Trailer til Højtbegavede i folkeskolen. Fra sitet klogebørn.dk

De keder sig, de mistrives og sommetider mister de deres intelligens. En podcast serie om, hvad folkeskolen kan gøre for de højtbegavede.

Kokkedal Skole har i 15 år haft talenthold for de dygtigste og mest motiverede elever. Det drejer sig om anerkendelse. Programmet har været med til at holde på de stærke elever. Talentvejleder Ole Andersen og afdelingsleder Helle Jensen har begge været med fra den spæde begyndelse.

Test en skoleklasse på under en time. Hvad er intelligens, og hvordan måler man den? Højtbegavede børn i skolen går ofte under lærerens radar. Når lærerne ikke ved, hvad de skal kigge efter, ser de dem ikke. Det besværlige og uregerlige barn er sommetider et lille geni. Dr.psych. Poul Nissen, der forsker i de højtbegavede børn, har udviklet et måleredskab, der gør det muligt at finde ud af, hvilke børn i en klasse, der med stor sandsynlighed hører til de højtbegavede. Det tager en time. Rigtigt mange højtbegavede børn ude i de danske skoler bliver aldrig opdaget – og de får derfor ikke de udfordringer, de har krav på. Det er synd og skam – både for de højtbegavede selv – og for samfundet som hen ad vejen mister værdifulde menneskelige ressourcer.

To amerikanske forskere, George Betts og Maureen Neihart har efter mange års forskning fundet frem til seks forskellige personlighedstyper blandt de højtbegavede med en IQ på over 130. Kendskab til de seks typer gør det nemmere at spotte klassens højtbegavede elever , som ofte kan virke indadvendte eller opfører sig som irriterende ballademagere. Viden om de seks personlighedstyper kan hjælpe lærere og pædagoger med at finde den bedste måde at hjælpe de højtbegavede til at udnytte deres potentialer.

En hel del højtbegavede børn får stillet psykiske diagnoser som ADHD eller autisme. Amerikanske forskere peger på, at der kan være tale om fejldiagnoser. Den særlige intensitet, der kendetegner højt- begavede børn, kan forveksles med psykisk sygdom.

Det kan være svært at spotte de højtbegavede. Somme tider skjuler de sig. Men mange af dem har særlige kendetræk, som kan gøre det nemmere at få øje på dem. Deres humor for eksempel. Eller en særlig høj intensitet. Vi har læst en lille smule af den omfattende amerikanske forskning om emnet - og i tre episoder giver vi tre vinkler på, hvad der karakteriserer de højtbegavede. I den første episode drejer det sig om de generelle kendetegn - ikke mindst personlighedsmæssigt.

Vi lærer hurtigt, så derfor er vi højtbegavede klogere end andre - fordi vi ved mere end andre, men der er også nogle af os, der ikke kan finde ud af at sidde stille. I denne podcast fortæller en stribe højtbegavede børn om, hvordan de oplever deres skoletid. De ved godt, at de er anderledes end de andre børn. Nogle skjuler det, andre står ved, at de er nørder.

Foreningen Gifted Children fungerer som netværk for familier med højtbegavede børn – og den har omkring 4000 medlemmer. Børnene har brug for at møde andre ligesom dem selv, fordi det hjælper dem til en bedre forståelse af deres kognitive superkræfter, der ofte giver dem sociale problemer blandt andet i skolen. Omvendt kan folkeskolen vinde rigtig meget, hvis lærerne ser og anderkender og inddrager de højtbegavede. Så kan de være med til at løfte de øvrige elever, fordi de ofte har stærke et stærkt instinkt for fællesskabet. I podcasten taler vi med formanden for Gifted Children, Grith Tschorn:

De kan have svært ved gruppearbejde. De kan være ekstremt selvkritiske. De kan være meget rastløse. Og ofte er de regelryttere. De fleste programmer for højtbegavede børn retter sig mod elever i udskolingen – eventuelt mellemtrinnet. Men de højtbegavede findes naturligvis også i indskolingen. Lærer Helle Lodbjerg fra Gentoftes Videnscenter for børn med særlige forudsætninger fortæller om sine erfaringer med at få øje på de højtbegavede i de små klasser og med at finde på opgaver til dem.

Børn med særlige forudsætninger er den betegnelse Gentofte kommune bruger om de højtbegavede. Kommunen har et videnscenter med lærere pædagoger, der tager ud på kommunens ti folkeskoler og vejleder i, hvordan man kan støtte denne gruppe elever. Koordinator Jan Andreasen forklarer, hvordan det foregår.

