringsopslag på polske erotik-sider og beretninger fra prostitutionskunder forsøger P1 Dokumentar at kortlægge mulige bordelnetværk i Danmark. Serien borer sig ned i en kynisk underverden i jagten på bagmænd, der tjener penge på prostituerede. Og søger svaret på, hvorfor et bordel med polske prostituerede i Aalborg skulle brændes ned. Hvorfor skulle en ung kvinde dø en januarnat i 2017.

  36. Myrdet af Richelsen & Grau

    36.Myrdet af Richelsen & Grau

    To mennesker mødes og gyselig musik opstår. TV-vært og tidligere efterforsker ved politiet Sebastian Richelsen og komiker/skuespiller Anders Grau kendte egentlig slet ikke hinanden, men nu nyder de at mødes og præsentere seriemordere for hinanden, som to små drenge, der lige har pillet folien af et helt friskt sæt bilkort. Hvem imponerer med den stærkeste seriemorder?

  37. Hankøn

    37.Hankøn

    Hvorfor mislykkes så mange mænd med deres parforhold? Hvad er det vi gør galt? Er nutidens mand overhovedet i stand til at være ærlig overfor sig selv? Og hvad vil det egenligt sige at være mand i dag? Podcasten Hankøn er en mands forsøg på at finde svar igennem en serie personlige samtaler mellem mænd. Om parforhold, dyrt købte erfaringer og om at tage ansvar. Og så er Hankøn mest af alt en undersøgelse af nye veje for moderne mænd. Både i deres parforhold – og i deres forhold til sig selv.

  38. Fire patroner på lommen

    38.Fire patroner på lommen

    Fire patroner på lommen handler om en ekspedition, hvor Rane Willerslev lægger sig ud med den russiske mafia og næsten mister livet. Om ånder, kærlighed og depressioner - kærlighedstræer, bjørne og patroner. Serien er tilrettelagt, optaget og klippet af Sigurd Hartkorn Plaetner. Musikken er komponeret af Daniel Vognstrup, og speaks er indtalt af Cyron Melville. I redaktionen sad Tine Smedegaard Andersen og Jakob Malling Lambert. Produceret for DR af People'sPress.

  39. Supertanker

    39.Supertanker

    Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.

  40. Den yderste grænse

    40.Den yderste grænse

    Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på. Vært er den unge eventyrer Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i dansk ekspeditionshistorie. Følg Vores Tid på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger. Produceret af Kontoret Juhl for Radio Loud og Vores Tid.

  41. Poptillægget

    41.Poptillægget

    Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet. Værter: Lucia Odoom og Eva Eistrup Producer: Sille Westphal

  42. Hvor regnbuen ender

    42.Hvor regnbuen ender

    Danmark er vært for World Pride 2021. Vi pryder os med at være et af de bedste lande i verden at leve som LGBT+ person. Men sådan har det ikke altid været. Gennem historien har ét sted haft særlig betydning for LGBT+ personer: Festen. Festerne har til hver en tid været uundværlige oaser, hvor de, der bryder med normerne, har kunnet føle sig trygge, finde sig selv og folde sig ud. Nina Rask tager dig med til en række fester, der formede gæsterne og gjorde Danmark til en regnbuenation.

  43. Det vigtigste i verden med Clement Kjersgaard

    43.Det vigtigste i verden med Clement Kjersgaard

    Hvad er der sket i verden den seneste uge? Clement Kjersgaard spoler tiden 7 dage tilbage og ser frem med danske og internationale gæster.

  44. Det perfekte offer III

    44.Det perfekte offer III

    Skærmen lyser op på en kvindelig kræftpatients mobiltelefon. Selvom lægerne lige har fortalt hende, at hun ikke længere har kræft, har hun aldrig været mere bange. Hun frygter, at kræften vil vende tilbage. Men da kvinden åbner beskeden på sin telefon, bryder hun ud i et smil. Den er fra hendes tidligere behandler. En fysioterapeut der hjalp hende, da hun var allermest syg, og som nu skriver omsorgsfulde beskeder til hende, hvor han tilbyder sin hjælp. Men i takt med at kvinden føler, at fysioterapeuten bliver vigtigere og vigtigere for at hun kan have det godt, begynder hans beskeder at tage en drejning - og ifølge kvinden - begynder han at lægge pres på hende for at gå med til at udleve en fantasi, han har. En fantasi om at de skal have sex, på det sted, hvor hun gik i behandling hos ham. Og det skal vise sig, at kvinden ikke er den eneste af fysioterapeutens tidligere kræftpatienter, der har stået i den situation. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Musik og lyddesign: Signe Mansdotter. Klip og montage: Signe Mansdotter, Asbjørn Kjærgaard-Pedersen og Marie Kildebæk. Redaktør: Jens Vithner. Redaktion: Sofie Vestergaard. Indtaling af citater: Ann Hølund.

