Undskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens. I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets førende videnskabsfolk i studiet for undersøge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres områder. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ændre sundhedsvæsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, præge klimakampen, påvirke retssikkerheden og definere vores fælles samværsformer? Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed. Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp – men vi har også lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. Så kan du jo se, om jeg har ret i, at det er noget for dig. Afsnittet handler om hvordan kunstig intelligens påvirker vores samværsformer og måske ligefrem vores forhold til virkeligheden. Din vært er Rasmus Bo Sørensen. Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden

Da professor emeritus Heine Andersen var ansat på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, blev han på et tidspunkt bedt om at lave en opgave for det, der dengang hed Forskningsstyrelsen. Men da han fik tilsendt en kontrakt på opgaven, faldt han til sin overraskelse over en paragraf, der beskrev, at han ikke måtte publicere eller fortælle om sine resultater uden tilladelse fra styrelsen. Det var i strid med publiceringsfriheden, tænkte Heine Andersen, og afviste derfor kontrakten. Han modtog senere en revideret udgave, hvor tavshedsklausulen var fjernet. Forløbet endte altså problemfrit. Men det blev en øjenåbner, der fik ham til at undersøge og interessere sig for begrænsningerne for forskningsfrihed på de områder, hvor der foregår myndighedsbetjening eller er andre eksterne interesser. I dag bliver stadigt mere videnskab finansieret af eksterne midler. Sager som den såkaldte gyllegate, hvor der blev fiflet med forskere fra Aarhus Universitets resultater for at pynte regeringens landbrugspakke, viser, at det ikke altid er uproblematisk. Sjette og sidste afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ handler om de dilemmaer, der er i at være afhængig af andres penge, når man forsker. Her fortæller Heine Andersen om vigtigheden af og historien om forskningsfrihed. Men også om, hvordan den potentielt kan komme under pres, når det er myndigheder og store fonde, der betaler for videnskaben. Du kan tilmelde dig Videnskabsnyhedsbrevet fra Information eller finde flere podcasts på information.dk.

I forbindelse med et forskningsprojekt om museer og kunsts gavnlige effekter for mennesker med psykiatriske problematikker havde postdoc ved Aalborg Universitet Anita Jensen selv arrangeret et museumsbesøg. Her havde hun booket en guidet rundvisning for en gruppe af de udsatte borgere, hendes forskning handlede om. Da de ankom til museet, begyndte rundviseren at tale ned til borgerne, som om de var børn. Det var formentlig ikke hensigten, tænkte Anita Jensen, men skyldtes nok, at han var vant til skoleklasser. Men det risikerede at blive opfattet nedladende af de sårbare borgere. Anita Jensen var i tvivl – skulle hun gribe ind? Og er museerne overhovedet klar til at håndtere eksempelvis psykisk udfordrede mennesker? Den slags etiske dilemmaer er der mange af i forskningsfeltet Kultur og Sundhed, der handler om kulturens helbredende potentiale, og som vinder frem både inden og uden for Danmarks grænser i disse år. I femte afsnit af Informations podcast Forskerens etiske dilemma fortæller Anita Jensen om den historiske baggrund for Kultur og Sundhed, der går helt tilbage til det antikke Grækenland, og om feltets mange lovende resultater og initiativer. Men også om udfordringerne i at forene så vidt forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab. Du kan tilmelde dig Videnskabsnyhedsbrevet fra Information eller finde flere podcasts på information.dk.

Hvis en 80-årig kvinde opdager en stor knude i sit bryst, er det standardprocedure, at hun bliver henvist til en mammografiundersøgelse. Hvis lægen konstaterer, at det er en kræftknude, vil han typisk også undersøge det andet bryst. Her viser der sig måske også at være spæde forstadier til kræft. Det er formentlig aldrig noget, den ældre kvinde når at blive syg af eller måske overhovedet opdager. Men så er trolden ude af æsken, som Niels Kroman, der er professor i brystkræftkirurgi og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, udtrykker det. Og hvis den 80-årige kvinde var hans patient, ville han være nødt til at operere begge hendes bryster, selv om det er et behandlingsforløb, han på grund af sin kliniske erfaring, aldrig synes skulle være startet. Jo mere sundhedsvæsenet gennemundersøger os borgere, jo større er sandsynligheden for, at de finder et eller andet. Det kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlingsforløb – men også føre til sygeliggørelse, overdiagnosticering og flere udgifter i et i forvejen trængt sundhedssystem.Fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ handler om screeninger i sundhedsvæsenet. Både de undersøgelser, gravide tilbydes af deres fostre, og de tre nationale screeningprogrammer, Danmark i dag har for livmoderhals-, tarm- og brystkræft. Niels Kroman fortæller screeningprogrammernes historie, om deres formål og potentiale. Men også om de mange etiske dilemmaer, der ligger i at vurdere, om screeningerne gør gavn eller skade. Du kan tilmelde dig Videnskabsnyhedsbrevet fra Information eller finde flere podcasts på information.dk.

