Facebook Pixel
Kulturprogrammet Babylon

Skal Sara Omar og filmmagasinet Ekko frygte fængselsstraf?

Kulturprogrammet Babylon
Kulturprogrammet Babylon
(02:03) Der lød et ramaskrig i kulturbranchen, da det tidligere på året blev besluttet at pålægge kulturlivet moms for at finansiere danske fængsler. I følge Skatteministeriet var selve afgiften et krav fra EU-lovgivning. Men denne forklaring holder åbenbart ikke vand. Vi spørger Louise Schack Elholm (V), om fik det hun kom efter ved dagens samråd med skatteminister Jeppe Bruus.

(06:30) Filminstruktør Manyar Parwani og forfatter Sara Omar ligger endnu engang i juridisk slagsmål. Denne gang er det Manyar Parwani, der skyder med skarpt. Vi spørger en juraprofessor, om der er hold i den netop anlagte injuriesag mod Sara Omar og Filmmagasinet Ekko - og om de anklagede skal frygte en fængselsstraf.

(13:40) Amerikanske kvinders ret til at bestemme over egen krop hænger i en tynd tråd. Abortdebatten kører for fulde drøn i USA, og protesterne kan også høres herhjemme. Men hvad der altid lader til at være elefanten i rummet, når abortdebatten kommer til Danmark, er den færøske abortlovgivning. En lovgivning, der til stor overraskelse for mange danskere, IKKE er fri.

(24:43) Forhud der er blevet lavet om til hjerneceller og en semi-levende jakke dyrket af celler fra mus. Det er biokunst! En ekspert giver os et indblik i mødet mellem kunst og videnskab, og så dykker vi ned i nogle af genrens vildeste værker!

Gæster:
Sten Schaumburg Müller, juraprofessor på SDU
Louise Schack Elholm, folketingsmedlem og skatteordfører fra Venstre
Katrin Sigurpálsdóttir Kamban, stiftende medlem af den færøske pro-choice-organisation Frítt Val
Pernille Leth-Espensen, ph.d. i mødet mellem kunst og videnskab på Aarhus Universitet og studielektor på det jyske kunstakademi.

Vært:
Frederik Westergaard

Tilrettelæggere:
Maria Asmine Dam
Kirstine Mossin
Cecilie Dumanski
Niels Frederik Rickers

Producer:
Maria Asmine Dam

Redaktør:
Cecilie Dumanski
Kulturprogrammet Babylon
Not playing