  45. Fremmed i familien

    45.Fremmed i familien

    'Fremmed i familien' er produceret af Politikens forlag og udgivet i samarbejde med femina. Hvorfor kan det til tider føles som om, man er fremmed i sin egen familie? Det spørgsmål stiller Katrine Marie Guldager sig selv i denne podcast. Efter forfatteren udgav en roman om at føle sig udenfor i sin egen familie, har læsere kontaktet hende for at fortælle om deres oplevelser med at føle sig forkerte blandt deres nærmeste. I denne podcast taler Katrine Marie Guldager med psykologer og eksperter om, hvorfor det kan være nødvendigt at bryde med sin familie. Vært: Katrine Marie Guldager Redaktør: Janus Camara Musik/mix: Rasmus Glendorf

  46. Mink-pod

    46.Mink-pod

    Det her er den eneste daglige podcast, du behøver for at forstå en af de største politiske skandaler i Danmark i nyere tid: den ulovlige aflivning af mink-erhvervet i Danmark. Hver dag giver vi dig detaljer fra afhøringerne i Mink-kommissionen og krydrer det med analyse og indsigt, så du kan forstå, hvad der står mellem linjerne i de mange sms’er og forstå de større sammenhænge. Her får du det hele samlet – hver dag.

  47. Borgen Backstage – med Esben Bjerre

    47.Borgen Backstage – med Esben Bjerre

    I 10 afsnit indtager journalist Esben Bjerre Grønlandsværelset på Christiansborg. Her taler han med 20 folketingsmedlemmer om forskellige aspekter af deres arbejde. Med sig har han en masse fordomme, som sættes på prøve, når de folkevalgte fortæller om deres arbejde - uden at diskutere partipolitik. Podcastserien er produceret af Folketinget i samarbejde med Filt Cph.

  48. Kapret

    48.Kapret

    Det er februar 2011. Marie har ikke hørt fra sin kæreste Rane i nogle dage, og sådan plejer det ikke at være. Han er ude og sejle, og det sidste Marie hørte var, at han var på var på vej mod Adenbugten. Normalt sender han en besked fra båden hver formiddag, med en kort status om, at alt er godt. Men det sidste døgn har der været helt stille. Kapret er en podcastserie i 6 episoder, hvor Rane og Marie med egne ord og igennem gamle dagbøger fortæller om livet som gidsel hos somaliske pirater, og om den håbløse kamp med forhandlinger hjemme i Danmark. Medvirkende: Rane Mohr Hjorhöy og Marie Mohr Hjorhöy. Tilrettelæggelse: Amanda Boie Hvid. Fortæller og tilrettelægger: Emil Midé Erichsen. Lyddesign: Nina Anemone Liv Bendstrup og Frederik Bækgaard Ludwigs. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency.

  49. Linedanser

    49.Linedanser

    Det her er Lærkes historie, men det er også din historie. Lærke er i 20'erne, forvirret over livet og alt der følger med og fyldt med et hav af følelser. Altså på mange måder præcis ligesom alle andre. Linedanser er en samtalepodcast, hvor Lærke i hvert afsnit taler med en ny gæst om nogle af alle de tanker, følelser og problemer, som mange af os har tilfælles, men som vi alligevel kan føle os alene med. Det gør de i håbet om, at du som sidder og lytter med, vil føle dig set, hørt og ikke alene - for du er ikke alene. Podcasten indeholder reklame. Linedanser podcast præsenteres i samarbejde med We.Care - Online psykologhjælp. Læs mere om We.Care – online psykologhjælp på: https://we.care/.

  50. 4. division

    50.4. division

    I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.

  51. P1 Podcastserier

    51.P1 Podcastserier

    Få alle de gode podcastserier fra P1 samlet ét sted.

  52. Kostskolen

    52.Kostskolen

    Der bliver hamret og sparket til Benjamins dør. Så voldsomt at dørkarmen nu begynder at give sig. Den 13-årige dreng sidder skræmt på sit værelse. Få måneder tidligere er han begyndt på Havregården Kostskole og nu er der 10 mennesker, der forsøger at trænge ind på hans værelse. Da døren bliver åbnet, står der en kæmpe stikflamme ind på værelset. I 2019 kommer socialtilsynet med voldsom kritik af Havregården Kostskole. De konkluderer blandt andet at kostskolen i lav grad har været i stand til at beskytte eleverne mod vold, overgreb og krænkelser mellem børn og unge på skolen Men nu står en række tidligere medarbejdere, elever og pårørende frem og fortæller, at de oplevede, at de kritisable forhold på Kostskolen har stået på i årevis. P1 Dokumentar undersøger, hvorfor en række myndigheder, der skulle føre tilsyn med kostskolen, ikke opdagede en lang række af de forhold, som de tidligere elever og medarbejdere beskriver. Tilrettelæggelse og fortælling: Christian Stemann. Research: Kia Davies. Klip og Lyddesign: Signe Mansdotter. Musik: Morten Thorhauge og Asbjørn Kjærgaard-Pedersen. Redaktør: Jens Vithner.

