FC Midtjylland drager nytte af regelændringen til fem udskiftninger. Men hvordan? Et mere komprimeret kampprogram var en af konsekvenserne, da coronapandemien ramte i 2020. Som følge heraf blev vedtog IFAB (International Football Association Board), at de nationale ligaer kunne sætte antallet af udskiftninger op fra tre til fem. De to ekstra udskiftninger var tænkt som en midlertidig regelændring for at beskytte spillerne og deres helbred i det sammenpressede program. I sæsonen 2022/2023 blev den midlertidige løsning gjort permanent i 3F Superliga og NordicBet Liga og har samtidigt betydet, at cheftrænernes spillermateriale på ligeledes er øget med to spillere (fra syv til ni). Regelændringen har haft en væsentlig betydning for det fodboldspil, du kender. Men ét er, at antallet af udskiftninger og spillere på bænken er steget med to. Noget andet er, hvilke muligheder det giver træneren. Thomas Thomasberg er med i denne podcast for at fortælle om, hvilken betydning udskiftningsmulighederne har for spillet i FC Midtjylland. Årsagen til, at det netop er FC Midtjylland, du hører nærmere om, er, at Thomasberg er den cheftræner i 3F Superliga, som oftest benytter sig af alle fem indskiftninger i kampene. På GameChanger.nu kan du læse en uddybning og se figurer med data om brugen af udskiftninger i 3F Superliga i efteråret 2023. Key-takeaways: Hvordan fem frem for tre udskiftninger er et taktisk redskab FC Midtjylland Hvordan det påvirker trupsammensætningen og giver plads til flere specialistspillere Hvordan det muliggør skift i formation og ændring af kampens udtryk Hvordan indskiftninger kan give spillere et "mentalt boost" Hvordan det giver et hurtigere kamptempo og at "presse ressourcerne" ud af spillerne Hvorfor fem udskiftninger særligt er en fordel hos topholdene med bredeste trupper Franculino Djú og Darío Osorio som "de gode indhop"

Kort sagt har Lene Terp et CV med mange facetter: Siden juli 2023 har Lene Terp været cheftræner for Fortuna Hjørring, og inden da var hun landstræner for Færøernes kvindehold. Det danske kvindelandshold har hun også været omkring, da hun i 2017 som assistenttræner var med til at tage EM-sølvet hjem. Lenes CV omfatter titler som blandt andet cheftræner hos Kolding Q og SønderjyskE Fodbold, talentchef for pige- og kvindefodbolden hos Dansk Boldspil-Union og træner på Oure Sportsefterskoles pigefodboldlinje. En tur til USA har der været plads til, hvor hun var assistenttræner hos University of Michigan. Lene Terp har en kandidatgrad i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet, en master i Business Coaching fra Copenhagen Coaching Center, og så har hun været medforfatter til lærebøger om boldspil, didaktik og leg. Hvordan de mange facetterer definerer Lene som træner, kommer du tæt på i denne episode af TrænerDNA, hvor du hører hende fordele 100 point på fem byggesten: Lederskab og menneskelige relationer (tid: 00:00) Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 13:40) Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 22:20) Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 37:10) Følgeskab på nye idéer og trends (38:10). Du hører blandt andet om, hvordan observation er et element i Lenes ledelesesstil, og hvorfor 'at trække sig' er vigtigt i forhold til beslutningstagning. Du hører også, hvordan det er at komme til en ny klub og skulle "rydde bordet" for at lave et taktisk setup ud fra sit spillermateriale. Eftersom Lene gennem sin uddannelse og karriere har beskæftiget sig meget med 'leg', fortæller hun både om, hvordan arbejdspladsen skal være en legeplads for hende, og hvordan hun bruger leg som element i træningerne i Fortuna Hjørring.

I 2022 påbegyndte en samlet landstrænergruppe og et performance-team en proces med målet om at skabe og integrere en fælles og tidssvarende spillestil, som går på tværs af danske landshold uanset køn og alder. Produktet af det tværgående samarbejde er 'Den Røde Tråd 2.0' og er en videreudvikling af Den Røde Tråd, som blev lanceret i 2008 under Morten Olsen som herrelandstræner. Den opdaterede version af Den Røde Tråd 2.0 er sammenfattet og illustreret i en spillestilsbold, men det er ikke dén bold, denne podcast dykker ned. Kenneth Heiner-Møller er Talent- og Udviklingschef i DBU, og han har været tovholder på processen og flettet trådene sammen til dén fællestråd. Med en række eksempler fra arbejdsprocessen bag Den Røde Tråd 2.0 giver denne podcast dig inspiration til at sætte struktur på et samarbejde, som kræver, at flere trænere og fagligheder trækker i samme retning. Faglighed er i sig selv ikke det vigtigste. Rammesætningen og sammenhængskraften er lige så. Selvom det kan lyde banalt med en sommerhustur til Vesterhavet, har turen væk fra de vante hverdagsrammer i Fodboldens Hus været et vigtigt greb i forhold til at styrke samarbejdet, som i sidste ende har mundet ud i et ønsket produkt: Den Røde Tråd 2.0. Key-takeaways: Hvorfor dansk fodbold har behov for 'Den Røde Tråd 2.0' Hvordan den fungerer som et kommunikationsværktøj internt på landsholdene Hvordan du skaber en mere fokuseret samarbejdsproces væk fra de vante rammer Hvorfor et sommerhus er et godt greb til at rammesætte samarbejde og sætte relationer i perspektiv Hvordan du strukturerer vidensdeling og bryder en proces ned i bidder Hvordan et fællessprog på tværs af afdelinger fører til udnyttelse af ressourcer.

