Facebook Pixel
Brainstorm

»Om hunden er klogere end katten, bliver en åndsbolle-diskussion«: Kan dyrs intelligens sammenlignes?

Brainstorm
Brainstorm
På Brainstorm elsker vi at undersøge menneskets fascinerende hjerne. Men foråret er på vej, og i den anledning tager Jais og Asbjørn et sjældent kig ud i naturen - og ind i dyrenes hjerner.

De store spørgsmål, der diskuteres i episoden, er: hvordan måler man dyrs intelligens, og giver det overhovedet mening at sammenligne intelligens på tværs af arterne?

Professor Tobias Wang er Brainstorms dyre-guide i denne uge, og han fortæller blandt andet om sæler, skildpadder og blæksprutter.

Du kan også høre, hvad det er for et dyr, der plager Tobias Wang om mad hver morgen, og om krokodiller, der hører klassisk musik i en hjerneskanner.

Sidst men ikke mindst snakker vi om dyrevelfærd - hvis dyr kan være bevidste og føle smerte, behandler vi dem så ordentligt?

Til slut er Albert Gjedde klar med endnu en vinder af Ig-Nobel-prisen - prisen for kuriøs forskning - og denne gang handler det om alkohol. Eller rettere - det handler om, hvad der sker, når man tror, man drikker alkohol. Forvirret? Lyt med sidst i podcasten.

I episoden omtales et studie, der sammenligner dyrs hjerner. Det kan findes på linket herunder:
Medvirkende:
  • Tobias Wang, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er på Instagram!

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.
Brainstorm
Not playing