Facebook Pixel
BorgenUnplugged

Mestertræk af Tesfaye

BorgenUnplugged
BorgenUnplugged
Med aftalen om endnu strammere regler for statsborgerskab har udlændingeminister Mattias Tesfaye sat VLAK-partierne skakmat: Ganske vist har Venstre, Konservative og Liberal Alliance fået trukket S-regeringen yderligere til højre, men det er Socialdemokratiet, som indkasserer den politiske gevinst. Med Mattias Tesfaye i spidsen har S-regeringen nu fået slået fast, at de mener strammerkursen for alvor – og da støttepartierne samtidig lægger afstand til ugens store aftale, er det dermed endegyldigt lykkedes for Socialdemokratiet at vriste sig fra af venstrefløjen i udlændingedebatten. Samtidig har det været en dårlig uge for de klassiske strammere: Det er gået fra slemt til værre for Morten Messerschmidt, der bedyrer, at han er uskyldig – men i næste uge vil et flertal ophæve hans immunitet. Er sagen kun et problem for Messerschmidt selv, eller vil de sidste DF-vælgere nu løbe skrigende bort? Og hvad med Naser Khader og hans sager om intimidering af kritikere? Kan Pape blive ved med at holde den sag ud i strakt arm? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk
BorgenUnplugged
Not playing