God fodboldtræning handler ikke kun om trænerens fodboldfaglighed, men i høj grad også om trænerens evne til at skabe relationer. Det gælder både egne relationer til spillerne og at sætte rammerne for, at spillerne får stærke relationer til hinanden. I denne podcast dykker vi derfor ned i relationer som begreb, og hvad det egentligt vil sige at have relationskompetence. Og endnu vigtigere: Hvordan bliver du relationskompetent, og hvordan bruger du kompetencen i praksis? Med i studiet er Louise Klinge, som er børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet. I 2017 vandt hun Ph.D.-Cup for sin forskning om professionel relationskompetence. Louises forskning i relationskompetence - og hendes definition af begrebet - får du her perspektiveret og oversat til fodboldsprog med hjælp fra Claus Frank-Nielsen, som er projektleder hos DBU Talenttræner. Mennesker er født til at indgå i et samspil, relationskompetence handler overodnet om at kunne afkode andre mennesker, reagere hensigtsmæssigt og at have situationsfornemmelse. Selvom det kan lyde enkelt, at du bare skal kunne afkode andre, er det (formentligt) ikke helt sådan, når du ankommer til træning en tirsdag eftermiddag efter arbejde, du har fået for lidt søvn, og sulten har meldt sin ankomst. Lyt med, når Louise og Claus kommer omkring tre faktorer, der påvirker, om du lykkes med at handle relationskompent. Relationskompetence avler relationskompetence, og derfor får du fem effektive greb, du kan bruge til at styrke din relationskompetence uanset niveau. Key-takeaways: Hvorfor relationer er et vilkår, men ikke automatisk er positive Hvad det vil sige at have 'relationskompetence' som fodboldtræner Hvilke tre faktorer der afgør, om du kan handle relationskompetent Hvordan du arbejder ud fra princippet 'kend din spiller' Hvordan måden at være relationskompetent i bredde- og elitefodbold både er ens og forskellig Hvordan du med fem effektive greb lykkes med at skabe relationer til spillerne - og imellem spillerne Hvorfor du skal designe opgaver i stedet for løsninger.

Efter syv år er David Nielsen nu tilbage som cheftræner i Lyngby Boldklub. En klub, som han førte tilbage til landes bedste liga i 2016/2017-sæsonen, og som i selvsamme sæson vandt bronzemedaljen. Derfor kan du nu (gen-)høre denne podcast fra maj 2023, hvor David Nielsen tager dig med til kamp. Mens mange trænere lever for træningsbanen, ånder David Nielsen for kampdagen og lever bedst på sidelinjen. Her skal du også føle, at det der fedt at være træner, uanset om I vinder eller taber. Ifølge David skal du se trænerens personlighed på holdets præstationer, og det gælder om at have en særlig connection til sine spillere. Trænerstil, "den optimale" forberedelse og præstationer går hånd i hånd, og i David Nielsens drejebog starter forberedelsen på næste kamp allerede, når der er ti minutter tilbage af den igangværende. Men hvad skal der ellers foregå før, under og efter? Hvordan ser hans rutiner ud? Hvordan sætter han sine spillere op til at præstere? Key-takeaways Hvordan kontrol af følelser er en del af kampforberedelse Hvad skal der ske til den sidste træning, i omklædningsrummet og fra sidelinjen? Hvordan påvirker interviews og medier spillernes kampforberedelse? Hvordan du får dine styrker frem ved at kigge på modstanderen Hvordan du får hul igennem til dine spillere med din kommunikation og udstråling Hvordan du gør kampdagen ukompliceret for spillerne med god stemning og interne konkurrencer Hvad du skal holde øje med, når kampen er fløjtet i gang Hvor mange justeringer spillere klare af justeringer undervejs - og hvilke signaler justeringer sender.

