Facebook Pixel
Kulissen - en podcast om Aarhus Teater

Scenografen og teatermaleren

Enhver teaterforestilling udspiller sig i et rum. Det rum bliver designet af scenografen og forvandlet til virkelighed i samarbejde med en række afdelinger – ikke mindst malersalen.

Scenografen skaber selve forestillingens præmis gennem symboler, som publikum går med på: hvis der står et træ på scenen, er vi i en skov. Står der en brandhane, er vi på gaden i en by. Står der en kirke og stråtækte huse, så er vi på landet. Sådan er teatret: det ligner uden at være.

I det her afsnit af Kulissen starter vi på bjerget i Rasmus Bergs hjemby, som lige nu befinder sig på Store Scene. Senere bevæger vi os op under loftet, hvor malersalen ligger. Vi skal høre om tilblivelsen af scenografien på Erasmus Montanus, vi bliver klogere på samarbejdet mellem scenograf og værksted, og så finder vi ud af, hvad drømmeopgaven er for en teatermaler.

I dette afsnit fortæller scenograf David Gehrt og teatermaler Ruth Grønborg om lige netop deres arbejde på teatret.
Kulissen - en podcast om Aarhus Teater
Not playing