Facebook Pixel
Poptillægget

Popkulturen er besat af fertilitet: Hvad vil frugtbarheden os?

Poptillægget
Poptillægget

Må man stjæle sin ekskærestes sæd og gøre sig selv gravid? Under ingen omstændigheder. Kan der komme en god tv-serie ud af det plot? Tilsyneladende ja. Det er i hvert fald opskriften på ‘Skruk’, sidste nye og velanmeldte skud på den danske Netflix-stamme. En moderne romantisk arbejdspladskomedie med evigt fænomenale Josefine Park i hovedrollen som fertilitetslægen Nana. Nana, som er så god til sit arbejde, Nana, som sørger for, at folk spytter babyer ud. Og Nana, som altså allerede i første afsnit af den nye serie gør sig selv gravid efter lukketid. En af serieskaberne, Amalie Næsby Fick, har selv udtalt, at der lige nu er en 'fertilitetstsunami' i dansk kultur. Serier, bøger og film står i kø for at fortælle os om dette specifikke hjørne af forældreskabet. 'Poptillægget' vil gerne surfe med på bølgen. Så vi smider kulturen op i bøjlerne og laver det helt store tjek. Hvad vil frugtbarheden os? Det finder vi ud af.

Poptillægget
Not playing