I femte afsnit af serien er vi tæt på mål. Vi er nået til Randers, hvor Tina Knudsen Jensen fortæller om den danske eventyrer og rejsejournalist Hakon Mielches sidste del af eventyret på Gudenåen. Du får også historien om, hvordan Hakon Mielches sejlads i kano tilbage i 1935 blev startskuddet til den moderne kanosejlads, som vi kender i dag.    Medvirkende: Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv. Oplæsning: Peter Mielche.Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Hakon Mielches datter Inger har arvet faderens mod på at springe ud i det ukendte, og hun fulgte som helt ung efter kærligheden til USA. I dette afsnit får du hendes fortælling om, hvordan det har været at vokse op som den yngste datter til rejseforfatter og eventyrer Hakon Mielche. Vi skal også med Tina Knudsen Jensen fra Randers Stadsarkiv til Tange sø, hvor hun fortæller om Hakon Mielches tur på den nordligste del af Gudenåen, og her bliver der plads til både fortællinger om turen samt gode anekdoter. Medvirkende: Inger Fay – datter af Hakon Mielche. Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Tag med Lis Thavlov på togt i arkiverne i jagten på mere viden om den danske eventyrer og rejsejournalist Hakon Mielche, der som den første sejlede hele turen på Gudenåen i kano tilbage i 1935. Lis Thavlov fra Silkeborg arkiv finder ny viden om Mielche i arkivkasserne, mens hun også tager os med en tur til midtbyen for at opleve det syn, der også mødte globetrotteren, da han kom rejsende ind i byen i kano. Du får desuden fortællingen om, hvordan området omkring Silkeborg også kan beskrives som et historisk turistmekka. Medvirkende: Lis Thavlov, Silkeborg Arkiv. Oplæsning: Peter Mielche. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

I 1935 hopper den berømte eventyrer og rejsejournalist Hakon Mielche ned i en kano, og som de første sejler han og konen hele turen på Gudenåen fra Tørring til Randers. Det er en fortælling, der bliver udgivet i små rejsebeskrivelser i Jyllands-Posten, og som senere bliver samlet i bogen ”Til søs gennem Jylland”. Et af de første kapitler i bogen har overskriften ”Farlig ekspedition startes”, og i dette podcastafsnit følger vi i hælene på Haakon Mielches første del af ruten på Gudenåen. Tag med Lis Thavlov fra Silkeborg Arkiv en tur op på Sukkertoppen – et naturskønt område som Hakon Mielche også besøgte på turen gennem Jylland, og som han til enhver tid foretrak frem for Himmelbjerget. Medvirkende: Lis Thavlov, Silkeborg Arkiv. Oplæsning: Peter Mielche. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Hakon Mielche var en dansk eventyrer, rejsejournalist og forfatter, der som 15-årig stak til søs. I 1933 sluttede han sig til en ekspedition, der ville sejle jorden rundt på båden Monsunen, og her overlevede han et forlis. Da han kom hjem, udgav han sin første rejsebog ”Monsunens sidste rejse”, som blev en kæmpe succes. Hakon Mielche sejlede på Amazonas, på Canadas vilde floder, han besøgte kannibaler på den anden side af jordkloden, og han skrev poetisk og svulstigt i bøger og aviser om de mange rejseoplevelser. Og sådan en rejsebeskrivelse har han også skrevet om Gudenåen. I bogen ”Til søs gennem Jylland” fra 1935 fortæller han om, hvordan han som den første nogensinde sejlede den lange rute i kano. I serien ”Globetrotteren på Gudenåen” kan du høre historieeksperter, arkivarer og Hakon Mielches nulevende slægtninge fortælle om, hvordan man kan finde eventyret lige i baghaven. Medvirkende: Peter Mielche. Arne Mielcke. Lis Thavlov, Silkeborg Arkiv. Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

I en fortravlet og hektisk verden, hvor mange mennesker lider af travlhed og stress, finder flere og flere mennesker klosterlivets tanker fascinerende. Tendenser som retræte, tavshed, tro, ro og fordybelse er temaer, som mange flirter med i dag, og måske kan vi i klosterlivet finde den mening, som mange af os mangler i dag? I dette sidste perspektiverende afsnit kigger vi ind i, hvordan klosterlivet kan inspirere os i dag. Medvirkende: Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter til bogen ”Kaldet til kærlighed.” Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Der er hverken meget at se eller læse om det, der engang udgjorde Vejerselv Kloster. Kigger man i gamle skrifter, findes der kun én kilde om det gamle kloster. Alligevel stopper det ikke Lars Krants fra Moesgaard Museum i at undersøge historien og kigge efter spor på stedet, der antyder, at her lå engang en unik klosterkirke. Medvirkende: Overinspektør Lars Krants, Moesgaard Museum. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

