To start page
Go to podcast
by Filmnørdens Hjørne
Moviebox

Dødbringende duller

Description

Én ting har vi manglet i denne sæson, og det er kvinder i fokus. Inden næste uges vilde, vamle og voldsomme sæsonfinale har vi derfor valgt, at dedikere en hel episode til kvinder, der dræber. Dødbringende duller! Drabelige damer! Blodtørstige babes! Kald dem hvad du vil; nu skal vi bare ha' nogle kvinder, der har det med at tage livet af folk, på banen. Og vanen tro skuffer Moviebox-værterne ikke i deres vildt varierede udvalg, når de præsenterer dig for tre meget forskellige morderiske madammer. #metoo? #schmeetoo!

Episodens yderst politisk ukorrekte VHS-fest skydes i gang af Ask, der tager os med på stripklub for at komme i nærkontakt med Grace Jones i Vamp. Fra et styk storby-cool kvindfolk går vi over til Sonnys fede, fatale forstads-frue Ethel i "klassikeren" Criminally Insane. Og efter den traumatiserende oplevelse, er det rent balsam for sjælen, når Niels blænder op bevæbnede Las Vegas-showgirls i Hell Squad (aka. Commando Girls). Og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper

Details

Episode 11

by Filmnørdens Hjørne