Højgaardkredsen var en kreds af berømte og indflydelsesrige erhvervsmænd, tidligere politikere samt få medlemmer af den danske adel. Kredsens formål var at afsætte den daværende Stauning-regering grundet håndteringen af den tyske besættelse af Danmark i april 1940, men også hvordan regeringen havde ageret over for den senere tyske besættelsesmagt i årene op til krigen. De mente, at der manglede handlestærke, hårde mænd, der ikke lå under for parlamentarismens luner.

Den mytiske danske by, Rungholt, blev, ifølge myten, oversvømmet under en mareridtsagtig storm i Vadehavet i januar 1362. Det, man i mange hundrede år havde troet var en myte, kom igen til syne i 1921 med tidevandet.

Fra 1855 og helt frem til 1980-erne eksisterede den såkaldte Åndssvageforsorg i Danmark. At være åndssvag var en ringe defineret "lidelse", som alt for mange mennesker blev stemplet og anbragt med uden god grund. Selvom oprettelsen af åndssvageanstalter var et forsøg på at give et sted at være for mennesker, som ellers blev gemt væk i samfundet, og de var med til at udvikle behandlingen og omsorgen for mennesker med forskellgie udfordringer til det, det er i dag, så var behandlingen af "de åndssvage" indtil for relativt få år siden på mange måder forrykt med fiksering, tvangssterilisationer og meget andet, som vi heldigvis er blevet klogere omkring i dag.

Konflikterne i Mellemøsten, der involverer både Israel, Hamas og Hizbollah, er ikke noget nyt i sig selv. Dog er den aktuelle situation, hvor alle tre parter er involveret samtidig, noget nyere i den betændte region. Det kan være svært at finde ud af, hvad det hele drejer sig om, og hvem de forskellige aktører egentlig er. Derfor dykker vi ned i, hvilken type grupperinger Hamas og Hizbollah er, hvad de historisk set kommer fra, hvad deres konflikter med Israel drejer sig om, og hvordan der kan ses en sammenhæng mellem dem.

Det er ingen hemmelighed, at der engang i USA fandt en stor raceadskillelse og - diskriminition sted. Dette til trods for, at den amerikanske forfatning klart og tydeligt sagde, at alle mennesker var født lige og det ikke burde være muligt at gøre forskel på folk blot på grund af deres hudfarve eller andre forskelle. Det var resultatet af et avanceret system af love og bestemmelser, der formåede at raceadskille uden direkte at sige, det var det, der foregik. Dette system blev kendt som Jim Crow-lovene, og det fandt sted i en knap 100-årig periode fra slutningen af 1800-tallet til 1960'erne - og måske kan det siges, at nationen fortsat i dag er mærket deraf.

Den private,amerikanske nødhjælpsorganisation, "The American Emergency Rescue Comittee", var frontet af den amerikanske journalist, Varian Fry og opererede ud fra havnebyen Marseille. Fry og få andre ligesindede amerikanere var med lovlige og ulovlige midler med til at sikre evakueringen af over 2000 primært tyske kunstnere, fritænkere, forskere og intellektuelle fra nazismens kløer.

I dag kan dét, at være en amatør, ofte forbindes med noget negativt, eller i hvert fald noget mindre prestigefyldt. Men da der i løbet af 1800-tallets industrialering af den vestlige verden begyndte at opstå organiseret sport, havde amatørbegrebet en helt anden betydning over sig. Vi dykker ned i, hvordan amatørsport over tid er gået fra at være noget man stræbte efter, og som der var ekstremt stramme regler for, til at blive noget, man ikke rigtig regner for noget særligt i dag.

USA indtrådte relativt sent i Første Verdenskrig i 1917. Det er meget velkendt, at en række tyske torpederinger af amerikanske skibe var grundlaget for dette, men hvad mindre kendt er, at det også var et hemmeligt tysk tilbud til en daværende fjende af USA, der var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for amerikanerne.

Den amerikanske specialenhed, Ritchie Boys, var med til at vende Anden Verdenskrigs gang i Europa efter D-dag. Det særegne ved enheden var at størstedelen var tyskfødte jøder. Enheden var især kendt og berygtet for deres forhørsteknikker, der var uhyre effektive.

Efter at den danske neutralitet under 1. Verdenskrig var blevet sikret, stod den radikale regering med en ny stor udfordring, nemlig at få landet trygt og sikkert igennem krigen - både socialt og økonomisk. Til at hjælpe med dette blev der i al hast udformet en reguleringslov, der gav regeringen mulighed for at styre markedspriserne og rationere vitale varer. I 1916 gjorde indenrigsminister, Ove Rode, så status på effekten af disse reguleringer med sin berømte Gimletale, der på mange måder kan ses som en tidlig proklamation af den senere danske velfærdsstat.

Mineudlægningskrisen kan måske betegnes som det danske svar på Cubakrisen - et udenrigs- og forsvarspolitisk spil, hvor store beslutninger kunne få store konsekvenser. Danmark stod i en situation i begyndelsen af første verdenskrig, hvor det lille land og dets regering skulle tage stilling til, hvordan man ville reagere på et tysk krav om udlægning af miner i Storebælt for at spærre Østersøen af for England. Det var en prekær situation, hvor der i både det ene og det andet scenarie sås en risiko for, at den danske neutralitet under krigen kunne blive bragt i fare, og en potentiel besættelse kunne være nærtstående.