  53. Generationen

    53.Generationen

    Er du med- eller modborger? Dansker eller iraner? Hvornår greb "Blokken" selv mikrofonen for første gang, og hvad har 2Pac og Pia K. med hinanden at gøre? GENERATIONEN er en eksperimenterende podcastserie, der udfordrer ghettoen, politikerne, hiphoppen og podcastgenren. I seriens fire afsnit går rapperen, Babak Vakili (bobby shams), igennem sin egen og sin generations fortælling via en lydmosaik af rap, fiktive karakterer, indre dialoger, interviews og reportage. Idé, manus og tilrettelæggelse: Babak Vakili. Lyddesign og original musik: Frankie Motion. Idé og redaktør: Sandra Mia Susgaard. Redaktionsleder: Karen Albertsen. Programansvarlig: Søren Bygbjerg. Tak til Statens Kunstfond.

  54. Det perfekte offer

    54.Det perfekte offer

    Det er midt om natten. Kvinden ligger fastspændt på den lukkede afdeling med bælte om armene og om maven. Isoleret, medicineret og alene, under observation af nattevagten på afdelingen. Det næste kvinden husker, er nattevagten, der løfter hendes dyne og gør ting ved hende, som hun sent skal glemme. Fem år efter overgrebet begynder en journalist fra P1 Dokumentar at grave i sagen. En sag der skal vise sig at være fyldt med svigt fra et system, der beskytter og holder hånden over nattevagten - i stedet for at beskytte patienterne mod ham. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip og montering: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til: emoj@dr.dk - stil din mail til Emil Eusebius/P1 Dokumentar. Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback: Mail: p1dokumentar@dr.dk Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com PGP: http://bit.ly/3b65m5G Telefon: +45 87654321 Krypteret besked via appen Signal: +45 2854 0252

  55. Institut for Vild Analyse

    55.Institut for Vild Analyse

    Institut for Vild Analyse er stedet for aktivistisk tænkning og teoretiske interventioner med udgangspunkt i den nyere filosofiske og samfundsanalytiske tradition for vild analyse. Instituttet underviser, organiserer, læser, samler, skriver og taler med en række forskellige stemmer. Det lægger samfundet på briksen. Ikke nødvendigvis for at forstå, hvordan det hænger sammen, men altid for at ændre det. Instituttet baserer sig på klassisk vild analyse fra Marx, Freud og Lacan til nyere slovensk filosofi.

  56. Gåsehud

    56.Gåsehud

    Gåsehud er en dansk podcast om… det uhyggelige, som ikke kan forklares. Det som giver os ALLE gåsehud. I hver episode dykker værterne, Nanna & Danica, ned i et uhyggeligt emne med flere gåsehudsfremkaldende beretninger. Uhhh...

  57. Radiofortællinger

    57.Radiofortællinger

    Radiofortællinger er P1s program med de krøllede, storslåede og hemmelige historier. Her kan du høre alt fra personlige beretninger og højspændt drama, til godnatlæsning, telefonbeskeder og røverhistorier. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.

  58. Lasses Brevkasse

    58.Lasses Brevkasse

    Ugentlig podcast, hvor du kan skrive ind og få talt om en fortrædelighed, du tumler med. Skriv trygt og sikkert på lassesbrevkasse@protonmail.com. Håber at høre fra dig. Lasse

  59. Superfan

    59.Superfan

    Kalder alle superfans og sofakartofler! I denne podcast går serieeksperterne Frederik og Kasper bagom DR's tv-programmer og giver dig al den bonusinformation, du ikke vidste, du havde brug for. De taler med deltagerne fra programmet, vender de vildeste begivenheder og udfolder tematikkerne, så du ikke behøver at gå sulten i seng. Værter: Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. Produceret for DR af Firkantede øjne.

  60. Anden til Venstre

    60.Anden til Venstre

    Stephanie Fisker har det til fælles med sine gæster, at deres samlevers jobs foregår i rampelyset. Stephanie tager en snak med "de bedre halvdele”, om hvem de er, hvordan deres samlevers jobs har indflydelse på deres liv og hvordan de synes, det er at være "den anden til venstre".

