Facebook Pixel
Et åbent sind?

"Lige ved og næsten-erkendelser" Om verdenssyn, YouTube og firbenede klogeåger

Et åbent sind?
Et åbent sind?
I dette afsnit kigger værtsparret Torben Sangild og Morten Elsøe nærmere på et fænomen, de har observeret blandt konspirationsfolk; nemlig at de kan lade til at få en form for åbenbaring, men ender med at vifte den væk som en irriterende flue. Værtsparret analyserer klip fra en Netflix-film om en flok fladjords-folk samt DR-serien ‘Konspirationsfolket har ordet’, hvor nogle konspirationsteoretikere – næsten – erkender, at de måske tager fejl. Men det gør de jo ikke. Eller hvad?

Derudover kigger vi på et andet DR-program, som Et Åbent Sind? tidligere har omtalt – nemlig ‘Matchet på Mælkevejen’, der har mødt en del modgang i æteren. Seriens to astrologer føler, at det kan sammenlignes med en “moderne heksejagt,” men kan man kalde det en heksejagt at kritisere astrologi for at være uvidenskabelig? Og hvad kan egentlig være konsekvenserne ved at trække det såkaldte heksejagt-, Holocaust- eller Hitler-kort?

Vi når også omkring et viralt Facebook-opslag om Jamie Oliver såvel som en diskussion om ytringsfrihed vs. censur – for YouTube har vedtaget nye retningslinjer og fjernet op mod 1 million videoer med corona-misinformation. Hvilke konsekvenser det kan have, kan du lytte til i dette afsnit, hvor vi selvfølgelig runder af med en omgang ‘Fup eller fakta’ om firbenede klogeåger.

Husk, at du kan skrive til Torben og Morten med ris, ros og ideer på: sind@heartbeats.dk


Shownotes:

- Morten Elsøes Facebook-opslag om Jamie Oliver vs. McDonald’s: https://www.facebook.com/morten.elsoe.side/posts/397044275163221

- Derren Brown-programmet, “Messiah”: https://www.youtube.com/watch?v=9mqtJnrv3MU&ab_channel=ChristianG

- YouTubes vaccinemisinformationspolitik: https://blog.youtube/news-and-events/managing-harmful-vaccine-content-youtube/

- DR-astrologerne interviewes: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/det-foeltes-som-en-moderne-hekseafbraending-marianne-og-amalie-stod-midt-i-det-hele

- Facebook-video fra "Konspirationsfolket har ordet": https://www.facebook.com/watch/?v=447173340024004

- Netflix-film "Faldet af i svinget": https://www.netflix.com/watch/81015076
Et åbent sind?
Not playing