Facebook Pixel
Du Burde Ingenting

#25 "Jeg har jo altid lyst til chokolade" med Camilla Jessen

Du Burde Ingenting
Du Burde Ingenting
Camilla Jessen deltog på mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro i maj 2021. I dette afsnit af podcasten har jeg inviteret Camilla ind til en snak om hvordan det er gået hende siden forløbet sluttede. Camilla deler hvordan hun har arbejdet med at genlære sine signaler for sult- og mæthed, hvordan hun nu kan mærke sin lyst og sige nej tak til chokolade hvis hun ikke har lyst til det og hvordan hun stadig arbejder med et af sine helt store mønstre, nemlig trodsspisning. Samtidig deler Camilla hendes oplevelse med at være med i en gruppe og hvordan hun under forløbet fik opløst sine fordomme om fitnesspiger.

Vi kommer blandt andet ind på:
•Trodsspisning.
•Hvordan vores spisemønstre kan blusse op når vi er sammen med familien.
•Hvordan du lærer at mærke efter din reelle lyst, og komme udover "Jeg har jo altid lyst til chokolade"-fælden.
•Hvordan du kan genlære kroppens signaler for sult og mæthed.
•Udviklings kurven, at gå fra ubevidst inkompetent til ubevidst kompetent.
•Hvordan vi kan komme til at dømme hinanden på vores vægt, tyk som tynd.
•Hvordan vores adfærd er et symptom på hvordan vi har det.
•Effekten af slankekure.
•Effekten af yoyo-vægt.

Kilder:
Slankekure giver kortvarige vægttab i gennemsnit tabes 5-10% af kropsvægten - dog er det kun et spørgsmål tid før vi tager på igen (1).
Et follow up studie viste et vægttab på 1,7 kg i gennemsnit 2,5 år efter slanke-interventionen (1).
Flere normal, og/eller undervægtige, indleder slankekursinterventioner da de selv mener de er for tykke (2).
Hos personer med normalvægt kan slankekursinterventioner medfører til yderligere vægtøgning (3).
Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdomme, øget risiko for diabetes, fedtlever, nedsat muskelmasse, øget blodtryk, højere fedtprocent og overspisninger (4).

1: T. Mann et al., 2007: Medicare's Search for Effective Obesity Treatments: Diets Are Not the Answer. Article in American Psychologist · May 2007
2: J.-P. Montani, Y. Schutz and A. G. Dulloo, 2015: Dieting and weight cycling as risk factors forcardiometabolic diseases: who is really at risk?
3: P. Jacquet et al. 2020: How dieting might make some fatter: modeling weight cycling toward obesity from a perspective of body composition autoregulation.
4: Thorpe, M.: Healthline.com. 10 Solid Reasons Why Yo-Yo Dieting Is Bad for You. Healthline.
Du Burde Ingenting
Not playing