To start page
Go to podcast
by Soundvenue
Punchline

Danmarks svar på Lena Dunham: »Tro mig, mange har været vrede over, at jeg skulle være den dumme«

Description

Danmarks svar på Lene Dunham. Sådan kan man beskrive Julie Rudbæk, der sammen med makkeren Jesper Zuschlag har sat fingeren på de ømmeste punkter hos en generation af storbyunge i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne. Først med DR-serier som ’Generation SoMe’ og ’Julie & Jesper’ og tidligere på året Yousee-serien ’29’, som fik fem stjerner af Soundvenue, og hvis opfølger – med titlen ’30’ – får premiere 17. september.

Julie Rudbæk formår som få at sætte satiriske situationer på de følelser, vi alle sammen gennemgår. Nu besøger hun Soundvenues komikerpodcast ’Punchline’ til en snak om, hvor tæt hendes spidende roller ligger på hende selv, om at presse sig ud af DR’s kasser, om komik nødvendigvis udspringer af smerte og om tvivl som et gennemgående tema i ’29’ og ’30’.

Rudbæk udfordrer også lytterne til at finde Julie og Jespers første samarbejde, en gemt perle på Youtube.

I ’Punchline’ taler vært Mads Rosenkrantz Grage med nogle af landets førende komikere om hemmeligheden bag humoren såvel som den underliggende alvor. Tidligere gæster har været RokokoPosten og Rasmus Bruun fra ’Den Korte Radioavis’. Grage er uddannet manuskriptforfatter og står blandt andet bag webserien ’Yes No Maybe’ baseret på sine egne Tinder-oplevelser.

Punchline udkommer cirka en gang om måneden og er produceret af Christine Runøe.

Details

Episode

by Soundvenue