To start page
Go to podcast
by Soundvenue
Punchline

RokokoPosten: Humoren er blevet højreorienteret

Description

Satirenyhedssitet RokokoPosten er blevet en institution i dansk komik med deres overraskende, knivskarpe og hyppigt delte fake-artikler.

Alle kender RokokoPosten, men det er nok de færreste, der ved, hvem der står bag. To af stifterne hedder Mikkel Andersson og Marta Sørensen, og de gæster nu vært Mads Rosenkrantz Grage i den nye udgave af Soundvenues komikerpodcast Punchline.

Særligt Mikkel Andersson er kendt for sit borgerlige standpunkt, og i programmet taler han og Marta om, hvordan højredrejet komik har overtaget stafetten i dansk satire: »Den politisk korrekte venstrefløj afskærer sig selv fra at være sjove«.

De kommer også omkring den latterlige ophøjelse af mad, om svenskerne som et spektakulært humorforladt folkefærd, n-ordet, Farshad Kholghi i bananskørt, performativ krænkelseskultur og om at skrive på vreden.

Og så afslører de, hvilke Rokoko-artikler der har været deres egne favoritter gennem årene.

I Punchline taler vært Mads Rosenkrantz Grage med nogle af landets førende komikere om hemmeligheden bag humoren såvel som den underliggende alvor. Første udsendelse udkom i juni med Rasmus Bruun som gæst. Grage er uddannet manuskriptforfatter og står blandt andet bag webserien ’Yes No Maybe’ baseret på sine egne Tinder-oplevelser.

Punchline udkommer cirka en gang om måneden og er produceret af Christine Runøe.

Details

Episode

by Soundvenue