Facebook Pixel
Borgen unplugged

Støjberg dømt ude af Folketinget

Description

Thi kendes for ret: Tidligere udlændingeminister Inger Støjberg blev i mandags dømt skyldig i den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien. Ifølge 25 af de 26 rigsretsdommere brød hun forsætligt loven i sagen om de tvangsadskilte asylpar. Et flertal er nu klar til også at erklære hende uværdig til at sidde i Folketinget, og dermed må Inger Støjberg forlade Christiansborg. Og dog? For er hun stadig værdig til Dansk Folkeparti? Har hun overhovedet mod og lyst til at stille op mod Morten Messerschmidt som ny DF-formand? Hør også om den nye fængselsaftale, som justitsminister Nick Hækkerup har lavet med netop Dansk Folkeparti og De Konservative, men uden om Venstre. Er S-regeringen atter lykkedes med at skabe splid i blå blok? Samtidig har en speget spionaffære udløst ballade på Borgen. Hvor presset er forsvarsminister Trine Bramsen? Og kan det alt sammen få indflydelse på minkkkommisionen, og dermed på statsminister Mette Frederiksens fremtid? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

Categories