Vil du monitorere, hvordan dine spillere responderer på træning, er det en fordel at inddrage både de objektive og subjektive perspektiver. Eller med andre ord: Det, du og spillerne kan måle og sætte tal på, og det, I kan fornemme, mærke og føle. Her kommer self-reported athlete data (på dansk selvrappoterede spillerdata) ind i billedet. Kort fortalt er det et værktøj til monitorering, hvor den enkelte spiller giver egne input til deres performance og tilstand - både fysisk og mentalt. James Malone er med i studiet for at give dig viden om, hvad selvrapporterede data er, og hvordan spillere og trænerstab kan bruge det som værktøj. Selvrapporterede spillerdata er ikke nyt i sig selv, men værktøjet er i konstant forandring, og mulighederne for monitorering bliver flere i takt med den teknologiske udvikling. Selvrapporterede spillerdata udføres typisk ved hjælp af en spørgeskema-baseret tilgang, hvor spillerne indrapporterer på en skala fra ét til 10 på specifikke parametre. Der findes en række apps, som gør værktøjet lettilgængeligt for alle niveauer - og altså ikke kun for elitespillere. I podcasten får du tips til, hvordan du og dine spillere kan implementere selvrapporterede spillerdata som en del af jeres kampforberedelse og træning, således således praktikere, specialister og andre relevante i trænerstaben kontinuerligt kan overvåge og følge med i træningsbelastning og -respons, og om spilleren indrapporterer afvigelser i den fysiske og mentale parathed. Mulighederne er mange, og derfor fortæller James Malone også om nogle af faldgruberne. Ingen datatype kan stå alene, men i et samspil skaber de en forståelse for spilleren, når der gælder restitution og performance. Fodboldspillere har i dag mange touch points (fysiske trænere, fysioterapeutere og trænere), som hver især har interesse i forskellige data om spilleren. Det er vigtigt ikke bare at samle data, fordi det er muligt, ligesom selvrapporterede data ikke skal være (endnu) en byrde uden for banen Afslutningsvist fortæller James Malone om, at feedbacken på og fortolkningen af de selvrapporterede data skal forberedes, således dataene fører til reelle handlinger. Key-takeaways Forskellen på objektive og subjektive data - og samspillet mellem de to datatyper Selvrapporterede spillerdata er monitoreringsværktøj til både fysisk og mental restitution og performance Smartphones og apps gør værktøjet lettilgængeligt Selvrapporterede spillerdata kan aldrig stå alene, men kan hjælpe trænerstaben med at træffe beslutninger Undgå, at monitorering bliver et "forstyrrende element" uden for banen Selvrapporterede spillerdata er ikke kun for elitefodboldspillere Der er behov for "træning" i feedback og fortolkning af data.

Kent Nielsen har mere end 500 Superliga-kampe på CV'et, og han har dermed rekorden som den træner med flest kampe nogensinde i den bedste, danske liga. Trænerkarrieren startede på Hessel Gods Fodboldkostskole, mens han sideløbende trænede Grenaa IF, som han rykkede fra serie 3 til Jyllandsserien. I AC Horsens fik Kent sit første, permanente cheftrænerjob på eliteniveau, og han var i klubben fra 2001-2008. Herefter fulgte Brøndby IF, AaB, OB, og siden 2019 har han stået i spidsen for Silkeborg IF. DBU's pris Årets Træner har han modtaget i 2006 og 2014, hvor andre danske træner har belønnet ham for sin trænergerning. Inden Kent besluttede sig for at drive trænerkarrieren videre, var han forsvarsgeneral i Brønshøj BK og Brøndby IF. Efter en tur til udlandet - nærmere bestemt Aston Villa F.C. fra 1989 til 1991 - sluttede han sin professionelle spillerkarriere i AGF i 1994. Han er noteret for 54 landskampe, og i medaljeskabet har Kent dén i guld fra EM 1992. Dog stod det ikke skrevet i kortene, at Kent ville og skulle være cheftræne. Hvorfor det alligevel gik den vej, og hvordan han beskriver sig som træner, hører du om her, når han fordeler 100 point på fem byggesten i sit TrænerDNA: Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 02:29) Lederskab og menneskelige relationer (tid: 17:25) Beslutningstagen og hurtige reaktioner (tid: 27:35) Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 30:15) Mediehåndterning og kommunikation (tid: 38:30) Find mere fodboldfaglig viden på GameChanger.nu. Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev og få indhold direkte i indbakken.

Hvordan gør du din organisation mest attraktiv i en tid, hvor konkurrencen om talentfulde medarbejdere er stor? Der er kamp om kernetalenterne og for at holde fast i og tiltrække de dygtigste medarbejdere, skal du bringe noget særligt med til bordet. Her kommer intern rekruttering, talentidentifikation og karrieremuligheder (såkaldte pathways) ind i billedet, og det hører du om i denne podcast, hvor Mads Davidsen, Gorup Head of Football hos Right to Dream, og Christian Lauritzen, People & Culture Director hos ISS, er med i studiet. De to gæster kommer fra vidt forskellige brancher, men alligevel er der en række ligheder i perspektiverne og tilgangene, når det kommer til fastholdelse og drage nytte af det potentiale, som nuværende ansatte har. Du hører Mads fortælle om at rekruttere "Right to Dreamers." Det vil sige en type, som taler ind i organisationens mål og værdier om psykologisk sikkerhed, lavt ego og fladt hierarki. Og her hører du om ansættelsen af Johannes Hoff-Thorup som cheftræner. Hvordan bruger sætter talentmassen i spil og identificerer talenter, får du inspiration til, når Christian fortæller om tre talentnivauer, og hvordan du kan "sætte dit skyggehold". Lignende eksempler får du fra Right to Dream, hvor Jessie Davis først var et spillertalent, og blev så identificeret som fremtidigt sportsdirektør. Her var "mentortræning" (det vil sige træning fra kollegaer i ledelse og fodboldfaglighed) et vigtigt element i den interne rekruttering. Key-takeaways: Hvad intern rekruttering betyder, og hvad fordelene og risiciene er Hvordan fodboldorganisationer henter inspiration fra andre branchers tilgang til medarbejder udvikling - og omvendt Tre talentniveauer i intern rekruttering, og hvordan du sætter dit "skyggehold" Johannes Hoff-Thorup, Jessie Davis og Kasper Fangel (Group CEO hos ISS) som eksempler på intern rekruttering Internt rekrutterede medarbejdere som organisationens kulturbærere Pathways som motivation til fastholdelse i en tid, hvor der er kamp om de dygtigste medarbejdere Hvordan du skaber relationer, der får medarbejdere til at komme tilbage til din organisation. Find mere fodboldfaglig viden på GameChanger.nu. Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev og få indhold direkte i indbakken.

