Facebook Pixel
Techliv

Episode 9: Coronabaroner

Techliv
Techliv

I denne niende episode af Techliv podcast har vi to store sager på programmet:

Den ene er nedsmeltningen hos det delvist danskejede firma Basecamp, hvor mere end en tredjedel af medarbejderne har sagt op i kølvandet på nye regler, der sætter strikse grænser for, hvad medarbejderne må diskutere på arbejdspladsen.

Den anden er EU og Margrethe Vestagers opgør med den såkaldte "Apple Skat" og retssagen mellem Epic og Apple, som startede i denne uge. Begge drejer sig om de 30 procent Apple tager af alle salg i App Store og andre markante begrænsninger, firmaer og app-udviklere er nødt til at acceptere, for at kunne få deres app ud på iPhones.

I de korte nyheder kigger vi blandt andet på de store techfirmaers vanvittige kvartalsregnskaber, som har fået os til at give dem prædikatet Coronabaroner.

Vi skal også tale om Spotifys indtog på betalings-podcast markedet, og Twitters køb af en service, der forsøger at få folk til at betale for at slippe for reklamer.

I Bonusposen er det blevet Anders tur til at trække, og han fisker en helt ny brik op, som vi ikke har haft tidligere.

Vi slutter episoden med Ugens Test, hvor vi snakker om Googles Smart Display - Nest Hub 2. Hvorfor giver det rigtig god mening at have en skærm med indbygget radar bygget sammen med en smart-højttaler? Og hvorfor er det tricky med Google-mikrofoner i soveværelset?

God lyttelyst og god weekend,
Anders og Nicolai

Links vi har lovet i programmet:
Datasnak podcast-episode om chipmangel

Support Techliv

Techliv
Not playing