  61. Bucket List

    61.Bucket List

    Le Gammeltoft og gæst taler om hvad de skal nå før de dør

  62. Mænd der ødelægger kvinder

    62.Mænd der ødelægger kvinder

    Et sted i Danmark sidder en ung mand hjemme foran skærmen om natten og downloader en fil, der giver ham et chok. Han ser en video af en pige, som gør nogle grænseoverskridende ting ved sig selv. Pigen handler tydeligvis mod sin egen vilje, kan han se, for hun græder. Samtidig går det op for manden bag skærmen, at hun er meget ung. Måske 13 år. Selv om han aldrig har set noget lignende, skal det vise sig, at den her video er én af mange. For videoen åbner op for en langt større, international sag, hvor DR kan dokumentere, at over 100 kvinder og piger systematisk er blevet presset til at gøre ekstreme ting ved sig selv og lave videoer og billeder af det. De to forskellige gerningsmænd, som afpresser kvinderne og pigerne, lægger ikke skjul på, at de tænder på, at få deres ofre til at bryde sammen. Og når den mission er lykkedes, distribueres materialet til andre interesserede i lukkede fora på nettet. Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback: Mail: p1dokumentar@dr.dk Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com PGP: http://bit.ly/3b65m5G Telefon: +45 87654321 Krypteret besked via appen Signal: +45 2854 0252

  63. Martinys Podcast

    63.Martinys Podcast

    Velkommen til MARTINYs Podcast En podcast om hverdagens udfordringer og livets store drømme. Jeg er din vært, Emma Martiny, og igennem samtaler og mine egne refleksioner, håber jeg på at kunne inspirere dig til at skabe mere hverdagsvelvære i dit liv.

  64. De sidste Charterguider

    64.De sidste Charterguider

    Vi er midt i fattigfirserne med kartoffelkure, arbejdsløshed og en manglende tro på fremtiden. Men der var er sted, hvor danskerne kunne glemme alt og slå sig løs: Charterrejsen. To venner og tidligere Spiesguider er 34 år efter er taget i sommerhus for på bare et døgn at indspille en podcast med dramatiske historier, betragtninger og banaliteter om da charterrejsen havde sin absolutte storhedstid. En svunden tid, der ikke eksisterer mere, da Jannis Spies var hele Danmarks rejsedronning. De var de sidste charterguider. I tredje sæson er de sidste rejsekonger vendt tilbage efter 5 år i udlandet - Nu vil de også være rejsekonger... Velkommen ombord til en rejse rejse fuld af platte historier, dramatiske begivenheder og banaliteter om da danskerne på Charterrejse i firserne.

  65. Rejsen

    65.Rejsen

    Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af DSB Han kommer fra dårligere vilkår end mange men har allerede opnået mere end de fleste. 30-årige Danijel ’Drux’ Deletic er drengen fra betonblokkene, som de seneste år har slået sit navn eftertrykkeligt fast i medieverdenen. 'Rejsen' danner ramme om en samtale med inspirerende mennesker om emner som musik, gaming, mad og bæredygtighed - om den rejse de har været på, og hvor de er på vej hen.

  66. Om søndagen græder vi

    66.Om søndagen græder vi

    Kom med indenfor, når Hella Joof og Marie Louise Tuxen taler med hinanden til de søndagsramte. Uanset om du har tømmermænd, søndagsblues eller blot har brug for et godt grin, kommer du godt gennem dagen med Hella og Malou. Udover deres fremragende selskab, ved de lige hvad der skal til: Tilgivelse, ensomhedsfordrivelse og salt. Hvis du ønsker at høre samtlige afsnit i sæson 1 - 6 af Om søndagen græder vi, kan de findes i Podimos app. Den kan du downloade i App Store eller Google Play. Du kan finde mere information om Podimo på Podimo.com

  67. Stikket dybere

    67.Stikket dybere

    Hvornår får vi hverdagen tilbage igen? 'Stikket dybere' holder dig opdateret med nyheder og perspektiv om coronavaccinerne. Stil spørgsmål til eksperterne på vaccine@dr.dk. Vært: Marcel Mirzaei-Fard.

  68. A Seat At The Table

    68.A Seat At The Table

    A Seat At The Table er Naima Yasin & Ingrid Baraka. Stedet hvor vi uden filter lufter vores tanker. Hver søndag stiller vi skarpt på hinanden, vores følelser og holdninger til mænd, hår, mental sundhed, politiske overbevisninger og meget mere. Uhørte sandheder kommer på bordet og fordomme bliver gjort til skamme. For at give endnu flere mennesker en plads ved bordet, inviterer vi gæster ind, så vi sammen kan lære, lytte og udfordre hinanden på nogle af de emner, der optager os som sorte kvinder i Danmark. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  69. Z for Zamani

    69.Z for Zamani

    Uretfærdigt, uretfærdigt og atter uretfærdigt. Debattør og jurist Nima Zamani ligger søvnløs om natten, fordi han ikke kan tænke på andet end samfundets uretfærdigheder. I debatprogrammet ‘Z for Zamani’ krydser han derfor klinger med meningsdannere og magthavere, der skal drages til ansvar for disse uretfærdigheder.

  70. Meningsfulde Samtaler

    70.Meningsfulde Samtaler

    Dybden og selvrefleksionen er omdrejningspunktet, når værten, Kasper Andersson, inviterer en gæst til samtale, der kredser om det liv, vedkommende har levet, og hvordan dannelse, meningsfuldheden og de mere eksistentialistiske spørgsmål i tilværelsen påvirker identiteten. Et program om skæbnen, tvivlen, dannelsen og det, der definerer os.

