Facebook Pixel
Magtens Kvinder

7. Elisabeth af Habsburg: En integrationshistorie

Magtens Kvinder
Magtens Kvinder
Episode 7 handler om en dronning, hvis navn er mere ukendt end elskerindens. Elisabeth af Habsburg bliver gift med Christian d. 2 i et ægteskab, der er lidt trangt. Sagen er, at kongen allerede har en kæreste, den kendte Dyveke, som står mellem kongen og dronningen. Belejligt nok dør Dyveke, og dennes lige så kendte mor, Sigbrit, formår at positionere sig som rådgiver for dronningen, der styrer det indenrigspolitiske i kongens hyppige fravær. Det er en historie om integration, arrangeret ægteskab og om at støtte sin mage i medgang og modgang. Senere taler vi med TV- og radiovært Rushy Rashid om at bryde med sin kulturelle baggrund og turde vælge sin egen mand og sætte integrationsdebatten i fokus. Til sidst i udsendelsen taler vi med præst Katrine Lilleør om ægteskabet og dets rammer dengang og nu.

Værter: Micha Fuglede, journalist og Lisbeth Imer, seniorforsker på Nationalmuseet.
Medvirkende: Rushy Rashid, TV- og radiovært, samt Katrine Lilleør, præst.
Magtens Kvinder
Not playing