I denne udgave af TrænerDNA kommer du tæt på Glen Riddersholm. Glen var tilknyttet FC Midtjylland fra 1999 til 2015 - kun afbrudt af to år som ungdomslandsholdstræner. Da han vendte tilbage i 2008, var det først som assistenttræner og siden som cheftræner, og i 2015 førte han klubben til det danske mesterskab. Umiddelbart efter, at mesterskabet blev sikret, gik Glen og FCM hver til sit. I 2016/2017 stod han i spidsen for AGF, som han førte til pokalfinalen, og ligeledes førte han SønderjyskE til pokalfinalen to år i træk. I 2021 fik Glen sit første job i en udenlandsk klubsom assistenttræner i belgiske KRC Genk. Næste skridt i karrieren blev cheftrænerjobbet i IFK Norrköping i Allsvenskan, hvor han stoppede i november 2023. I talende og skrivende stund er næste skridt i karrieren uvis. Denne historik, og hvordan den har formet Glens måde at være træner på, hører du om her, når han fordeler 100 point på fem byggesten: Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 04:50) Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid:13:35) Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 22:05) Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 32:35) Lederskab og menneskelige relationer (tid: 41:20). Du kommer med omkring, hvordan Glen analyserer sin stab for at finde tendenser, psykologien i det sidste kampkvarter, og hvordan forskellige typer klubber betyder forskellige former for mediehåndterning. Du får eksempler på det taktiske håndværk i AGF, FCM og SønderjyskE, ligesom du hører, hvordan en træner skaber relationer og leder i en ny klubkultur. Find mere viden om fodbold på GameChanger.nu - og skriv dig på til nyhedsbrevet. Så får du indhold direkte i din indbakke én gang i måneden.

I denne episode spores du ind på Bo Svenssons TrænerDNA. Bo Svensson fik Fodboldeuropa til at spærre øjnene op, da han i 2021 kom til Mainz 05 og formåede at sikre det nedrykningstruede hold endnu en sæson i den tyske Bundesliga. Tolvtepladsen i 2020/2021-sæsonen blev i 2021/2022 til en ottende plads og i 2022/2023 en niende plads. I november 2023 valgte Bo Svensson at trække sig som cheftræner i Mainz 05 efter en sæsonstart uden sejre. Bo Svensson og Mainz 05 er ikke ukendte for hinanden. Fra 2016 til 2019 var han cheftræner i klubbens ungdomsafdeling. Hvordan erfaringerne fra tiden som ungdomstræner er en fordel for han på seniorniveau, kan du høre Bo fortælle om i en tidligere GameChanger-podcast. Inden han vendte tilbage til klubben i 2021, var han to år i østrigske FC Liefering. Derudover var det i Mainz 05, at han sluttede sin egen spillerkarriere. En karriere, hvor han også nåede en årrække i F.C. København og Borussia Mönchengladbach. For at komme ind til kernen af Bo Svenssons TrænerDNA hører du ham fordele 100 point på fem byggesten: Lederskab og menneskelige relationer (tid: 02:25) Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 19:25) Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 27:55) Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 36:10) Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 42:55) På DNA-stigen giver Bo Svensson flest point til 'lederskab og menneskelige relationer'. Du hører blandt andet eksempler fra Mainz 05, hvor han ryddede op i reglerne i klubben og på holdet. Mens kravene på banen blev strengere og tydeligere, blev reglerne uden for banen mere lempelige. Nederst på DNA-stigen placerer han 'følgeskab på nye idéer og trends', men inden Bo når der til, fortæller han blandt andet om, hvordan "tvivl" er en del af jobbet og din beslutningstagen, og du skal være bevidst om din holdning - og hvem eller hvad der har påvirket din holdning.

