Facebook Pixel
Mediano 1

Det taktiske værksted - Kasper Hjulmand åbner landsholdets taktiktavle for Mediano

Description

**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Audi**

Det taktiske værksted: Mediano er på besøg i Kasper Hjulmands køkken i Allerød. Her kan du høre om hans inderste taktiske tanker, hvilke spillere, der har overrasket ham mest og hvad han altid vil tage med sig fra EM-slutrunden.

2021 blev et fodboldår, vi aldrig kommer til at glemme. En EM-slutrunde - blandt andet - på dansk grund, dansk deltagelse i EM-semifinalen og et kollaps, hvor en meget kendt fodboldspiller ‘døde’ for øjnene af millioner af seere og ikke mindst sine holdkammerater. Eller i hvert fald var væk i flere minutter og i lang tid var i en tilstand, hvor omverdenen ikke vidste, om han ville overleve. Og læg hertil en rekordhurtig VM-kvalifikation efter ni sejre på stribe og en målscore, der indtil sidste minut af den næstsidste kamp hed utrolige 29-0.

Sådan et år stod Kasper Hjulmand midt i. Han blev årets leder, årets laks, årets verdensdansker og formentlig en masse andet.
Nu stiller han op til en eksklusiv snak med Mediano og vores lyttere om året 2021, om EM og om landsholdets taktiske ‘hemmeligheder’ og giver os samtidig et indblik i tankerne frem mod VM 2022 i Qatar.

Du kan blandt andet høre om:
- Hvilke spillere overraskede Hjulmand mest under EM?
- Hvilket minde vil han altid tage med sig fra slutrunden?
- Hvordan har han kommunikeret med Christian Eriksen i forløbet efter 12. juni og kollapset i Parken?
- Hvordan vil en Eriksen i form kunne løfte holdet?
- Hvad bliver holdets forløb, når det skal forholde sig til debatten om placeringen af VM i Qatar?
- Vil et tilbud fra klubber i Premier League og andre steder nogensinde kunne rive ham ud af kontrakten med DBU i utide?
- Og meget andet.

Det er fodboldtræner og vært på Mediano, Rasmus Monnerup, der stiller de taktiske spørgsmål, mens Medianos chefredaktør Peter Brüchmann byder ind med de mere generelle spørgsmål om landsholdet.
--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot

Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her:
https://www.mediano.nu/oversigt/2021/10/2/nu-kan-du-sttte-mediano-men-alt-indhold-er-stadig-gratis

Categories