To start page
Go to podcast
by Smilla Lynggaard, Frejamay November
Helle for Familien Podcast

#8 Generthed - findes det egentlig i virkeligheden?

Description

#8 Generthed - findes det egentlig i virkeligheden?

Generthed er et ord mange af os kender, både børn og voksne. Men det er også et ord der hæmmer og "fejl-definerer", i hvert fald hvis du spørger os. Det skal vi snakke om i dagens episode af Helle for familien podcast, hvor vi undersøger hvad "generthed" egentlig dækker over, hvilke konsekvenser det har når vi sætter børn i den boks, og hvad vi kan gøre ved det. Måske er vi endda selv blevet fejl-defineret som generte engang?

Kom med til nye vinkler på en gammel definition, og find også ud af hvorfor det ikke er helt ligegyldigt om vi går rundt og kalder vores egne børn, og måske også andres børn, for generte. Meningen er at vi skal hjælpe hinanden og spille hinanden (og vores børn) bedre, og det sætter vi fokus på i denne episode.

Rigtig god fornøjelse.

Om Helle for familien
Vi vil gerne bidrage til flere sænkede morskuldre og farskuldre, færre konflikter, mere ro, mere overskud, mere plads til at være dig, mor eller far. For må man egentlig gerne være vred? Er "forældre" en rolle man spiller, eller kan man sagtens være forældre som sig selv. Hvordan skaber man børn med solidt selvværd? Må man råbe af sine børn? Hvordan finder man overskud i en travl hverdag med job og børn og manglende søvn? Er viljestærke ikke bare en anden betegnelse for uopdragne børn (nej, det kan vi allerede nu afsløre, at det er det ikke!), og masser af andre spørgsmål.

Der er uanede mængder viden at hente på internettet når det kommer til forældreskab, morhood og farhood. Pointen med denne podcast er faktisk ikke at du skal lære en masse nyt. Du skal til gengæld aflære nogle af de ting der gør at du i dag er frustreret, er ramt af dårlig samvittighed og skam, og har fået skabt et billede af "den rigtig forældre", som ingen alligevel kan leve op til. And guess what? Dine børn vil alligevel helst have dig. Helle for dig. Helle for familien, og velkommen til denne rejse, vi glæder os helt vildt til at have dig med.

Vi vil supergerne have feedback, spørgsmål og forslag til emner vi kan tage op. Send os en besked via vores instagram @helleforfamilien1 eller smid en kommentar på en af vores opslag på insta.

Nåja, og det mindre vigtige. Vi er Viljestærke ekspert Smilla Lynggaard og blogger og erhvervscoach Frejamay november, men os kommer du til at møde hver gang du lytter til en ny episode.

Rigtig god fornøjelse.

Details

Episode

by Smilla Lynggaard, Frejamay November