Mozhdeh Ghasemiyani: ”Jeg har følt, at jeg skal arbejde ekstra hårdt for at retfærdiggøre min eksistens”
Mozhdehs turbulente barndom er et traume, som hun må bære igennem livet. Lyden af bomber, der sprænger, og følelsen af at være ubetydelig og usynlig sidder dybt i hende. Men hun husker også dagdrømmerierne og hendes håb for den ukendte fremtid.
”Det var sådan, jeg overlevede. Jeg havde selvfølgelig også masser af mareridt, men min største drøm var at få en uddannelse. Fordi tanken om, at vi kunne komme til et sted, hvor vi kunne blive så længe, at jeg kunne få en uddannelse, var så urealistisk.”
Som 15-årig kommer Mozhdeh til Danmark som kvoteflytning. Hun begynder i skole på Falster, hvor hun bor sammen med sin familie. Og da hun skal begynde på psykologistudiet i Aarhus, pakker hun en kuffert med alle sine ting og flytter hjemmefra. Drømmen om universitetet og selvstændighed begynder at blive virkelighed.
”Det har været enormt vigtigt for mig at kunne klare mig selv. Og ikke bare klare mig selv, men at klare mig rigtig godt. Som flygtning har jeg været enormt bevidst om, at jeg skulle være et skridt foran de andre. Jeg har jo følt, at der var noget, som jeg skulle kompensere for,” siger Mozhdeh.
Mozhdeh bliver uddannet psykolog fra Aarhus Universitet, læser videre i Canada, fortsætter på to forskellige universiteter i USA, og på Oxford University i England. Mozhdehs opvækst er på både godt og ondt den drivkraft, som får hendes drøm til at gå i opfyldelse.
”Jeg elsker at lære noget nyt. Jeg er en lille nørd, og det giver mig energi. Men det har også været en copingstrategi – at hvis jeg ikke klarer mig rigtig godt, så fortjener jeg heller ikke at være i live. Det er overlevelsesskylden, som mange med traumer nok kan genkende. Tanken om ’hvorfor mig?’”
Mozhdehs liv har ikke været fattigt på skift, både den frivillige og ufrivillige slags. I dag står hun så med en tom lejlighed. Hun skal flytte endnu engang, for hun er faktisk midt i endnu et stort skift. Et skift, hun aldrig har forestillet sig skulle ske, men som hun alligevel har tilvalgt.
”Jeg har haft så meget skyldfølelse, dårlig samvittighed og angst forbundet med at tage den her beslutning. Den første beslutning, som det er mig, der tager, og som det er mig, det kommer til at have konsekvenser for resten af livet,” fortæller Mozhdeh i ’Skiftet’.
Et glædeligt skift, som hun faktisk ikke har fortalt særligt mange om – før nu.
”Det var sådan, jeg overlevede. Jeg havde selvfølgelig også masser af mareridt, men min største drøm var at få en uddannelse. Fordi tanken om, at vi kunne komme til et sted, hvor vi kunne blive så længe, at jeg kunne få en uddannelse, var så urealistisk.”
Som 15-årig kommer Mozhdeh til Danmark som kvoteflytning. Hun begynder i skole på Falster, hvor hun bor sammen med sin familie. Og da hun skal begynde på psykologistudiet i Aarhus, pakker hun en kuffert med alle sine ting og flytter hjemmefra. Drømmen om universitetet og selvstændighed begynder at blive virkelighed.
”Det har været enormt vigtigt for mig at kunne klare mig selv. Og ikke bare klare mig selv, men at klare mig rigtig godt. Som flygtning har jeg været enormt bevidst om, at jeg skulle være et skridt foran de andre. Jeg har jo følt, at der var noget, som jeg skulle kompensere for,” siger Mozhdeh.
Mozhdeh bliver uddannet psykolog fra Aarhus Universitet, læser videre i Canada, fortsætter på to forskellige universiteter i USA, og på Oxford University i England. Mozhdehs opvækst er på både godt og ondt den drivkraft, som får hendes drøm til at gå i opfyldelse.
”Jeg elsker at lære noget nyt. Jeg er en lille nørd, og det giver mig energi. Men det har også været en copingstrategi – at hvis jeg ikke klarer mig rigtig godt, så fortjener jeg heller ikke at være i live. Det er overlevelsesskylden, som mange med traumer nok kan genkende. Tanken om ’hvorfor mig?’”
Mozhdehs liv har ikke været fattigt på skift, både den frivillige og ufrivillige slags. I dag står hun så med en tom lejlighed. Hun skal flytte endnu engang, for hun er faktisk midt i endnu et stort skift. Et skift, hun aldrig har forestillet sig skulle ske, men som hun alligevel har tilvalgt.
”Jeg har haft så meget skyldfølelse, dårlig samvittighed og angst forbundet med at tage den her beslutning. Den første beslutning, som det er mig, der tager, og som det er mig, det kommer til at have konsekvenser for resten af livet,” fortæller Mozhdeh i ’Skiftet’.
Et glædeligt skift, som hun faktisk ikke har fortalt særligt mange om – før nu.