  71. Spøgelser med følelser

    71.Spøgelser med følelser

    Spøgelser med følelser er podcasten, der vil ghosting til livs og give en dødssyg datingkultur et skud positivitet. De to veninder Ditte og Josefine snakker ærligt og undersøgende om hvorfor vi ghoster, bliver ghostet, og hvordan det påvirker datinglysten. Med tragikomiske anekdoter og indsigtsfulde gæster vil de finde frem til den gode datingstil og gøre det sjovt at date igen.

  72. P1 Dokumentar

    72.P1 Dokumentar

    P1s undersøgende flagskib, der afslører misbrug, kriminelle handlinger, sjusk eller aftaler, der ikke tåler dagens lys. Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback: Mail: p1dokumentar@dr.dk Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com PGP: http://bit.ly/3b65m5G Telefon: +45 87654321 Krypteret besked via appen Signal: +45 2843 0252 God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.

  73. De Grønne Grises Klub

    73.De Grønne Grises Klub

    Hvordan føles det, at sige sit faste job op, for at udleve drømmen om at være iværksætter? Uden egentlig at have en plan og konkret idé? Og så endda i en podcast på åben mikrofon? Følg med i Nadia og Camilles rejse i de næste 32 uger, hvor de forsøger at udleve iværksætterdrømmen i håbet om at skabe et arbejdsliv i bedre balance.

  74. Den sandsynlige morder

    74.Den sandsynlige morder

    Jack Winkler er dømt for mord. Man kan se ham på et overvågningskamera fra gerningsstedet lige præcis den nat, drabet finder sted. Alligevel mener hverken Jack, hans forsvarer eller den dræbtes efterladte, at sagen er så klar, som den ser ud til. I denne podcast-serie endevender Mette Frisk sagens spor fra flugtrute til DNA-prøver og undersøger, om politiet har forfulgt de spor, de skal. Meget tyder nemlig på, at politiet har begået fejl i sagen, og flere forsvarsadvokater kritiserer politiet for tunnelsyn. De mener, at politiet kun efterforsker mod deres mistænkte og overser spor, der peger i andre retninger. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.

  75. Kulturen på P1

    75.Kulturen på P1

    Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.

  76. Sidelæns

    76.Sidelæns

    I ’Sidelæns’ tager Euromans chefredaktør, Kristoffer Dahy Ernst, vores læsere og lyttere med ind i maskinrummet på redaktionen. Vi giver et indblik i, hvordan vi arbejder med fx portrætter og reportager og fortæller historierne rundt om de artikler, vi skriver til magasinet. ’Sidelæns’ er også redaktionens vindue ud til verden. Vi interviewer musikere, designere, forfattere, kokke, filmfolk og alt derimellem, som vi synes, kan noget ekstraordinært, og som vi gerne vil tale med.

  77. Byens Bedste – Berlingskes kulturguide

    77.Byens Bedste – Berlingskes kulturguide

    Byens Bedste podcast er din ugentlige guide til oplevelser i byen. Hver uge giver Berlingske og kyndige folk fra kulturlivet dig overblik over, hvad København har at byde på: Restauranter, musik og koncerter, litteratur, teater, film og streaming, lanceringer, festivaler, forestillinger, udstillinger og meget mere. Vært: Aminata Amanda Corr Ønsker du selv at tippe Byens Bedste med dit favoritsted i byen, hører vi gerne fra dig. Skriv til byensbedste@berlingske.dk.

  78. De kødædende bakterier

    78.De kødædende bakterier

    17-årige Mathilde er til gymnasiefest, da hun skærer sig i hånden på en ølflaske. Hvad der i første omgang ligner en almindelig skade i hånden, udvikler sig på 48 timer til at Mathilde ligger på et operationsbord og kæmper for sit liv, fordi hendes hånd er inficeret med kødædende bakterier. I løbet af de 48 timer har flere læger overset en række symptomer hos Mathilde. Nu undersøger DR, om danske læger er gode nok til at opdage den dødelige sygdom, der rammer flere og flere.

  79. Sammen med Maj Wismann

    79.Sammen med Maj Wismann

    Podcast om kærlighed, parforhold, singleliv og sexologi. Hvad siger forskningen, hvad virker, og hvorfor er det nogen gange bare SÅ svært alligevel? Her er det moderne parforholdspleje, der er i centrum. Din vært er parterapeut og sexolog Maj Wismann.

