Facebook Pixel
Ledelsesalmanakken

Strategisk kulturudvikling

Ledelsesalmanakken
Ledelsesalmanakken
Forskningsorienteret kultur der udfordrer vores vanetænkning

”Kultur er ligesom sæbe – det smutter mellem fingrene på én. Derfor kan det være afgørende at kortlægge kompetencer, interesser og projekter i organisationen for at forstå kulturen”, siger Bibi Hølge-Hazelton.

Bibi er sygeplejerske og har i løbet af sin karriere lavet megen forskning, der skaber værdi for hele samfundet og den enkelte borger. Men forskningen er ikke nok i selv. Bibi har selv oplevet, hvor betydningsfuldt det er at lave strategisk kulturudvikling i vores organisationer, så forskningen bliver en del af vores organisationers systematiske udviklingsarbejde. Netop dette emne har Bibi taget initiativ til og været medredaktør på en bog om: "Forsknings- og udviklingskultur - Når ledere har vilje og mod", som er en antologi skrevet af ledere fra Sjællands Universitetshospital.

Hver dag bliver der i offentlige institutioner drevet innovation. Det er vigtigt, fordi innovation gør os i stand til at udvikle os og blive ved med at forbedre vores måde at gøre tingene på. Derfor er det vigtigt at fremme en forskningsorienteret kultur, som udfordrer vores vanetænkning - og så vi får muligheden for at blive klogere. Det er grundlaget for systematisk arbejde med udvikling og innovation.

Alt det taler vi med forskningsleder og professor i klinisk sygepleje Bibi Hølge-Hazelton og partner i Mobilize Søren Barlebo Rasmussen om.

Lyt med når de to eksperter giver råd til og fortæller om de dilemmaer, der er forbundet med strategisk kulturudvikling.

God lyttelyst!

Månedens gæster: Bibi Hølge-Hazelton, sygeplejeske, forskningsleder og professor i klinisk sygepleje & Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize Strategy Consulting
Vært: Lotte Lykkegaard Laursen, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Ledelsesalmanakken
Not playing