Facebook Pixel
Smerteuniverset

EPISODE 22 - Når kroniske knæsmerter sætter en kæp i hjulet

Smerteuniverset
Smerteuniverset

I episode 22 interviewer Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk Oscar Bluhm. Oscar er et ungt talent indenfor cykelsporten, hvis karriere i en periode blev sat på hold på grund af kroniske smerter.

Forestil dig, at du elsker en sportsgren så meget, at du dyrker den intenst hver dag og har ambitioner om at blive en af de bedste i verdenen. Forestil dig så, at smerter forhindrer dig i at udføre din sport, og der ikke er udsigt til, at smerterne forsvinder, eller at behandlingen hjælper dig. Hvad ville det gøre ved dig? Hvordan ville det påvirke din identitet og dit perspektiv på fremtiden?

Dette var virkeligheden for Oscar, som fortæller om, hvordan smerterne påvirkede ham og hans liv. Han kommer ind på mange forskellige emner, og du kan eksempelvis høre om:

  • Identitetskrise
  • Karrierestop
  • Smerteritualer
  • Tanker og humør
  • Skade må være årsagen til smerter
  • Traditionel - vs. moderne smertebehandling
  • Vejen ud af smerter - der er mere til smerter end skade
  • Hvordan behandling kan fastholde én i smerter

Mange får deres sportsaktiviteter eller drømme ødelagt af smerter, men behøver det at være sådan? Traditionel smertebehandling fokuserer udelukkende på kroppen og udelader de mange andre mekanismer, der kan ligge bag smerter. Hvis behandlingen er fokuseret på faktorer, der ikke er relevante for en persons smerter, betyder det, at effekten udebliver. Dette var tilfældet for Oscar. Det var først, da Oscar hørte episode 2 af Smerteuniverset med hans cykelrytter kollega Frederik Rodenberg Madsen, at han blev nysgerrig på og åben over for, at der kunne være andre mekanismer end skade bag hans knæsmerter. Oscar opsøgte derfor smertebehandler Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab.dk, fordi Simon havde hjulpet Frederik. Han håbede derfor, at Simon også kunne hjælpe ham. Efter én behandling, nogle sms og telefoniske opfølgninger var Oscar Bluhm tilbage i sadlen på normal vis og kunne igen træde rundt på cyklen.

God fornøjelse

Smerteuniverset
Not playing