  80. Næstekaffe

    80.Næstekaffe

    Næstekaffe er for alle, der sukker efter nærværende samtaler. Om kærligheden, håbet, angsten og lykken, om sorgen og døden - men mest af alt om livet. For når vi deler livet med hinanden, bliver det tunge lettere, glæden større og kaffen lidt bedre. Lyt med, når præsten byder en, du kender, på en kop helt almindelig filterkaffe og en samtale uden filter. Lyt til flere podcasts på http://folkekirken.dk/podcast

  81. Milliardærfruen der forsvandt

    81.Milliardærfruen der forsvandt

    Da den norske milliardær Tom Hagens kone Anne-Elisabeth Hagen forsvinder fra sit hjem i slutningen af 2018, bliver det startskuddet til én af de mest spektakulære kriminalsager i Norden nogensinde. Lyt med, når vi i foreløbigt fire episoder gør dig klogere på, hvad vi ved og ikke ved om sagen. Tilrettelægger, producent og fortæller: Lauge Hendriksen

  82. Jeg plejede at tro på for evigt

    82.Jeg plejede at tro på for evigt

    Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Pernille Strøm Øster og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af Landsforeningen Liv&Død.

  83. Tines Stemme

    83.Tines Stemme

    Podcastserien ”Tines Stemme” sætter fokus på Tine Brylds arbejde for de udstødte, udsatte og umælende. Over seks episoder udfoldes Tine Brylds inspirerende liv og virke. Tilrettelægger Gitte Løkkegaard dykker i samspil med tidseksperter og fremtrædende personer fra Tine Brylds liv ned i den utrættelige socialrådgivers mere end 40-årige arbejde for de udstødte, udsatte og umælende i samfundet. Podcasten udgives af Tine Bryld Prisen og TrygFonden. Hver episode fokuserer på en afsluttet historie om et fagligt kapitel i Tine Brylds liv. I DENNE FØRSTE EPISODE handler det om Tine Brylds tidlige karriere som purung i Mødrehjælpen i en æra, hvor fri abort stadig var et relativt nyt fænomen. Via dette arbejde fik Bryld indblik i store sociale problemer hos mange af dem, der opsøgte Mødrehjælpen. I seks episoder kommer "Tines Stemme" rundt om Tine Brylds mange forskellige facetter og roller, der foruden arbejdet som socialrådgiver også inkluderede titler som forfatter, brevkasseredaktør og radiovært. Fra 1972 frem til 2008 rådgav hun unge om livets store og små problemer i programmet "Tværs". Serien giver et unikt indblik i det arbejde, Trine Bryld var involveret i, og hvordan hun blev en af de mest indflydelsesrige og respekterede personer inden for socialt arbejde i Danmark. En stor inspiration for mange ”Vi vil meget gerne videreformidle Tine Brylds historie, da hun igennem hele sin karriere var en kæmpe inspiration på det sociale område. Tine var en pioner inden for sit felt, og her 10 år efter hendes død, synes vi, at det er vigtigt at sætte fokus på hendes meget betydningsfulde arbejde, da det stadig er en stor inspiration for mange,” siger Gunvor Wibroe, formand for Tine Bryld Prisen. Fortællingen om Brylds liv og virke understøttes af flere tideksperter, bl.a. Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune og misbrugsekspert og Ida Koch, der var kollega til Tine Bryld på "Tværs", som sætter Tines arbejde ind i en historisk kontekst. Derudover bidrager mennesker tæt på Tines liv, herunder Claus Bryld og datteren Lea Bryld, med indsigt i hendes liv og væsen. De øvrige episoder handler blandt andet om: - Tines pionerarbejde i narkotikabehandlingen i Danmark - Christiania og Tines arbejde som translatør - Radioprogrammet Tværs, hvor Tine agerede hele Danmarks mor - Grønland og det pionerarbejde, som Tine gjorde for landet - Det sociale arbejde i privaten på Uraniavej ”Tines stemme” er tilgængelig på alle gængse podcasttjenester. Værten er journalist og forfatter Gitte Løkkegaard, der kendte Tine Bryld igennem mange år og står også bag biografien Tine Bryld – et lettere kaotisk ridt fra 2009. Podcasten udgives af Tine Bryld Prisen og TrygFonden. Læs mere på www.tinebryldprisen.dk Credits: Vært: Gitte Løkkegaard. Musik: Niels Bech-Jessen, lydefterbearbejde: Peter Egevang, og interviewet med Tine er lavet af Erik Valeur og Frank Hvilsom.

  84. De efterladte

    84.De efterladte

    Kort før taleban tog magten i Afghanistan, rejste Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau rundt i landet for at komme helt tæt på det afghanske folk. I serien møder du den unge soldat på frontlinjen i klipklapper der ikke tror på fred i sin levetid, lægen der var tæt på selv at blive talebaner men i stedet valgte at behandle krigens ofre, kunstneren i byen, der så sine venner dø og valgte leve fuldt ud hver dag, og mange flere. Produceret for DR af Filt Cph.

