To start page
Go to podcast
by Heartbeats.dk
Rockhistorier

Dreampop: Fra Cocteau Twins til Cigarettes After Sex

Description

Dream Pop er en lidt flydende betegnelse, der ofte overlapper med både shoegazing og neo-psycedelica. Termen føres ofte tilbage til den altid velskrivende og vidende engelske musikjournalist Simon Reynolds. Rockhistoriers værter har valgt at lægge snittet fra skotske Cocteau Twins - der på mange måder kan høres som det kvintessentielle dream pop-orkester – til amerikanske Cigarettes After Sex, som er et af de seneste skud på stammen. Med en prolog fra den århusianske trio Moral (ja, de er fra dengang Aarhus blev stavet med Å), der på mange måder fremstår som et tidligt hjemligt bud på drømmepop.

Stemningen er, som navnet indikerer, drømmende, sfærisk og æterisk med fokus på musikalsk tekstur og stoflighed fremfor melodi og fremdrift. En dyne af lyd, hvor det ofte er svært at skelne de enkelte instrumenter fra hinanden. Vokalen er ofte mikset ned i lydbilledet, og de steder, hvor det er muligt at dechifrere teksten, er den som regel mere billedskabende end egentlig betydningsdannende.

Klichéen om at musik skal høres højt, giver for alvor mening her. Den skal også kunne mærkes rent fysisk, og er skabt til at blive lyttet til alene i de mørke timer i enten gode hovedtelefoner eller på et ordentligt stereoanlæg. Den fungerer simpelthen ikke med billige in-ear høretelefoner eller en discount bluetooth-højttaler fra Bilka. Sådan er det bare. Her må man ikke gå ned på udstyr. Hvis man er typen, der stadig har hang til hallucinerende stoffer, så fremmer de også forståelsen. Tro os, vi har været der. En god kop te kan dog også gøre det.

Trackliste
Moral: ”Whispering Sons” (1982)
This Mortal Coil: “Song to the Siren” (1983)
Cocteau Twins:” Pearly-Dewdrops’ Drops” (1984)
Galaxy 500: “Tugboat” (1988)
My Bloody Valentine: ‘Lose My Breath” (f1988)
Julee Cruise:” Falling” (1989)
Chapterhouse: “Pearl” (1991)
Spiritualized: “Step into the Breeze” (1992)
Slowdive: “Dagger” (1993)
Mazzy Star: “Into Dust” (1993)
Lush: “Light from a Dead Star” (1994)
Mew: She Came Home for Christmas (2003)
Stina Nordenstam: Winter Killing (2004)
Broadcast: “I Found the F” (2005)
Blonde Redhead: “23” (2007)
Beach House: ”Norway” (2010)
Chromatics:” Kill for Love” (2012)
Cigarettes After Sex: “Nothing’s Gonna Hurt You Baby” (2012)

Details

Episode

by Heartbeats.dk