Patti Smith: Rock-shamanen fylder 75 år
Patricia Lee Smith – bedre kendt som Patti Smith - voksede op i en arbejderfamilie i New Jersey, som den ældste af fire søskende. Hjemmet var præget af moderens tilknytning til Jehovas Vidner, men da Patti som pige så Mick Jagger i fjernsynet, vidste hun godt, hvad klokken var slået. Så i 1967 drog hun til Manhattan, efter at have bortadopteret sit første barn kort efter fødslen.
Her slog hun pjalterne sammen med den senere stjernefotograf Robert Mappelthorpe, og nød livet som ung sultekunstner. Perioden er eminent beskrevet i erindringsværket ”Just Kids” (2010). Efter en håndfuld digtsamlinger og en enkelt single leverede hun i 1975 albummet ’Horses’, der i dag har status som en af rockhistoriens allerbedste og mest signifikante debutplader.
Siden er det blevet til et langt liv i og med kunsten – i den bredeste betydning af ordet. Smith er ud over at sanger og sangskriver også fotograf, billedkunstner og forfatter. Og så er hun en fremragende (og flittig) liveperfomer, der formår at gøre rockkoncerter til nærmest transcenderende oplevelser, der i hvert fald for en stund kan overbevise en om kunstens frisættende potentiale. Rockhistoriers værter har begge været med stort set hele vejen, så vi glæder os i den grad til at markere, at hun den 30. december 2021 bliver 75 år ung.
“Piss Factory” (1974)
“Gloria: In Excelsis Deo” (1975)
“Redondo Beach” (1975)
“Free Money” (1975)
“Ask the Angels” (1976)
“Pissing in a River” (1976)
“Because the Night” (1978)
“Rock N Roll Nigger” (1978)
“Dancing Barefoot” (1979)
“Wave” (1979)
“Paths That Cross” (1988)
“Dream of Life” (1988)
“Gone Again” (1996)
“Summer Cannibals” (1996)
“1959” (1997)
“Glitter in Their Eyes” (2000)
“My Blakean Year” (2004)
“This Is the Girl” (2012)
“Constantine’s Dream” (2012)
Her slog hun pjalterne sammen med den senere stjernefotograf Robert Mappelthorpe, og nød livet som ung sultekunstner. Perioden er eminent beskrevet i erindringsværket ”Just Kids” (2010). Efter en håndfuld digtsamlinger og en enkelt single leverede hun i 1975 albummet ’Horses’, der i dag har status som en af rockhistoriens allerbedste og mest signifikante debutplader.
Siden er det blevet til et langt liv i og med kunsten – i den bredeste betydning af ordet. Smith er ud over at sanger og sangskriver også fotograf, billedkunstner og forfatter. Og så er hun en fremragende (og flittig) liveperfomer, der formår at gøre rockkoncerter til nærmest transcenderende oplevelser, der i hvert fald for en stund kan overbevise en om kunstens frisættende potentiale. Rockhistoriers værter har begge været med stort set hele vejen, så vi glæder os i den grad til at markere, at hun den 30. december 2021 bliver 75 år ung.
“Piss Factory” (1974)
“Gloria: In Excelsis Deo” (1975)
“Redondo Beach” (1975)
“Free Money” (1975)
“Ask the Angels” (1976)
“Pissing in a River” (1976)
“Because the Night” (1978)
“Rock N Roll Nigger” (1978)
“Dancing Barefoot” (1979)
“Wave” (1979)
“Paths That Cross” (1988)
“Dream of Life” (1988)
“Gone Again” (1996)
“Summer Cannibals” (1996)
“1959” (1997)
“Glitter in Their Eyes” (2000)
“My Blakean Year” (2004)
“This Is the Girl” (2012)
“Constantine’s Dream” (2012)
The podcast Rockhistorier is embedded on this page from an open RSS feed. All files, descriptions, artwork and other metadata from the RSS-feed is the property of the podcast owner and not affiliated with or validated by Podplay.