Facebook Pixel
Fremtidens Ledelse - to go!

Episode 53: Hvordan kan vi bruge positiv psykologi i forbindelse med forandringer?

Fremtidens Ledelse - to go!
Fremtidens Ledelse - to go!

“Sur for en sikkerheds skyld?“ er en bog om positiv psykologi fra Mikael Kamber i samtale med Eric Ziengs. Bogen udkom her i 2020.

Positiv psykologi har fået voksende opmærksomhed fra forskere og praktikere de seneste 20 år, og Mikael Kamber har skrevet flere bøger om det – og praktiserer det selv.

Men, hvordan kan vi bruge positiv psykologi i forbindelse med forandringer og vores ledelse?

Episoden har to halvdele:

Første halvdel handler om positiv psykologi og om hvordan man kan praktisere det i dagligdagen. Vi kommer blandt andet ind på to praktiske øvelser, en morgenøvelse og en aftenøvelse.

Anden halvdel handler om forandringsledelse og om fire konkrete ting, vi skal have styr på:

  • At gøre det rigtige og vide, hvad der er rigtigt
  • At fylde tanken op og have overskud
  • At have kærlighed til mennesker
  • At have mindsettet til at være imødekommende overfor de nye opgaver og mennesker, og for at have vilje og tid nok.

Mikael Kambers allersidste kommentar handler om de langsigtede effekter af positiv psykologi: Ægte rigdom, når man tager favntag med verden, andre mennesker og med dine egne muligheder.

Episodens gæst: Mikael Kamber

Ud over at være Mr. News på TV2, har Mikael udgivet 4 bøger og holdt hundredvis af foredrag og kurser om arbejdsglæde, ledelse og positiv psykologi. Mikael har uddannet sig i positiv psykologi i USA, og han har desuden haft en lang karriere som leder, bl.a. som chefredaktør for JydskeVestkysten og mediedirektør i DR.

Medforfatter på “Sur for en sikkerheds skyld?” er Eric Ziengs. Ud over at være marketingchef i GoBoat og PerformanceLab, har Eric været vært på Help Marketing Podcasten siden 2014. Han er desuden forfatter til grundbogen i digital markedsføring, Help Marketing Bogen. Eric arbejder ud fra mottoet: Ved at hjælpe andre opnår du også selv succes.

Fremtidens Ledelse - to go!
Not playing