Facebook Pixel
Træningstimen

EP #108: Sådan spiser du ud fra sult og mæthed

Træningstimen
Træningstimen

Du kender det nok - du kommer træt og oversulten hjem fra arbejde, og sætter sig til bordet med aftensmad. Og pludselig har du på nul komma fem spist dig til en gang mavepine, og langt mere mad end du havde ønsket.

"Hvorfor kunne jeg ikke mærke, at jeg var mæt", tænker du måske?

Mange snakker om, at det er vigtigt at tracke, hvor meget man spiser - typisk ved at tælle kalorier.

Men vidste du, at din krop faktisk allerede har et ret effektivt system til at tracke, hvor meget du har spist? Det er din sult og mæthed.

Der kan så være årsager til, at man har svært ved at navigere efter sult og mæthed. Måske er man kommet væk fra at lytte til de signaler, pga. regler, følelsesmæssig spisning, eller nutidens miljø med mad i overflod?

Det gode er så, at man kan lære at blive bedre til at navigere efter kroppens signaler. Det er nemlig sådan, vi alle har spist engang. Dermed ikke sagt at sult- og mæthedsstyret spisning SKAL stå alene, og det kan faktisk forenes med andre redskaber - såsom kalorietælling.

Hvordan det? Og hvad er forskellen mellem fysisk mæthed, sensorisk mæthed og følelsesmæssig sult? Hvad er en mæthedsskala, og hvilke gode spørgsmål kan du stille dig selv, hvis du vil blive bedre til at mærke om du er mæt?

Alt det kan du lære om i denne episode med Michelle Lindop og Nikolaj Bach.

Træningstimen
Not playing