Talentvejledning er ikke et eliteprojekt – det er en trivselsdagsorden, Vi har pligt til at udfordre de bedst begavede, siger Søren Peter Dalby Andersen leder for talentvejleder-uddannelsen på Astra i Sorø. Fjorten folkeskolelærere er ved blive efteruddannet til talentvejledere, som skal opbygge talentkulturer på deres lokale skoler. Mød nogle af dem her.

Talentvejledere: Ved at holde på talenterne, trækker man hele skolen op. Hvis dygtige og talentfulde elever i en folkeskole ikke får udfordringer nok, søger de bort. Det koster taxameterpenge. Samtidigt med at skolen mister elever, der kan trække kammeraterne op og dermed styrke niveauet for hele skolen. Blandt talentvejlederne, der er ved at blive uddannet på Astra i Sorø er der mange gode argumenter for at satse på talentvejledning. Her fortæller de blandt andet om, hvordan man arbejder med talentkultur og talentvejledning

Pil de dygtigste og mest motiverede elever ud af klasserne og giv dem et kort intensivt forløb, hvor de får mulighed for at blive udfordrede og for at arbejde sammen med andre, der ligner dem selv. Det er måde at gøre noget for de højtbegavede på indenfor folkeskolens rammer. Mød forsker Susanne Rubenius og et par af de lokale skolelærere i Horsens kommune, der har været med. Hør, hvad de har gjort og hvordan det er gået med den nye talentdidaktik.

At være forældre til højtbegavede børn kan giver særlige problemer. Med børnene og med skolen. For hvad gør man, når barnet bliver skoletræt fordi det keder sig? Hvordan siger man det til lærere? Koordinator Jan Andreasen fra Gentofte kommunes Videnscenter for børn med særlige forudsætninger fortæller om sine erfaringer – med både forældre og lærere – og om nogle af de råd han giver.

Den såkaldte da Vinci linjen på en stor folkeskole i Esbjerg har gennem mange år samlet talentfulde og ivrige elever fra hele kommunen. Den type elever, som holdt op med at række hånden op på deres gamle skole, fordi der blev kigget skævt til dem, når de gjorde det, som lederen af da Vinci linjen udtrykker det. Mød børn og forældre fra da Vinci-linjenog hør, hvorfor de har valgt netop den.

Om den udfordrende undervisning. Cand.pæd. Kirsten Baltzer fortæller om nogle af de højtbegavede elever hun har mødt i et langt liv som lærer, og om hvordan man kan bruge hendes ABC-model til at inkludere alle elever i folkeskolen.

Cand.pæd. og folkeskolelærer Kirsten Baltzer, har udviklet den såkaldte ABC-model til udfordrende undervisning, som er blandt de bedste bud på, hvordan man tilrettelægger sin undervisning, så man også udfordre de bedst begavede elever i klassen - vel at mærke uden at miste eleverne i den tunge ende. Modellen er langsomt ved at brede sig til folkeskoler over hele landet. I denne episode fortæller Kirsten Baltzer om sit arbejde med højtbegavede og om den møjsommelige proces med at udvikle ABC-modellen i samarbejde med lærere på da Vinci-linjen i Esbjerg.

Ingen herhjemme har gennemført så mange intelligenstest på børn som den 76-årige psykolog Ole Kyed. I årevis er det ham forældre er kommet til, når de var usikre på, om det var høj begavelse, der lå bag deres barns problemer i skolen eller børnehaven. Så han har mødt dem alle. Som den seksårige der var optaget af de sukkulente planters latinske navne. Her fortæller han om, hvordan og hvad man tester med en såkaldt WISC test, og han giver nogle bud på, hvad man kan gøre for de højtbegavede børn.

ABC i praksis. I dette andet afsnit om ABC-modellen til udfordrende undervisning fortæller tre lærere fra Tingkærskolen ved Odense, hvordan de kom i gang med at bruge ABC, og hvordan de fik engageret deres kolleger. De forklarer, hvorfor der forskel på at differentiere fra midten og fra toppen. De kommer med praktiske eksempler på, hvordan modellen bruges i matematik og dansk på mellemtrinnet, og de fortæller om, hvordan eleverne har reageret og om, hvad modellen betyder for især de mest velbegavede elever.