Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren Denne episode af Sikkert og vist handler om matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love. Links Et mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematikMatematiske modeller gør videnskaben nyttigLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne episode af Sikkert og vist bliver det rent kaos, for vi skal se på, hvordan små ændringer kan skabe uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’, hvor en mikroskopisk ændring i et system totalt kan forandre måden, hvorpå systemet udvikler sig. Links Fysikkens mareridt: Kaos og turbulensLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren Termodynamik og entropi er emnet for denne episode af ‘Sikkert og vist’, hvor vi kommer ind på, hvad vi forstår ved temperatur og termisk ligevægt, og hvordan systemer har en trang til at gå fra orden til uorden over tid. For at modstå denne kraft er vi mennesker – ligesom andre former for liv – nødt til at indtage energi i form af føde, og det kan ifølge nogle forskere forklare, hvorfor vi ældes med tiden. Links Når få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uordenSupergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livetLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne episode af Sikkert og vist dykker vi ned i universets mindste byggesten. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk. Links Nøglen til al naturvidenskab er atomhypotesenSådan kom der orden på virvaret i Partikel ZooLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne episode af Sikkert og vist er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem? Links Hvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren Hvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«. Det bliver ikke bedre af, at vi i hverdagssproget bruger ordet på en anden måde end i fysik og ingeniørvidenskab. Og at begrebet spænder over betydninger som kinetisk energi, potentiel energi og varme. Men loven om energiens bevarelse er central inden for fysikken, den kaldes også for termodynamikkens første hovedsætning. Links Vi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøstLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne episode af Sikkert og vist sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Som Einstein er citeret for: »Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en smuk kvinde i en time, og det vil føles som et minut.« Tiden kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, forsøger at svare på det umulige spørgsmål: Findes tiden som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? Links Den store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne episode af Sikkert og vist skal det handle om, hvordan livet opstod på Jorden. Forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium. Nogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter. Links Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabereLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne podcastserie ‘Sikkert og vist om videnskab’ vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til. I første episode ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Bibelen? Nedenfor finder du links til Jens Ramskovs artikler om de emner, vi taler om, og den temaside på Ingeniørens hjemmeside, hvor vi har samlet alle artikler om alt det, der er sikkert og vist inden for videnskaben. Links Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uordenModer Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognoseDet begyndte med et brag og ender med en kuldedødIngeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022