I Randers eksisterede der et såkaldt ’tiggerkloster’ midt i byen. I modsætning til datidens klostre på landet, så ejede man her ikke omkringliggende jord, der kunne give mønter i kisten eller mad i maven. Derfor samlede klosterets beboere almisser ind fra byens borgere for at overleve. I klosterets krypt opbevarede man desuden en helt særlig skat: et enestående helligt kors, som selv Dronning Margrethe d. 1. var særligt interesseret i. Medvirkende: Inger Marie Hyldgård, museumsinspektør ved Museum Østjylland. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Vi laver alle sammen spor. Taber du 10 kroner på en mark, eller graver du i din have for måske at bygge et nyt skur, vil arkæologer om 200 år stadig kunne finde spor efter dig. På en udgravningsplads ved det gamle Alling Kloster er det museumsinspektør ved Museum Silkeborg Kirsten Nellemann Nielsen, som leder efter spor, der kan give os ny viden om klosterlivet i Danmark. Her kan man blandt andet gennem udgravningerne finde ud af, hvordan munkene begravede deres døde. Medvirkende: Kirsten Nellemann Nielsen, museumsinspektør ved Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Forestil dig at du kunne finde et middel, der kunne stoppe en ulykkelig forelskelse. Eller at du kunne spise en plante, som kunne gøre dig liderlig – eller det modsatte. Det kan nogle af de planter (måske), som vi i dette afsnit af podcasten er på jagt efter i Øm Klosterhave. Museumsinspektør ved Museum Skanderborg Lene Mollerup er ekspert i middelalderens klosterhave, og hun fortæller her, hvad haven kan afsløre om munke og nonners hverdagsliv og verdensopfattelse. Der går desuden en tydelig linje fra datidens tanker om at kunne kurere sygdomme med planter fra baghaven til vores forståelse af lægevidenskaben i dag, understreger hun. Medvirkende: Museumsinspektør ved Museum Skanderborg Lene Mollerup. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

En burgermenu med pommes frites og cola. Du ved hvad du får, hvis du går ind i en stor burgerkæde og bestiller noget at spise. I dag kender vi begrebet franchise som en særlig måde at drive virksomhed på, hvor butikkerne er selvstændige forretninger men også drives efter et bestemt koncept. I middelalderen var det derimod de mange klostre, som kørte efter en særlig og genkendelig model – eller et franchisekoncept om man vil. Hvordan det fungerede i praksis, kan du høre om i dette afsnit, hvor middelalderarkæolog og museumsinspektør fra Museum Horsens Lars Pagh tager udgangspunkt i Voer kloster ved Gudenåen som eksempel. Medvirkende: Middelalderarkæolog og museumsinspektør fra Museum Horsens Lars Pagh. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Ordene ”bed og arbejd” sammenfatter livet for beboerne på de mange klostre, der bliver bygget i Middelalderens Europa og hele vejen langs Gudenåen i Jylland. Flere steder våger munke og nonner dag og nat og beder for alle menneskers frelse. Men arbejdet omfatter også mange gøremål, som almindelige mennesker har gavn af, og i klostrene fremstiller man bøger, dyrker lægeplanter, passer syge og underviser. Klostrene var på den måde også vigtige, internationale institutioner, som fik en kæmpe betydning i deres samtid. I 7 afsnit fortæller lokale eksperter fra hvert deres kloster om alt fra religion og tro til lægevidenskab og sygepleje. I første afsnit giver historiker Ane Bysted dig fortællingen om, hvordan de første munke kom hertil, og hvilken viden de bragte med sig. Medvirkende: Ane Bysted, historiker med speciale i middelalderen. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Sidste afsnit i serien "Klima og katastrofer" fører os frem til i dag, hvor livet for menneskene omkring Gudenåen er præget af nutidige klimaforandringer. Mathias Utoft Jørgensen, projektleder ved Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune, fortæller om de klimaudfordringer, der præger området i dag. Kan vi lære af fortidens menneskers tilgang til klimaforandringer og naturkatastrofer – og hvordan ser det ud i et fremtidigt perspektiv. Det undersøger vi det sidste og perspektiverende afsnit af serien. Medvirkende: Mathias Utoft Jørgensen Projektleder Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Lad os forestille os, at du lever i stenalderen. Langsomt og næsten umærkeligt bliver klimaet varmere, og landskabet forvandler sig. Det er ikke en buldrende og altødelæggende katastrofe, som river alt med sig og forandrer menneskenes liv fra det ene øjeblik til det andet, men det er alligevel en forandring, der over en langstrakt periode forvandler livet og landskabet markant. I dette afsnit tager Karen Rysgaard fra Museum Silkeborg lytteren med på en rejse tilbage i tiden til jægerstenalderen, hvor Danmark oplevede store klimaforandringer, og hvor landskabet forandrede sig mellem den ene og anden yderlighed – fra det kolde tundra landskab med rensdyr til frodig urskov med pelikanerne i trækronerne. Medvirkende: Karen Rysgaard, Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

