7.5 Nye domstole kan være vejen ud af forvaltningsmørket
Description
Medvirkende: Frederik Waage, professor ved SDU og med fokus på primært forvaltningsret og Sten Bønsing, professor og forsker ved Aalborg Universitet også med primært fokus på forvaltningsret
Da Grundlovsændringen kom tilbage i 1953, fik vi i Danmark tilføjet en paragraf, der betyder, at vi har mulighed for at oprette såkaldte forvaltningsdomstole. Det er dog ikke en mulighed, vi endnu har benyttet os af.
Til gengæld er det et ord, man oftest hører, når det handler om særligt borgernes retssikkerhed i forbindelse med socialretlige sager i kommunerne. Som vi også tidligere har diskuteret i Magtens Tredeling, så er myndighederne næsten immune ved domstolene, som sjældent går ind og ændrer på kommunernes skønsudførelse. Det er derfor næsten umuligt for en borger at få ændret en afgørelse truffet hos en myndighed, også selvom der er fejl i afgørelsen.
Derfor er forvaltningsdomstole af flere blevet nævnt som en mulighed for at øge borgernes retssikkerhed, hvis de vil føre en sag mod en myndighed.
Men hvad er en forvaltningsdomstol egentlig? Og hvorfor har vi endnu ikke haft nogle herhjemme, når flere af de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, har?
The podcast Magtens Tredeling is embedded on this page from an open RSS feed. All files, descriptions, artwork and other metadata from the RSS-feed is the property of the podcast owner and not affiliated with or validated by Podplay.