Facebook Pixel
Pædagogisk indblik

Børns læselyst

Description

I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forskerne Henriette Romme Lund og Anna Karlskov Skyggebjerg om børns læselyst og om den forskningsoversigt, dehar lavet om emnet.

Du møder lytteren også tre elever fra 7. klasse på Søborg skole i Gladsaxe og deres dansklærer Naja Lundgren, der fortæller, hvordan hun og hendes kolleger arbejder med at fremme elevernes læselyst.

Som lærer og læsevejleder for 5.- 9. klasse møder hun frustrerede forældre, der fortæller, at de 20 minutters daglige læsning, der har været anbefalet i mange år, nærmest kan føre til krig på hjemmefronten. Det er et paradoks, at vi prøver at fremme læselyst gennem læsetvang. Hvis vi fokuserer på læsning som en teknisk færdighed, hvor børnene skal træne læsehastighed og afkodning, blokerer det for dét, læsning egentlig handler om: indlevelse, fortryllelse, chok, viden og selvgenkendelse.

For eleverne handler læselyst om at blive grebet og komme ind i en helt anden verden. Og så fremmer det læselysten, når man kan læse hurtigere og forstå flere ord og ikke må nøjes med sætninger a la ’Ib ser en ko’.


Categories