I sommeren 1971 kan Jyllands-Posten med et stort farvefoto på forsiden dokumentere, at man ved byen Bjerringbro hver dag sender en million liter urenset spildevand fra blandt andet byens slagteri ud i Gudenåen. Det er blot én af historierne om, hvordan affald og ikke renset spildevand blev sendt direkte ud i Gudenåen, fordi man simpelthen troede, at den var selvrensende. Og også lang tid før 1971 blev Gudenåen brugt som losseplads. I afsnittet kan du blandt andet høre Peter Mouritsen fra Silkeborg Arkiv fortælle historien om, hvordan børn i området fik ørebetændelse af at bade i vandet - og i Randers fortæller arkivar Mathilde Storvang fra Museum Østjylland om forurening gennem tiden ved byens rensningsanlæg. Medvirkende: Mathilde Storvang, Museum Østjylland. Peter Mouritsen, Silkeborg Arkiv. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

ISTID: Da isen slipper taget i jorden ved Illerup Ådal tæt på Gudenåen opstår en kraftige vandafstrømning, der får ekstreme konsekvenser i området. Idet permafrosten slipper jorden, skrider den ene side af dalen nemlig ud på grund af de store mængder af strømmende vand. Det er et kæmpe jordskred på omkring en kvadratkilometer, og det med til at danne landskabet, som vi kender det i dag. Det hele er sket fra det ene sekund til det næste, så katastrofen ville være ekstrem, hvis der har opholdt sig istidsjægere i området – samtidig ville deres hverdag være forandret for bestandigt. Medvirkende: Ejvind Hertz, museumsinspektør, Museum Skanderborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Forestil dig at dit hus står under vand, og du må bevæge dig rundt i en båd i din hjemby. Det var virkeligheden i Randers efter en storm i 1921 oversvømmede byen og skabte en ufrivillig tilstand af Venedig i den jyske provinsby. Katastrofen skabte store ødelæggelser og personlige omkostninger for byens borgere – men den blev samtidig kimen til nye tanker om sikring af byen mod vandmasserne. Medvirkende: Arkivar Mathilde Storvang, Museum Østjylland. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Serien ”Klima og katastrofer” er en ny serie i podcasten ”Åsteder – fortællinger fra Gudenåen”. Her får du fortællinger om, hvordan klimaforandringer og naturkatastrofer har forandret og påvirket livet for menneskene langs Gudenåen… og hvordan man er kommet videre på den anden side med ny viden. I første afsnit får du fortællingen om det værste år nogensinde. I år 536 ramte en naturkatastrofe den nordlige halvkugle. Det var en vulkansk vinter af uhyggelige dimensioner, der udspillede sig i den tidlige europæiske middelalder. En uigennemtrængelig tåge lagde sig over himlen og skabte et rædselsår uden sommer, som varede indtil de vulkanske partikler igen forsvandt ud af atmosfæren mange måneder senere. Katastrofen skabte store forandringer i Europa, der gav ekko hele vejen til området ved Gudenåen. Medvirkende: Felix Riede, professor ved Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Menneske eller museumsgenstand? Der er mange etiske overvejelser i spil, når museer skal udstille moselig. Her i afsnittet kan du høre om, hvordan Moesgaard Museum har fået hjælp af en kunstner, da de skulle indrette et værelse til Grauballemanden. Du får desuden historien om, hvordan Tollundmandens tå forsvandt og dukkede op igen mange år senere, mens antropolog Mads Daubjerg giver os den perspektiverende fortælling om, hvordan vi altid har udstillet vores døde på forskellige måder. Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Mads Daugbjerg, antropolog. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Har man haft fodvorter i jernalderen, hvordan så fortidens mennesker ud, og hvad spiste de? I dette fjerde afsnit skal det handle om, hvad liget – Grauballemanden og Tollundmanden - kan fortælle os om livet i jernalderen. Kom også med helt tæt på den fascinerende Auningkvinde på Museum Østjylland i selskab med museumsinspektør Liv Stidsing Reher-Langberg. Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Liv Stidsing Reher-Langberg, museumsinspektør på Museum Østjylland: Journalist: Lene Grønborg Poulsen.