  85. Zissel og Eliten

    85.Zissel og Eliten

    Zissel Astrid Kjertum-Mohr har været i lære hos både kultureliten og erhvervslivet. Hun har lært at skjule sine rygdeller og konversere til receptioner. Hun ved nu også, hvor vigtigt det er med et godt netværk og en indbydende LinkedIn-profil. Men det kniber stadig med at forstå det magtspil, der udspiller sig inde på Christiansborg. Zissel vil derfor i denne sæson tale med nuværende og forhenværende politikere og andre kendere af den politiske verden. Hun vil undersøge, hvad der skal til for at blive en del af den politiske elite.

  86. Dronekrigeren

    86.Dronekrigeren

    Et hemmeligt møde med en kilde på en cafe starter en jagt på Danmarks farligste terrorist - Basil Hassan. Han er opvokset i Askerød, har gået på Frederiksberg Gymnasium og er uddannet ingeniør fra DTU. I dag er han internationalt efterlyst for drabsforsøg, han har opfundet et helt nyt terrorvåben for Islamisk Stat og har ifølge politiet siddet i IS-kalifatet og styret et netværk i Danmark. Samtidig så mener efterretningstjenester at han står bag planlægning af terrorangreb i Vesten. I podcastserien "Dronekrigeren" går P1 Dokumentar i gang med at undersøge et formodet terrornetværk i Danmark, som Basil Hassan menes at stå bag. Imens rejser mellemøstkorrespondent Puk Damsgård til Syrien for at finde ud af, hvad Basil Hassan lavede i Islamisk Stat og hvorfor myndighederne mener, at han er så farlig. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier. Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback: Mail: p1dokumentar@dr.dk Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com PGP: http://bit.ly/3b65m5G Telefon: +45 87654321 Krypteret besked via appen Signal: +45 2854 0252

  87. Socialpædagogerne

    87.Socialpædagogerne

    Socialpædagoger arbejder med udsatte børn og unge, børn og voksne med handicap, psykisk syge, misbrugere og andre, der har brug for en særlig indsats for at få et godt liv. Vores fag giver os styrke til at være noget for andre. Denne podcast fortæller hvordan.

  88. Det perfekte offer II

    88.Det perfekte offer II

    En aften i slutningen af 2016 sidder en selvmordstruet kvinde i sin bil. Hun er på vej ud til sin psykolog og lige inden hun er fremme, sender han hende en SMS, der detaljereret instruerer hende i, hvad hun skal gøre, når hun ankommer. Hvor hun skal lægge sit tøj, hvor hun selv skal lægge sig, og hvad hun skal gøre. Psykologen har fortalt kvinden, at det er en del af en behandling, som skal hjælpe hende med at håndtere de problemer hun har. Problemer der stammer fra flere seksuelle overgreb i hendes fortid. Og kvinden tror på psykologen - en mand som hun igennem flere år har betroet sig til og fortalt sine dybeste hemmeligheder. Knap to år senere - i efteråret 2018 - får en journalist fra P1 Dokumentar et tip om sagen. Et tip der skal føre til nye opsigtsvækkende oplysninger om psykologen og de myndigheder, der har haft ansvaret for at føre tilsyn med ham. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen. Første sæson af Det Perfekte Offer blev sendt i oktober 2017 og kulegravede en sag om en nattevagt, der begik seksuelle overgreb på indlagte patienter på psykiatriske hospitaler. Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback: Mail: p1dokumentar@dr.dk Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com PGP: http://bit.ly/3b65m5G Telefon: +45 87654321 Krypteret besked via appen Signal: +45 2854 0252

  89. Josefine og alle hendes mænd

    89.Josefine og alle hendes mænd

    Hvad ville vores dates egentlig svare, hvis vi spurgte dem helt ærligt om hvad der gik galt og godt på daten? Josefine Jack Eiby har taget opgaven på sig og inviteret sine Tinderdates i studiet.

  90. Bogfolk

    90.Bogfolk

    Vi dykker ned i og diskuterer litterære tendenser og udgivelser. Jes Stein Pedersen er vært for Politikens podcast om litteratur. I redaktionen: Jes Stein Pedersen og Sille Westphal

  91. Kortsluttet

    91.Kortsluttet

    Programmør Mikkel Malmberg og gør-det-selv-nørd Esben Hardenberg kortslutter den teknologiske udvikling. Hver uge opfinder de løsninger og søger genveje, som giver lytterne kontrollen over deres digitale liv tilbage. kortsluttet@dr.dk

  92. Samfundstanker

    92.Samfundstanker

    ”Samfundstanker med Martin Ågerup” giver samfundsinteresserede lyttere indsigt i aktuelle temaer. Din vært er Martin Ågerup, direktør i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Hvert afsnit er en samtale med en person, der udmærker sig ved at have særlig indsigt samt noget på hjerte. Podcasten har til formål at udvide lytternes horisont med ny viden og interessante idéer, samt at fremme en civiliseret og oplyst debat om samfundets indretning. Martin Ågerup er direktør for CEPOS (Center for Politiske Studier). Martin er uddannet i økonomi og økonomisk historie ved universiteterne i Bristol og Exeter. Han er desuden forfatter til bøgerne Velfærd i det 21. århundrede (2017), Den retfærdige ulighed (2007), Enerne (2001) samt Dommedag er aflyst (2007) og er blogger på Jyllandsposten samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad.