Forestil dig, hvordan fodboldverdenen ser ud om 26 år. Eller mere præcist i år 2050. Det er langt ude i fremtiden, men det lange perspektiv guider udviklingen af fodboldspillet og fodboldkulturen i Japan. Dette har Japan FA døbt Japan's Way, og strategien blev iværksat i 2005. Det vil samtidigt sige, at forbundet dengang formulerede en strategisk retning, som peger 45 år ud i fremtiden. Japan's Way rummer de sportslige mål, som udover at vinde Verdensmesterskabet blandt andet også omfatter 10 millioner aktive spillere, et styrket talentudviklingssystem, uddannelse af trænere og at have været værtsland for FIFA World Cup. Arbejdet med Japan's Way er nu 19 år henne, og med 26 år igen betyder den langsigtede strategi, at det er flere generationer ude i fremtiden, der skal levere på målsætningerne. Danmark og Japan er på mange måder vidt forskellige fodboldnationer, og dette skal ikke mindst ses i lyset af, at fodbold stadig er en relativt lille sportsgren i Japan. For at komme tættere på den "den japanske måde" tog danske Head of Coaching sammen med DBU Træneruddannelse til Japan i oktober 2023. Key-takeaways fra turen kan du høre i denne podcast, hvor tre repræsentanter fra DBU, som alle var med på studieturen, er gæster: Henrik Clausen, chef for trænerudvikling, Kenneth Weber, assistenttræner på U21-landsholdet, og Anders Bergendorff, auditør. Key-takaways: Japan er en nation i vækst og begynder at kunne sende flere spillere til europæiske klubber En strategi, der peger frem mod 2050, betyder, at fremtidens generationer skal kunne levere på målsætningerne Fra proces til realisering af mål Forskellene ved "at gå til fodbold" i Japan versus Danmark Japans inspiration fra Vesten: Double Pass, UEFA-pointsystem og Frans Hoeck i spidsen for keepertræningen Talentudviklingssystemet i Japan er koblet på to forskellige pathways, som kan have en negativ indvirkning på forbundets talentudvikling

I denne episode af TrænerDNA kommer du med til Tjekkiet, hvor danske Brian Priske er cheftræner i storklubben AC Sparta Prag, og i sæsonen 2022/2023 førte han holdet til det tjekkiske mesterskab for første gang i ni år. Inden Priske tog til Tjekkiet, nåede han at være cheftræner i belgiske Royal Antwerpen i én sæson. Cheftræner har han også været herhjemme, hvor han i FC Midtjylland i perioden 2019 til 2021 opnåede et dansk mesterskab. Det førte til, at FC Midtjylland for første gang i 2021 var at finde i bowlen til lodtrækningen i Champions League-gruppespillet. FC Midtjylland og Brian Priske har kendt hinanden fra tidligere, da han var assistenttræner i klubben fra 2011 til 2016. Herefter fulgte en periode i F.C. København, hvorefter han altså atter blev at se i trænerstaben i FC Midtjylland.Som spiller nåede Brian Priske både at repræsentere klubber som AaB, Genk, Portsmouth og Club Brügge. Både erfaringerne fra sin professionelle spillerkarrierer og årrække som assistenttræner bruger Priske som fundament til at bygge videre på sin fodboldfaglighed.Og for at komme endnu tættere på fagligheden i og passionen for fodboldspillet, kommer du tæt på, når vi finder Brian Priskes TrænerDNA ved at fordele 100 point på fem byggesten: Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 02:22) Lederskab og menneskelige relationer (tid: 17:20) Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 24:35) Følgeskab på nye idéer og trends (31:45) Mediehåndtering og kommunikationsevner (36:48). Ved at fordele de 100 point bedømmer han sine evner og styrker som træner, men fremhæver også, hvor han ønsker at forbedre sig. Reglerne er simple: Han ikke må give det samme antal point til to eller flere byggesten. Undervejs hører du blandt andet om: Hvordan imple justeringer alligevel tvinger modstanderen til at tænke nyt Eksempler på formationsændringer fra Champions League-kvalifikationen Hvad forskellen er på at være assistenttræner og cheftræner Hvordan Brian Priske som leder får det bedste ud af sine medarbejdere og spillere Hvordan han "træner" sin mavefornemmelse og bruger mindfullness Hvorfor han holder øje med possession-trends i andre ligaer Hvorfor mediehåndtering er en af de største udfordringer i cheftrænerjobbet.

I denne episode i serien TrænerDNA kommer du tæt på Niels Frederiksen, som startede sin cheftrænerkarriere på øverste niveau i 2009 i Lyngby Boldklub. Inden da havde han stillingen som U19-træner og talentchef i selvsamme klub. Efter cirka syv år i Lyngby Boldklub kom han i 2013 i Esbjerg fB, hvor han blev afskediget som cheftræner i 2015. I fire år stod han i spidsen for de danske U21-herrer, og i 2019 blev han ansat i Brøndby IF, hvor Niels Frederiksen tog mesterskabstitlen i 2021. Cirka et halvt år senere blev han enig med klubben om at få hver til sit. For en cheftræner i topfodbold har Niels Frederiksen haft relativt lange forløb med sine hold. Han fortæller, det skyldes, at han tiltrækkes af det samlede projekt, og at han kan se et udviklingspotentiale. Niels løfter i podcasten også sløret for, at han efter sin tid i Brøndby IF har takket nej til "brandslukningsarbejde" i en sydeuropæisk klub resten af sæsonen. Nu kommer du ind til kernen af Niels Frederiksens TrænerDNA, når han fordeler 100 point på fem byggesten: Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 02:29) Lederskab og menneskelige relationer (tid: 16:50) Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 24:40) Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 30:00) Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 34:18). Ved at fordele de 100 point bedømmer han sine evner og styrker som træner, men fremhæver også, hvor han ønsker at forbedre sig. Reglerne er simple: Han ikke må give det samme antal point til to eller flere byggesten. Undervejs hører du om: taktisk håndværk i en kamp mod FC Midtjylland, og hvad gik det egentlig galt i Brøndbys pokalkamp mod Aarhus Fremad? hvordan han som cheftræner kan bruge sine tidligere lederstillinger inden for HR hvorfor det både er en fordel og ulempe at være et rationelt og analytisk menneske i cheftræner-jobbet Hvorfor Alex Ferguson, Jürgen Klopp og José Morinho er blandt hans inspirationskilder At være introvert i en ekstrovert branche, "spillet med medierne" og balancen mellem hårdhed og diplomati.

