Zissel og Michael har nu pakket de sidste ting i kasser i arkivet. Det skal fejres. Og heldigvis er kantinen nu genåbnet efter corona-nedlukningen. I kantinen spiser de frokost med to af Michaels kolleger, der har haft særligt travlt i den seneste tid. For corona har vendt op og ned på de modeller over økonomien, som man normalt arbejder med. Det gør Zissel nysgerrig på økonomiske kriser, og hvem bedre at tale med det om end en af Nationalbankdirektørerne. På direktionsgangen finder Zissel derfor Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen, der efter 36 år i Nationalbanken er på vej på pension. Han fortæller Zissel om sin tid i Nationalbanken og om de værste kriser, han har været med til at styre landets økonomi igennem. Og så har Hugo et sidste råd til Zissel, inden de begge må sige farvel til Nationalbanken.

Zissel er blevet sendt ned i Nationalbankens museum for at møde Bente Puck og Peter Karlsen fra Nationalbankens pensionistforening. Bente og Peter er ved at pakke museet ned, da man har besluttet at lukke det i forbindelse med bankens istandsættelse. Inden nedlukningen får Zissel den allersidste rundvisning i museet. Hun bliver taget med helt tilbage til Nationalbankens tidlige dage. En tid med krige og kriser – og et Danmark på fallittens rand. Men Zissel vil også vide, hvordan det var at gå på arbejde, da Bente og Peter slog deres folder i Nationalbanken. Og så er de to pensionister ikke til at stoppe igen.

Zissel har fundet en stencil i arkivet, hvor der står “Bank of England” på. Men hvordan er den havnet i arkivet, og skal den gemmes? Zissel begiver sig på jagt efter svaret, og pludselig befinder hun sig i en smuk have midt i Nationalbanken. Her møder hun en mand, der kan fortælle historier om guld, fjerne øer, og hvordan vi overhovedet er blevet enige om, at penge er noget, der findes i virkeligheden. Og måske den gamle stencil kan afsløre lidt om alt det guld, som Nationalbanken stadig har.

Zissel er faret vild på sin vej tilbage til arkivet fra sit møde med Nationalbankens hushistoriker, Kim Abildgreen. Hun har forvildet sig ind i et meget stort, tomt og mørkt rum. Her møder hun til sin store lettelse Michael, der er på vej til afdelingen i Nationalbanken, hvor man har lavet pengesedler de sidste 200 år. Men hvad er det for et lokale, Zissel og Michael befinder sig i, og hvor kommer den uhyggelige stemning fra?

Zissel har mistet sit job på en stor landsdækkende radiokanal, og som et led i sin nye tilværelse som jobsøgende er hun kommet i praktik i Nationalbanken. Her skal hun hjælpe med at rydde ud i arkiverne i kælderen under den gamle Arne Jacobsen-bygning. For Nationalbanken skal nemlig renoveres, og de ansatte flytter derfor midlertidigt til en ny bygning. Men hvad skal gemmes, og hvad skal smides ud? Og hvad laver de overhovedet derinde i Nationalbanken?