To start page
Go to podcast
by Iværksætterhistorier
Iværksætterhistorier

Nordic Female Founders - Mia Wagner kæmper for kvinderne

Description

Mia Wagner er en af de mest markante erhvervskvinder de seneste år. Mia har været direktør for Freeway koncernen, en samling af 34 virksomheder. I dag arbejder hun for bedre forhold for kvindelige iværksættere og bestyrelsesmedlemmer i virksomheden Nordic Female Founders. Hun er drevet af en virketrang og en idealistisk tanke om at gøre en positiv forskel i samfundet. Som Løvinde i Løvens Hule har hun også været meget i vælten og det har været en meget intens proces at deltage i.

Dette er hendes iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast. 

 

Artiklen er skrevet af Niklas Vinther Jakobsen

Produceret af Podtribe media.

Annoncør på afsnit er Lunar.

Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.

Iværksætterfamilie med fart på

Mia Wagners familie har altid været meget entreprenant. Faderen er advokat fra Hellerup, men familien flyttede til Midtjylland for at få job. Som helt ung ville Mia gerne være retsmediciner, men valget faldt på jura, hvor hun studerede samtidig med sin søster. Broren Morten Wagner læste også jura, men var lidt længere tid om studiet, da han samtidig grundlagde Dating.dk. Virksomheden blev en kæmpe succes og udviklede sig til Freeway koncernen.

I perioden fra 2017 til oktober 2020 var Mia Wagner direktør for Freeway koncernen, men hun ville gerne skabe noget på helt egen hånd. Målet var, at arbejde for kvinders muligheder i erhvervslivet. Sammen med Anne Stampe Olesen grundlagde de Nordic Female Founders.

Nordic Female Founders

Nordic Female Founders kæmper for bedre forhold for kvinder i erhvervslivet på tre fronter. Som investor i virksomheder som Eyda, Female Invest og Decofarver. Hvis du ikke har hørt vores podcast med de virksomheder endnu, kan du trykke på linket. Virksomhederne har hun investeret i som en del af Løvens Hule.

Nordic Female Founders er også et netværk for kvindelige iværksættere, som hjælper med råd og sparring. Arbejdet har været hæmmet af coronapandemien, men i takt med at Danmark hæver restriktionerne, forventer Mia Wagner, at Nordic Female Founders vil tilbyde endnu flere events og kurser. Den sidste måde Nordic Female Founders hjælper kvindelige iværksættere på, er gennem accelerator programmet Nordic Female Founders Growth. Det er en iværksætterskole, hvor kvindelige iværksættere hjælpes til at få succes med deres virksomhed.

Alt det, og meget mere, taler vært Mette Bloch og gæst Mia Wagner om i dette afsnit af Iværksætterhistorier. 

Hvis du ønsker at høre flere afsnit med deltagere fra Løvens Hule, så kan du gøre det lige her.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Details

Episode

by Iværksætterhistorier