One Club Mentality er et begreb, du skal skrive bag øret, når det gælder (fremtidens) samarbejde mellem herre- og kvindehold i fodboldklubber. One Club Mentality findes i forskellige variationer, men er overordnet mindset, hvor en klubs kvinde- og herreafdeling går i samme retning og generelt samarbejder på tværs. Det handler om respekt for hinandens opgaver, at stille krav til hinanden og at have et fælles værdier og brand. Jan Michaelsen er landstræner for både de danske U20-herrer og U23-kvinder, og han har i 2023 rejst til europæiske topklubber for at undersøge, hvordan de arbejder ud fra One Club Mentality: Real Madrid, Liverpool F.C. og AFC Ajax. Målet har været at samle inputs til, hvordan danske klubber kan lade sig inspirere af udlandet, og samtidigt hvordan mindsettet kan overføres til landsholdsniveau. I denne podcast hører du om Jans sine opdagelser og observationer i klubberne, som han opsummerer i tre vidt forskellige tilgange til One Club Mentality. Ud fra de tre tilgange hører du om konkurrencemæssige fordele og udfordringer, og så finder Jan sin notesbog frem og giver tre råd til danske klubber om One Club Mentality, ligesom han giver eksempler på vidensdeling og fælles principper på U20-herrelandsholdet og U23-kvindelandsholdet. Key-takeways: Jan Michaelsen forklarer 'One Club Mentality' De fodboldfaglige og konkurrencemæssige fordele ved One Club Mentality Sammenhængen mellem herrerholdets økonomi og udvikling af kvindeafdelingen i europæiske topklubber Tre europæiske topklubbers forskellige tilgange til One Club Mentality Tre råd til danske fodboldklubber, der vil arbejde på tværs af afdelinger Hvordan ser fremtiden ud for One Club Mentality internationalt og nationalt? Sådan kan principperne bruges på landsholdsniveau. Få mere viden om fodbold på GameChanger.nu og i nyhedsbrevet, som lander i indbakken én gang i måneden.

I sommeren 2023 skiftede Nickolai Lund skiftede jobbet i Viborg FF ud med et job som assistenttræner hos de danske mestre i F.C. København. Men selvom titlen er den samme, er jobbeskrivelsen og arbejdsopgaverne forskellige. Nickolai kom til Viborg FF i 2019, og med rollen som både transitions- og assistenttræner i et lille team, havde han mange kasketter på og fingrene nede i stort set alle aspekter af hverdagen hos førsteholdet. Med et andet ord kaldte han sig for feneralist. I F.C. København er trænerteamet større, og Nickolai har fået færre kasketter, hvor den primære kasket har mærkatet "specialist i standardsituationer." I denne podcast fortæller Nickolai, hvordan han arbejder med at optimere F.C. Københavns indkast og hjørnespark, hvor det i den ene ende af banen gælder om at skabe en struktur for defensiven. I den anden ende af banen har førsteholdet fokus på at have færre hjørnesparkskombinationer: "Vi skal hellere være rigtig gode til få end halvgode til mange." Arbejdet som specialist indebærer også at udvikle spillerne på individuelt niveau, og i podcasten hører du om de to unge spillere Orri Oskarsson og Roony Bardghji, hvor fokus for dem begge er at forbedre løbet i felterne, og hvordan bliver de svære for forsvaret at håndtere. Key take-aways: To forskellige roller som assistenttræner: Fra generalist i Viborg FF til specialist i F.C. København Hvordan Nickolai Lund blev specialist på standardsituationer Arbejdet med hjørnesparkskombinationer Videreudvikling af indkast: Tid, positionering og hårde kast Det individuelle arbejde med Orri Oskarsson og Roony Bardghji Stil og personlighed i assistenttrænerjobbet Tilpasning til forskellige typer af cheftrænere. Få mere viden om fodbold på GameChanger.nu. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få indhold direkte i indbakken én engang i måneden.

