Facebook Pixel

True Crime

  1. Danske Drabssager

    1.Danske Drabssager

    Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes virkelighed, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst domfældelsen. I hver episode kigger vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, Kriminalreporter. Medvirkende: Jens Møller Jensen, Tidl. Drabschef, Ove Pedersen, Tidl. Drabschef, Kurt Kragh, Tidl. Drabschef, Ove Dahl, Til. Drabschef, Hans Petter Hougen, Retsmediciner, Bent Hytholm Jensen, Kriminaltekniker, Jakob Buch-Jepsen, Advokat, Anne Birgitte Stürup, Anklager & Mette Grith Stage, Forsvarsadvokat, Politihistoriker og museumsleder på Politimuseet Frederik Strand.

  2. True Story

    2.True Story

    True Story er danske kriminalhistorier fra den virkelige verden. En god blanding af True Crime, dokumentar og historiefortælling. Sagerne er genfortællinger af virkelige danske kriminalsager, som de har været beskrevet i andre medier. Af hensyn til diskretion kan visse navne være ændret og detaljer være udeladt. Produceret, redigeret og fortalt af Martin Hylander. Musik: www.incompetech.com.

  3. Forfulgt – af Danmarks største stalker

    3.Forfulgt – af Danmarks største stalker

    I tre år har Maries eksmand forfulgt hende. Stalket hende. Over 30.000 gange har han kontaktet hende og deres fælles børn. Tre gange har han siddet i fængsel – men alligevel fortsatte det. Det her er historien om den mest omfattende stalkingsag i Danmark. En historie om sammenbrud, forfølgelse og en ustoppelig stalker. Journalist på TV2 ØSTJYLLAND Irene Nørgård undersøger sammen med eksperter og politiet historien, stalkerens natur og sin egen rolle i sagen. For hun kender stalkeren - de har været kolleger i mange år. Medvirkende: Marie, anonymiseret. Navnet er opdigtet. Thomas, anonymiseret. Navnet er opdigtet. Morten, Maries nuværende chef. Navnet er opdigtet. Mikkel, anonymiseret, Maries nuværende mand. Navnet er opdigtet. Ask Elklit, Professor, Syddansk Universitet. Lennart Glerup, Vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi Lise Linn Larsen, Direktør, Dansk Stalking Center. Tilrettelæggelse: Irene Nørgaard Klip og lyddesign: Anders Worre og Jakob Franck Jensen Redaktør: Dennis Kragelund Serien er produceret af Frekvens Media for TV2 ØSTJYLLAND. Af hensyn til Thomas og Maries fælles børn har TV2 ØSTJYLLAND valgt at anonymisere flere medvirkende. Redaktionen er bekendt med alle medvirkendes fulde identiteter.

  4. Bandeland

    4.Bandeland

    Bandeland er Ekstra Bladets dybdegående journalistik om den organiserede kriminalitet i den danske underverden. I denne podcast får du de mest interessante fortællinger fra rocker- og bandemiljøet. Følg med, når vi kaster lys over en mørk og lukket verden.

  5. Bag Drabet

    5.Bag Drabet

    Bag Drabet er Ekstra Bladets ugentlig true crime-podcast om drabssager gennem tiderne med Peer Kaae og Linette Krøger Jespersen.

  6. Præsten fra helvede

    6.Præsten fra helvede

    Sagen om Maria From Jakobsen startede med en mystisk forsvinden, men endte som en uhyggelig drabssag. Gennem interviews med venner, bekendte og familie beskriver Ekstra Bladet i en ny podcast, hvordan Marias egen mand, sognepræsten Thomas Gotthard, slog den 43-årige kvinde ihjel og derefter gjorde alt for at føre alle omkring sig bag lyset. Alligevel blev præstens net af løgne til sidst trevlet op.

  7. Døgnrapporten

    7.Døgnrapporten

    Døgnrapporten er et kriminalmagasin, der handler om, hvad der foregår lige under civilisationens fernis, hvor virkeligheden fremviser sit koparrede ansigt og hvor principper ikke bare er teoretiske, de er liv og død. Lyt med når vi vender alle lovens bogstaver og går foran og bagved anklagebænken. Værter: Michelle Færch og Jacob Weil I redaktionen: Agnes Vesth og Emma Vinkel Redaktør: Jeppe Aamand Øvig Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til doegnrapporten@24syv.dk

  8. Politichefens hemmelighed

    8.Politichefens hemmelighed

    Et tip tikker ind på B.T.s redaktion i juli 2015. En whistleblower hævder, at der foregår lovbrud og vennetjenester i Rigspolitiet. En journalist på B.T. sætter sig for at grave sagen ud. Den kommer til at martre Rigspolitiet i fem år. Hvad ingen ved er, at politichefen gemmer på en hemmelighed. Lyt til en podcast om venskaber, fortielser, løgne, penge og pelse.

  9. Hvorfor gik du ikke bare

    9.Hvorfor gik du ikke bare

    Denne podcast handler om psykologien bag psykisk vold: Den vil med viden fra eksperter og psykologer samt personlige beretninger besvare spørgsmålet: Hvorfor det kan være så svært at gå. Samtidig vil den søge at give håb og styrke til at kunne forlade psykisk vold. Gennem andres beretninger kan den oplevede ensomhed og forvirring mindskes og broen til hjælp bygges. Psykolog Cleoh Søndergaard, der også producerer podcasten 'Indsigt med Cleoh - Samtaler om Psykologi' står bag denne podcast. Hun er specialiseret i psykisk vold, parforhold og sexologi. Hun tilbyder også gruppeterapi til personer udsat for psykisk vold, hovedsageligt kvinder.

  10. KRIMILAND

    10.KRIMILAND

    'Krimiland' graver sig hver uge dybere og dybere ned i verdenshistoriens største forbrydelser og andre mysterier. Og det er aldrig for sent at tage med på den dramatiske rejse, der hopper fra kaninhul til kaninhul, når vært Anders Christiansen prøver at finde hoved og hale i mordet på Olof Palme, MS Estonias forlis og andre sager. Vært: Anders Christiansen.

  11. Myrdet af Richelsen & Grau

    11.Myrdet af Richelsen & Grau

    To mennesker mødes og gyselig musik opstår. TV-vært og tidligere efterforsker ved politiet Sebastian Richelsen og komiker/skuespiller Anders Grau kendte egentlig slet ikke hinanden, men nu nyder de at mødes og præsentere seriemordere for hinanden, som to små drenge, der lige har pillet folien af et helt friskt sæt bilkort. Hvem imponerer med den stærkeste seriemorder?

  12. LØGN OG MORFIN

    12.LØGN OG MORFIN

    I serien 'Løgn og morfin' dykker vi ned i historien om en kvinde, der i over fem år lykkedes med at snyde og bedrage vagtlæger til at udskrive tusindvis af stærkt vanedannende morfinpiller. Kvinden er nemlig mester i at lyve, og hendes vilde historier om smertefulde sygdomme og vilde ulykker overbeviser igen og igen vagtlægerne om, at hun har brug for morfin. Og de udskriver det til hende – alt sammen igennem andre danskeres stjålne cpr-numre. 'Radio4 Undersøger' går på sporet af kvinden med de utrolige løgnehistorier. Vi undersøger hendes metoder og motiver og kommer skridt for skridt tættere på både sandheden og kvinden - i 'Løgn og morfin'.