To start page
Go to podcast
by Smilla Lynggaard, Frejamay November
Helle for Familien Podcast

#13 Mødregrupper og viljestærke

Description

For nogen er drømmen sand. Du mødes med din mødregruppe på en café, alle babyer sover, også din. Det er vildt dejligt at komme ud og se nogle andre voksne. Du nyder din brunch. En enkelt baby vågner og sidder med ved bordet og pludrer. Solen skinner, fuglene synger, livet er herligt.

For andre ... not so much. Du kommer for sent fordi baby har skreget den sidste time. Ingen sover (selvom du virkelig godt kunne), når du ankommer har baby skidt op ad nakken og ned over begge ben. Ups, der er ikke puslebord lige på den her café. Der er ikke flere vådservietter i din toilettaske. Da situationen endelig er klaret er det umuligt at spise fordi baby er all over. Vil ikke sidde stille, vil kravle på bordet. Hviner høje hvin. De andre er søde og høflige. Du har lyst til at grave dig ned, og det er nu at du opdager du kun har været her i 12 minutter og ikke i halvanden time. Du ender med at undskylde med at baby ikke har sovet så godt (selvom du godt ved at hver dag er sådan her), og tager hjem i hulen igen.

Vi elsker mødregrupper, men som mor eller far til et viljestærkt barn, er mødregrupper ikke altid en dans på roser. Det snakker vi om i dagens episode, som specifikt handler om mødregrupper og viljestærke børn.

Rigtig god fornøjelse.




Om Helle for familien
Vi vil gerne bidrage til flere sænkede morskuldre og farskuldre, færre konflikter, mere ro, mere overskud, mere plads til at være dig, mor eller far. For må man egentlig gerne være vred? Er "forældre" en rolle man spiller, eller kan man sagtens være forældre som sig selv. Hvordan skaber man børn med solidt selvværd? Må man råbe af sine børn? Hvordan finder man overskud i en travl hverdag med job og børn og manglende søvn? Er viljestærke ikke bare en anden betegnelse for uopdragne børn (nej, det kan vi allerede nu afsløre, at det er det ikke!), og masser af andre spørgsmål.

Der er uanede mængder viden at hente på internettet når det kommer til forældreskab, morhood og farhood. Pointen med denne podcast er faktisk ikke at du skal lære en masse nyt. Du skal til gengæld aflære nogle af de ting der gør at du i dag er frustreret, er ramt af dårlig samvittighed og skam, og har fået skabt et billede af "den rigtig forældre", som ingen alligevel kan leve op til. And guess what? Dine børn vil alligevel helst have dig. Helle for dig. Helle for familien, og velkommen til denne rejse, vi glæder os helt vildt til at have dig med.

Vi vil supergerne have feedback, spørgsmål og forslag til emner vi kan tage op. Send os en besked via vores instagram @helleforfamilien1 eller smid en kommentar på en af vores opslag på insta.

Nåja, og det mindre vigtige. Vi er Viljestærke ekspert Smilla Lynggaard og blogger og erhvervscoach Frejamay november, men os kommer du til at møde hver gang du lytter til en ny episode.

Rigtig god fornøjelse.


Details

Episode

by Smilla Lynggaard, Frejamay November