  93. Kogepunktet med Filiz Yasar

    93.Kogepunktet med Filiz Yasar

    Filiz Yasar er vant til at sætte folks pis i kog på Twitter. Nu har hun fået sit helt eget radioprogram - og også her bliver det hedt. Aktuelle og glemte debatter bliver taget op og udsat for et termisk opkog, så det kommer til at dampe ud af radiostudiet.

  94. Satans syndsforladelse

    94.Satans syndsforladelse

    I en stuelejlighed i Høje Gladsaxe er Satan en hyppig gæst, ligesom forskellige nulevende og afdøde diktatorer og revyskuespillere også er det. Gud kommer også forbi nærmest hver dag. I lejligheden bor Hanne Leffler. Hun er medium for den oversanselige verden, og hun kan ved hjælp af sit pendul kommunikere med åndeverdenden. Kirsten er hendes loyale assistent. De to kvinder, der begge er over firs, har i mere end tyve år kæmpet mod alverdens ondskab og mørke. De er udnævnt af Gud som de vigtigste personer på jorden, og endelig ser det ud som om deres arbejde begynder at bære frugt. For mørket ryster og paradis på jord er lige rundt om hjørnet. Produceret af for DR af Filt Cph.

  95. Kan man tilgive en psykopat?

    95.Kan man tilgive en psykopat?

    Da Geos far døde i 2015, var han ikke med til sin egen fars begravelse. I årene optil var Geo blevet massivt chikaneret af sin far og det endte med et polittilhold, der også blev brudt utallige gange. Geo hader sin far. Men der er alligevel noget der rumsterer. Geo drømmer om sin far hver nat og den eneste måde at komme videre på, er tilgivelse. Men kan man tilgive en psykopat?

  96. Third Ear x Politiken

    96.Third Ear x Politiken

    Her kan du dykke ned i resten af Third Ears podcasthistorier. Om færøske Lindas tragedie. Om den berygtede politibetjent ’Kummefryseren’. Om drengen, der fik beseglet sin skæbne på en knallerttur. Om Nedim, der flygter fra sit liv som bandemedlem. Og om Thomas Andersen, der kører Thomas Andersen ned.

  97. Mit sted

    97.Mit sted

    Et solstrejf gennem vinduet på det gamle badehotel, duften af nyvasket trægulv, glæden ved at bygge om og minder om venskaber i et helt særligt hjørne af skolegården. Arkitektur fra mindste detalje til største skala vækker følelser. Og det skaber rammen om begivenhederne i vores liv. I podcasten ’Mit Sted’ tager kendte danskere os med til et sted, der er helt specielt for dem. Et sted, der har betydning for deres liv og hvor arkitekturen spiller en rolle for de følelser og minder, der vokser frem. ’Mit sted’ sætter fokus på, hvad arkitekturen, landskabet og de bygninger og byrum, vi færdes i, betyder for din, min og vores alle sammens livskvalitet. Serien er lavet på initiativ af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Lyt med og bliv klogere på sammenhæng mellem det vi bygger, og det du føler.

  98. Det næste kapitel

    98.Det næste kapitel

    En samtale i to kapitler. I første møde lader Hassan Preisler sin gæst føre penslen, men i andet overtager han, og så er det ham, der tegner portrættet. Og han ind gennem sprækkerne, ind i mørket, ind og møde mennesket derinde, for i det uperfekte findes det egentlige bånd fra menneskesjæl til menneskesjæl. Vi er jo alle, når alt kommer til alt, både hovmodige, griske, misundelige, ødsle, vrede, dovne og nydelsessyge. Det er vores forbandelse, men også vores forbindelse - og dermed frelse - for så behøver vi jo ikke at være alene. Første gang gæst og vært mødes, er det på gæstens hjemmebane, men når de ses igen et par dage senere, så er det i Weekendavisens studier. Dette er Det Næste Kapitel.

  99. Costume

    99.Costume

    Costume Podcast dykker ned i aktuelle emner inden for modemagasinets univers.

  100. Cand.hvad.nu

    100.Cand.hvad.nu

    Hvordan siger man farvel til livet som studerende og goddag til dagpengeland med et utal af ansøgninger og afslag? Og hvordan føles det, når man så får sit første rigtige ’voksen-job’? Eller rammer forkert adskillige gange, for så at skulle starte forfra på en ny uddannelse igen? De spørgsmål og mange flere kan du få svar på i denne podcastserie. Politiken giver ordet til både de helt nye, der lige er blevet lukket ud i limbo-landet mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, og de mere erfarne, der har et par års erfaring med både fejl og succeser i denne forvirrende livsfase.