Facebook Pixel
Du Burde Ingenting

#13 Vi er alle sammen sukkerafhængige med Morten Elsøe

Du Burde Ingenting
Du Burde Ingenting
Vi mennesker er alle afhængige af sukker i fysiologisk forstand. Vores eksistens afhænger af sukker, da sukker (eller mere præcist glucose) er nødvendigt for at vores krop kan fungere. Men, kan vi være sukkerafhængige i kemisk forstand, hvor sukker påvirker hjernen på samme måde som rusmidler og alkohol? Det har jeg inviteret Morten Elsøe, Cand.scient i ernæring og fødevareteknologi, ind i podcasten til en snak omkring. Vi vender og drejer begrebet sukkerafhængighed og kommer blandt andet omkring hvorfor mange oplever at få hovedpine når de stopper med at drikke sodavand, hvorfor mange oplever en altoverskyggende trang til sukker (cravings), hvordan sukker påvirker kroppen og hjernen og om ens sukkerafhængighedsoplevelse, som kvinde, øges op mod menstruation.

Noget vi valgte ikke at gå i dybden med i dette afsnit var, hvordan du specifikt kan komme dine cravings til livs. Dette har Morten Elsøe og Anne Gaardmand til gengæld belyst i deres podcast 'Detox din hjerne'. Afsnittet henviser vi også til i episoden her. Det er afsnit #23 CRAVINGS.

Det er vist i forsøg med fastende rotter, som fik kortvarigt adgang til sukkervand før de igen skulle faste, at de søger sukkervand mere efter de har fået frataget sig energikilden (1).
Rotter med konstant adgang til sukkervand udviser ingen tegn på afhængighed (2).
Flere forskningsgennemgange har pointeret at der ikke er evidens for sukkerafhængighed hos mennesker (2-4).
Der er ikke udtryk for en stofafhængighed, men en adfærdsafhængighed (4).

Kilder:
1. Avena NM, Rada P, Hoebel BG (2008) Evidence for sugar addiction: behavioral and neurochemical effects of intermittent, excessive sugar intake. Neurosci Biobehav Rev 32:20–39.
2. Westwater, ML, Fletcher, PC & Ziauddeen, H (2016) Sugar addiction: the state of the science. Eur J Nutr 55, 55–69.
3. Benton D (2010) The plausibility of sugar addiction and its role in obesity and eating disorders. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland), 29(3), 288–303.
4. Hebebrand J, Albayrak Ö, Adan R, et al (2014) "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev. 47:295-306.
Du Burde Ingenting
Not playing