Facebook Pixel
Moviebox

Vestens vildeste videoer

Moviebox
Moviebox

Moviebox er mange ting, men én særlig genre har længe undsluppet vores VHS-odyssé: Westerns. Genren i sig selv lugter lidt for meget af far og pibe til at unge, friske 80'er-børn var interesseret i den. Det har i høj grad noget at gøre med, at den på ingen måde var moderne i VHS'ens tidsalder. Westerns var bare ikke populære i 80'erne. Alligevel har både lyttere og værter udtrykt et klart ønske om, at vi støvede seksløberne af og begav os ud i jagten på præriens mest beskidte videoer. Resultatet er - ikke overraskende - eklektisk.

Vi lægger ekstremt hårdt ud takket være Sonnys medbragte 'Lust in the Dust' (1984) - en film i den noget snævre sub-genre for erotiske spoof-westerns. Det bliver ikke meget bedre/værre af, at Ask syrer totalt ud med "den første elektriske western" kaldet 'Zacharia' (1971). Og Niels runder af med en endnu mere elektrisk western, når robotterne løber løbsk i klassikeren 'Westworld' (1973).

Denne og alle følgende episoder dedikeres i øvrigt til udvalgte medlemmer af Klub Moviebox på Patreon. I hver episode hylder vi to ninjamedlemmer, hvormed vi kommer samtlige ninjamedlemmer igennem inden sæsonens udgang. Tak igen for jeres støtte. Det er primært jeres skyld, at Moviebox kan levere den udgivelsesfrekvens, som vi kan. Og sidst, men ikke mindst skal I alle ønskes en rigtig god fornøjelse og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper

Moviebox
Not playing