Det skabte overskrifter i hele verden, da den britiske analysevirksomhed Cambridge Analytica blev afsløret i, i strid mod Facebooks retningslinjer, at have brugt data fra mere end 50 millioner facebookprofiler til målrettede, manipulerende annoncer på det sociale medie. Cambridge Analytica-skandalen fik fatale konsekvenser for medieprofessor Anja Bechmanns forskning i vores online adfærd. Det viste sig nemlig at være en forsker, der havde forsynet Cambridge Analytica med de store mængder data. Facebook besluttede derfor efterfølgende at lukke ned for data, både for firmaer og forskere. Dermed mistede Anja Bechmann adgang til viden, som er helt essentiel for hendes forskning i politisk påvirkning og sociale adfærdsmønstre, der med de sociale medier er rykket online. I et åbent brev, underskrevet af mere end 300 forskere, der oplever samme dilemma, har hun opfordret Facebook til igen at dele sine data med videnskaben. Men tilhører de data, vi afgiver om os selv på Facebook og andre sociale medier, forskerne? I tredje afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller Anja Bechmann om, hvorfor online persondata er så vigtige for forskningen, og om dilemmaet i at være afhængig af de data, som er en grundsøjle i de private techgiganters forretningsmodeller, og som de derfor ikke nødvendigvis er interesseret i at dele ud af.

Da genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen for 15 år siden var postdoc ved det prestigefyldte Stanford University i USA, blev han en del af en forskergruppe, som udviklede genterapi for blødersygdomme. I nogle forsøg opdagede man, at det DNA, man som en del af behandlingen forsøgte at tilføre mandlige patienter, endte i deres sæd. Dermed ville de genetiske ændringer blive overført, hvis mændene efterfølgende fik børn. Forsøget blev derfor straks lukket ned. Men i dag, kun halvandet årti senere, har en kinesisk forsker med genteknologien CRISPR bevidst ændret i DNA’en hos to kinesiske tvillingepiger, mens de stadig var på fosterstadiet. Og altså skabt ændringer i arvemassen, som pigerne kommer til at overføre til næste generation. Det kinesiske forsøg er dybt kontroversielt. Men det viser ifølge Jacob Giehm Mikkelsen, hvor hurtigt udviklingen går inden for genforskning. I dag arbejder han selv med CRISPR. Og han er splittet mellem, at teknologien både kan redde menneskeliv, men potentielt også anvendes til alt fra at skabe designerbabyer til at udrydde uønskede arter som malariamyg eller rotter. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller Jacob Giehm Mikkelsen om den tilfældige opdagelse af CRISPR-teknologien, dens rivende udvikling og revolutionerende potentiale. Men også om de dystopiske scenarier, teknologien rummer. Og om dilemmaet herimellem. Du kan tilmelde dig Videnskabsnyhedsbrevet fra Information eller finde flere podcasts på information.dk.

Egentlig burde Jens Hesselbjerg Christensen lovprise atomkraft. Som professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og medvirkende på den næste store hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC ved han om nogen, at der er brug for drastiske løsninger i den grønne omstilling. Her udmærker atomkraft sig ved ingen drivhusgasser at udlede. Men Jens Hesselbjerg Christensen får også billeder på nethinden af ulykkerne i Tjernobyl og Fukushima, når han tænker på den rene atomkraft. Det efterlader klimaforskeren med et dilemma: Skal han advokere for atomkraft som løsning på klimakrisen eller holde fast i sin personlige frygt for energikilden? I Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller forskere om de videnskabelige resultater, der ikke bare kan sættes to streger under. Men som giver anledning til flere spørgsmål end svar. Spørgsmål, det er vigtigt at snakke om – fordi videnskaben i sidste ende former verden omkring os. Podcasten er en del af Ph.d. Cup, som er støttet af Lundbeckfonden.

I Informations podcastserie om etiske dilemmaer i videnskab går eksperter og forskere i dybden med problemstillinger inden for forskning og videnskab. Tilmeld dig Informations videnskabsnyhedsbrev på information.dk.