Alle har et unikt DNA, som groft sagt er en masse informationer om dig som menneske. Eksempelvis din øjenfarve, din højde og din skostørrelse. Men også om din personlighed, og hvordan du handler og reagerer. Forestil dig nu, at vi fører det over til fodboldverdenen og finder et TrænerDNA. Det vil sige, hvad der gør trænere til unikke som ... trænere. Det har GameChanger sat sig for at undersøge gennem en række interview med danske toptrænere, som har markeret sig i fodboldverdenen og fundet deres egen vej i trænergerningen. I dette afsnit kommer du ind til kernen af Morten Esksens TrænerDNA. Inden sin rolle som U19-landstræner var han cheftræner hos FC Helsingør og assistenttræner i Randers FC, og så har han haft sin professionelle spillerkarriere i Køge Boldklub. For at definere sit TrænerDNA skal Morten fordele 100 point på fem karakteristika: Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 02:00) Lederskab og menneskelige relationer (tid: 16:00) Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 30:35) Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 36:04) Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 38:26). Ved at give sig selv point bedømmer han sine evner og styrker, men fremhæver også, hvor han ønsker at forbedre sig. Reglerne er, at han ikke må give det samme antal point til to eller flere karakteristika. I podcasten får du alle karakteristika med og dermed hele Mortens TrænerDNA, mens du i videoen på GameChanger kan se Morten beskrive taktisk håndværk og fodboldforståelse med hjælp af et taktikbræt.

Er kvinde- og herrelandshold lige effektive i afslutningsspillet? Anja Heiner-Møller er landstræner for U19-kvindelandsholdet, og hun har netop opnået sin UEFA Pro-licens efter at have afleveret og forsvaret sin Pro-opgave (du kan læse hele opgaven på GameChanger her). Med sin opgave har Anja Heiner-Møller zoomet ind på i international fodbold på landsholdsniveau og analyseret forskelle (og ligheder) i kvinde- og herrefodbold i afslutningsspillet. Herunder også alle de parametre, forbund og trænere bør tage højde for, hvis målet er en fælles spillestil. Med et enormt datasæt i ryggen har Anja helt præcist været igennem 262 videoklip fordelt på: 117 klip fra kvindelandskampe i perioden 2015 til 2022 145 klip fra herrelandskampe i samme periode. Fokus i opgaven har været, om du kan se afvigelser i kvindernes afslutningsspil sammenlignet med herrernes. Det gælder blandt andet, hvorfra der afsluttes og scores, konverteringsraten, assists og assiststyper, hvordan spillerne afslutter og chancen for scoring. Key-takeaways: Hvorfor det er vigtigt at dele viden på tværs af køn (og stadig være kritisk) Hvad der definerer 'afslutningsspillet' One Club Mentality - er målet med det hele en fælles spillestil? Skal vi arbejde mod en fælles spillestil på tværs af landshold? Spillet i kvindefodbold er ikke så forskelligt fra herrefodbold - men der er væsentlige variationer Hvem konverterer flest indlæg til scoringer? Hvordan og hvorfor? Anja Heiner-Møllers bud på træning af afslutningsspillet: Feedback, video, under pres og faste principper Opgaven åbner for, at kvinder kan optimere bredt i i banen og assists centralt Hvordan Anja bruger sin opgave som U19-landstræner.

Hvornår vil du kalde omskoling af en spiller for en succes? Den nu 24-årige kroat, Marko Divkovic, kom til Brøndby IF i 2021. Først på en låneaftale og derefter permanent, og han blev scoutet til det offensive spil. På det tidspunkt var Jesper Sørensen assistenttræner for superliga-holdet, og selvom Divkovic i perioder viste gode takter, slog han ikke igennem i offensiven. Spol tiden frem til 2023, hvor Jesper Sørensen er tilbage på Vestegnen som cheftræner. I mellemtiden er Mathias Kvistgaarden og Oscar Schwartau kommet ind som offensive kræfter, og i august bliver venstrebacken, Blas Riveros, solgt. Hvad der så skete med Divkovic, kan du kalde en solstrålehistorie. Efter en samtale på trænerkontoret stod det klart, at ny plan for Divkovic var nødvendig, hvis han skulle udfolde sit potentiale. Divkovic performer på de fysiske parametre, han er hurtig. Han er sikker i sit pasningsspil og har en aggressivitet. Sammenlagt med, at holdet manglede en erstatning for Riveros, begyndte ligningen at gå op. Divkovic skulle prøves af på wingback-positionen. Divkovic er blevet et synonym med en solstrålehistorie, og med omskolingen har Jesper Sørensen mere eller mindre fået en spiller mere ud af truppen. Så hvordan er omskoligen håndterer trin for trin - fra trænerkontor til træningsbanen? Hvad er succeskriterierne for en omskoling? Hvordan passer en omskoling sammen med holdets behov og jagt på resultater? Key-takeaways: Jesper Sørensens definition af omskoling Hvordan kunne omskoling af Marko Divkovic til wingback dække Brøndby IF's behov? Spilleren skal først og fremmest selv købe ind på præmissen for omskoling Tre grunde til at Divkovic ikke har kunnet forløse sit potentiale som angriber Processen for omskoling: Fra samtale på trænerkontoret til træningsbanen og kamp Centrale træningsøvelser og brugen af videomateriale De taktiske muligheder på den nye position Jesper Sørensens succeskriterier for omskoling af en spiller.

