Facebook PixelBrandbørge Rykker Ud | Planet X | Podplay
Planet X

Brandbørge Rykker Ud

Description

Indrømmet: Dansk film har kun haft beskeden plads på Planet X, hvor udenlandske filmmesterværker har stået i kø for at få den anerkendelse, ingen andre har villet give dem. Men nu skal det være anderledes!

I denne udgave af Planet X kaster vi -Christian Volfing og Jakob Stegelmann - os over en film fra den danske filmskat. Med folkekære navne som Axel Strøbye, Sonja Oppenhagen, Poul Bundgaard, Ulf PIlgaard, Baard Owe....og en sjælden stjernerolle til selveste Kai Løvring! Filmen er en klassiker i ægte dansk genre-mix, fra drama til spionaction - og masser af folkelig og til tider helt absurd komik.

Lyt med, når Brandbørge Rykker Ud. Livet bliver aldrig det samme efter denne film, hvis største kunstneriske problem er, at nogle af de mange medvirkende danske varemærker ikke findes længere, så man risikerer at få en ubændig trang til et produkt, der desværre ikke ses på danske butikkers hylder længere. Men udover det - ren nydelse!

Interessant også at se, hvordan det i 1976 var lykkedes den kommercielle danske industri at isolere sig helt fra indflydelse udefra - ingen smarte måder at fortælle film på havde påvirket Ib Mossin, hvis sidste film dette blev.

Details

Episode 11

by JSF