Facebook Pixel
Kulturprogrammet Babylon

Time 1: Er der plads til transkønnede i dansk idræt?

Description

(02.10)
Vi har de seneste år på verdensplan set eksempler på transkønnede kvinder i eliteidrætten, der er blevet kritiseret for ikke at være "kvinde" nok til at konkurrere i kvindekategorien. Nu har Dansk Idrætsforbund (DIF) udformet en rapport med syv råd, som skal ruste de forskellige idrætsgrene og -foreninger til at forholde sig til transkønnede i elite- og breddeidræt. I Babylon i dag undersøger vi, om rådene er behjælpelige, og hvorvidt der er plads til transkønnede i dansk elite- og breddeidræt.

(52.41)
Og så overrækker vi vanvidsmenneske-stafetten til grundlægger af Saxo Bank og investor, Lars Sejer Christensen, der af bitcoin-millardær Niklas Nikolajsen bliver sammenlignet med Joakim Von And. Hør om Lars Sejer er enig i den sammenligning og hvem, han giver stafetten videre til.

Vært:
Ida Gaunø

Gæster:
Martin Borch, teamleder hos Dansk Idrætsforbund (DIF) og forfatter af rapporten 'Inklusion af forskellige kønsidentiteter i idræt'
Marie Elisabet Lind-Thomsen, forperson for Foreningen for støtte til transkønnede børn (FSTB).
Bo Berg Overgaard, sekretariatsleder og elitechef for Dansk Atletik.
Merete Riisager, direktør for Dansk Svømmeunion.
Lars Sejer Christensen, grundlægger af Saxo Bank og investor.

Tilrettelægger(e):
Kasper
Cecilie Dumanski

Producer:
Cecilie Dumanski

Redaktør:
Toke With