Nogle gange sker der ting i verden, som gør historien ekstra aktuel, og det er den nuværende, betændte situation i Taiwan ikke mindst et eksempel på. For hvordan kan en lille region, der er mindre end Danmark, være genstand for et stort politisk spil, som afholder et ellers etableret demokrati for at blive en selvstændig nation? Vi tager et nærmere kig på Taiwans historie fra den spæde begyndelse med både kinesiske og europæiske bosættelser i midten af forrige årtusinde, til tiden efter 2. verdenskrig, hvor en borgerkrig i Kina skabte to sider, der begge hævdede, og for nogens vedkommende stadig gør det, at være Kinas retmæssige styre.

De fleste forbinder nok Dannevirke med et fejlslagent forsøg på at forsvare Danmark under krigen i 1864. Men det enorme forsvarsværk har en historie, der går langt længere tilbage. Så langt tilbage, at vi ikke engang ved, hvem der dog formåede at organisere det kæmpe projekt at bygge danmarkshistoriens største bygningsværk. Vi kigger nærmere på, hvorfor mon denne kæmpe vold blev lavet. Hvem skulle den forsvare os imod? Hvordan blev den bygget? Spørgsmålene er mange, og kilderne er få, hvilket tilsammen bidrager til det, der nærmest er et mytisk, men særdeles vigtig symbol i dansk historie.

Den Transiranske Jernbane blev en stor prioritet for den nye Shah, Reza Pahlavi, der havde kuppet sig til magten i 1925, og som ville reformere Iran efter vestligt forbillede. Dette betød også, at infrastrukturen skulle udbygges væsentligt. Til dette formål blev en 1500 km lang jernbane fra det Kaspiske Hav i nord til den Persiske Golf i syd en bydende nødvendighed. Byggeriet blev anset for at være næsten umuligt at udføre, men det danske ingeniørfirma, Kampsax, ville det anderledes.

Hele verden ser lige nu til, mens Ukraine er trukket ind i en forfærdelig krig mod Rusland. I den forbindelse tager vi et historisk tilbageblik på de to landes fælles historie. I både store træk og detaljerede beskrivelser vil vi gennemgå tiden fra forgængeren til både Rusland og Ukraine for mere end tusind år siden, til de to verdenskrige i det 20. århundrede, samt Sovjetunionens fald og Ukraines løsrivelse. Det bringer os vidt omkring og giver svar på flere ting. Hvad var der egentlig først i det ukrainske land? Hvordan var vikingerne med til at skabe både Ukraine og Rusland? Og hvad er det egentlig der ligger til grund, når Putin kalder ukrainerne for nazister?

Endnu et år er gået, og som historikere giver det os muligheden for at kigge tilbage og se på, hvilke begivenheder, der i det forgangne år særligt vil komme til at præge historieskrivningen fremadrettet. Vi tager desuden et kig på begivenheder, der gennem hele historien har fundet sted i forbindelse med nytår, og diskuterer dem løst og fast.

Den kinesiske eksklusionslov handler basalt set om begyndelsen på enden på den amerikanske drøm, som man forstår ved åbne grænser og en ny begyndelse i et land med mælk og honning. For første gang i amerikansk historie, men bestemt ikke sidste gang, blev en specifik del af befolkningen fremhævet og marginaliseret ved lov. En lov, der fik lov at stå i 61 år.

I 1918 løsrev Island sig fra Danmark og blev en selvstændig stat, hvilket naturligvis er en stor milepæl i landets historie. En mere ukendt side af landets historie er dog måske, at der allerede skete en revolution i landet godt 100 år forinden, hvor det faktisk lykkedes at løsrive Island fra Danmark i et par måneder. Det særlige ved revolutionen var dog, at den ikke opstod blandt befolkningen, men ene og alene blev udført af en enkelt mand, som rejste til landet og befriede det fra det danske "tyranni." Hvorvidt, det lykkedes, må være en grundigere diskussion værd!

Eleonora af Aquitanien var på alle måder, hvad vi i dag ville kalde for en powerkvinde, og blev som den eneste i verdenshistorien både kroner til dronning af Frankrig og dernæst England. Med to forskellige mænd, vel at mærke. Hun gik imod datidens konventioner og var ligeglad med "kvindens plads" i samfundet. Hun var ligeså magtfuld som de konger, hun var gift med - måske endda mere magtfuld.

Store drab på hele befolkningsgrupper er noget, de færreste vel forbinder med dansk historie, men det var intet mindre end, hvad vores danske forfædre blev udsat for i England i november år 1002. I et forsøg på at bekæmpe de frembrusende og erobringsgale vikinger beordrede den engelske konge alle danskere i England dræbt. Resultatet blev dog ikke, som kongen nok havde håbet. Vi snakker i dette afsnit om, hvad der lå til grund for denne bestialske ordre, med et fokus på, hvordan danskheden igennem flere hundrede år fik stor indflydelse på England - en indflydelse, der i høj grad var med til at definere landet, og som kan spores helt frem til i dag!