Facebook Pixel
Small Great Nation

Skinner solen stadig over EU-projektet?

Small Great Nation
Small Great Nation
Podcast med Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og tidl. klima- og energiminister

EU’s rolle er under forandring. Det har coronapandemien, genopretningsfonden, klimaudfordringerne og antidemokratiske bevægelser gjort tydeligt. I løbet af det seneste år har EU-landene både optaget gæld i fællesskab for at finansiere genopretningsfonden og etableret et fælles vaccineopkøbsprogram. Begge dele ting, som før syntes utænkelige. Men bliver det en enlig svale, eller er det starten på et nyt EU?

Oven på vores seneste rapport om EU har vi inviteret Lykke Friis i studiet for at diskutere EU’s fremtid – og Danmarks rolle heri. Lyt med, når vi diskuterer værdien af EU-medlemskabet, samt hvordan Danmark bør forholde sig til vakuummet efter Storbritanniens og Angela Merkels exit. Kan Danmark indtage en mere markant rolle i EU-fællesskabet? Og bør vi gribe hårdere ind over for menneskerettighedskrænkelser i f.eks. Polen og Ungarn?

Vært: Peter Mogensen, direktør i Kraka og politisk kommentator.
Medvært: Anders Dons, Nordisk CEO for Deloitte.
Medvirkende: Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og tidl. klima- og energiminister.
Small Great Nation
Not playing