Facebook Pixel
Historienørd

06 Naziarkitekten Speer, dødslægen Mengele og propaganda i computerspillet Wolfenstein

Historienørd
Historienørd
En samtale om Naziarkitekten Speer, dødslægen Mengele og tysk nazistisk propaganda I de nyeste Wolfenstein spil “The New Order”(2014) og ”The New Colossus” (2017).

I denne Historienørd podcast snakker Henning Romme Lund med bagmanden til hjemmesiden Historiegaming.dk om de nyeste spil i Wolfensteinserien, ”The New Order” (2014) og ”The New Colossus” (2017), der er udviklet af svenske MachineGames.

The New Order og The New Colossus foregår i et kontrafaktisk univers, hvor nazisterne vandt 2. Verdenskrig. Det lykkedes nazisterne at udvikle den første atombombe, som de smed ned over forskellige byer. Derefter overgiver de allierede sig, nazisterne vinder krigen og overtager verdensherredømmet, og i løbet af de to spil kan man så ved selvsyn opleve, hvordan verden ville have set ud, hvis det scenarie havde udspillet sig – i hvert fald hvordan svenske MachineGames tænker at det ville have set ud

Det interessante som historiker er, at det er tydeligt at det kontrafaktiske univers som spillet foregår i er inspireret af Det 3. rige i 1930’erne og under 2. VK. Sune Nielsen fortæller om Albert Speer og hans Germania-projekt, som er realiseret i The New Order, og der bliver debatteret hvordan den nazistiske propaganda kommer til udtryk i spillet sammenlignet med det historiske 3. rige.

Endelig fortæller Sune Nielsen om superskurken i spillet, Wilhelm Deathshead Strasse, der er skabt ud fra nogle af de mest berygtede nazister – især Josef Mengele, dødslægen fra Auschwitz.

Lydklip er anvendt fra
Wolfenstein: The New Order (2014), udgivet af Bethesda Softworks
Wolfenstein: The New Colossus (2017), udgivet af Bethesda Softworks
Historienørd
Not playing