Hvordan gør du spillerne bedre ved at gøre trænerne bedre? En af de største udviklinger i fodboldverdenen de seneste år er ændring i størrelsen på trænerstabene. Til Verdensmesterskaberne i 2018 var Åge Hareide chef for to forskellige, men lige store grupper: 23 spillere og 23 stabsmedlemmer med. Til VM i 2022 havde Kasper Hjulmand 26 spillere med og hele 55 stabsmedlemmer. I sæsonen 2021/2022 havde Liverpool F.C. tre målmandstrænere, og til en træningskamp mod Mainz 05 havde klubben totalt 103 personer med til kampen, hvoraf 25 var spillere. Men med de flere ressourcer og kompetencer følger også et større ledelsesmæssigt ansvar, og evnen til at lede staben effektfuldt er afgørende for cheftræneres succes. Jonathan Hartmann er assistenttræner i Lyngby Boldklub. Han har netop opnået sin UEFA Pro-licens og forsvaret sin Pro-opgave. Med afsæt i interviews med Peter Sørensen, Bo Svensson, Niels Frederiksen, Ståle Solbakken, Glen Riddersholm, Alexander Zorniger og Kent Nielsen undersøger han, hvad det ledelsesmæssigt betyder for cheftrænere, at de i dag råder over markante ressourcer og kompetencer. I samme ombæring fremhæver Jonathan, at en ny type af assistenttrænere kommer frem: Den nye generation vil have "det meningsfulde job" og har mål med deres karriere. Det betyder, at cheftrænere skal tilgå deres stab på en ny måde, for lige som spillerne konstant jagter de ekstra procenter for at blive bedre, higer staben efter anerkendelse og inspiration til at blive bedre. Så hvordan leder cheftrænere på øverste niveau deres stab? Hvordan udøver cheftræneren sin ledelse over for staben hverdagen? Hvem har ansvaret for at udvikle trænerstabens kompetencer? Du kan læse hele Pro-opgaven her. Key-takeaways: Gå til udviklingen af trænestaben på lige fod med udviklingen af spillerne Typen af assistenttrænere af ændret sig, og de higer efter at performe, udvikle sig og blive bedre Cheftrænerens ledelse handler om at påvirke nogen til at gøre noget andet, end de ellers vil have gjort Ansvarsfordeling og rolleafklaring mellem cheftræneren, klubben og staben De trænerstabe, der har arbejdet bedst sammen, har opnået de bedste resultater Opbygning af tillid og loyalitet er vigtigst for cheftrænere Hvordan du kan udvikle trænerstabens faglighed ved at arbejde i units Ståle Solbakken som eksempel på at arbejde med indre og ydre motivation Hvorfor det er vigtigt at mødes med sine medarbejdere uden for klubben og fodbolden.

Nu skal du med til et lille land med kæmpe fodboldpotentiale: Landet vandt Fodboldeuropas hjerte, da herrelandsholdet kvalificerede sig til kvartfinalen ved Europamesterskabet i 2016. Målt på indbyggertal er landet det mindste nogensinde til at få en plads til et Verdensmesterskab, hvor fansene i 2018 blev kendt for det karakteristiske "huh"-råb. Kvindelandsholdet har kvalificeret sig til EM fire gange i træk og indtager pt. en fjortende plads på FIFA's verdensrangliste. Landet er Island. Og fra Island har du over de seneste år set talenter markere sig i 3F Superliga, og nogle af dem er i dag at finde i top-fem-ligaerne. Blandt andre Hakon Haraldsson og Isak Johannesson, som udover en fortid i F.C. København også har det til fælles, at de har fået fodboldopdragelsen ÍA Akranes, som er kendt for sit fodboldmiljø. Dagur Sveinn Dagbjartsson og Arna Bill Gunnarsson arbejder begge med trænerudvikling hos den islandske pendant til DBU: KSI - Knattspyrnusamband Íslands. De fortæller, hvordan Island arbejder for at skabe de trygge miljøer, som både gavner bredden og udvikler talenterne. Så hvad er hemmeligheden bag Islands fodboldmiljøer? Hvordan skaber landet et fundament for talentudviklingen? Hvilke krav stiller det til trænerne at opdyrke den islandske fodbold? Nogle af nøgleordene er uddannede trænere, let adgang til faciliteter, ingen akademier - og det faktum, at det islandske DNA bygger på hårdt arbejde. Key-takeaways: Successen med "Mini Pitch Project" og let adgang til faciliteter Hvordan spillere bliver udfordret uden at gå på talentakademi Hvorfor alle spillere (uanset niveau) har uddannede og aflønnede trænere Det islandske fodbold-DNA og den særlige attitude Hakon Haraldsson og Isak Johannesson som eksempler på opvækst i et islandsk fodboldmiljø Double Pass, og hvorfor talentakademier ikke passer til Islands fodboldkultur.