I Sct. Matthæus kirke på Vesterbro sidder sognepræst og fremtidsforsker Birgitte Kragh Engholm på sit kontor sammen med to storsmilende forældre. Hun holder dåbssamtale forud for søndagens dåb, og stemningen er rar og uformel. Men hun er ikke kommet særligt langt i sin gennemgang af dåbsritualet, før blikket hos de to nybagte forældre begynder at flakke og en nervøsitet bliver mærkbar. De fortæller, at de synes, synd fylder for meget i dåbsritualet. Og at de har en oplevelse af, at trosbekendelsen er et kryptisk forhør, de ikke forstår. Og den situation er ikke enestående. Birgitte Kragh Engholm møder jævnligt mennesker, der giver udtryk for, at de har en manglende forståelse af, hvad det er, der foregår i gudstjenesten. ”Det er sproget, der er problemet,” konkluderer Birgitte Kragh Engholm i denne uges afsnit af ”Tro Om”. Her taler vært Philip Christoffersen med hende om folkekirkens liturgi og den milliondyre liturgiundersøgelse, som er blevet sat i gang, samt hvad der efter hendes mening bør ændres. For skal folkekirken partout følge med tidsånden og befolkningen?

Alt er gjort klar til en stor dåbsceremoni i mormontemplet i Stockholm en dag for 24 år siden. Ind i tempelrummet træder den 13-årige Maria Brock sammen med en stor gruppe af unge danske mormoner, der er blevet kørt i bus fra Danmark til den svenske hovedstad for at blive døbt. Men der er ikke tale om en dåb, som de er flest. For Maria Brock og de mange andre unge skal deltage i den dåbspraksis, mormonerne kalder ”dåb for de døde”. Det vil sige, at hun skal døbes på vegne af 10 afdøde personer, hun aldrig før har hørt om. Og der foran biskop og dåbsbassin står Maria Brock så. Hun er fyldt af spænding, for det er en stor oplevelse at træde i templet, der for mormoner er et meget helligt sted, for at skulle døbes. Men hun er også bange. ”Det eneste jeg tænker på er, at jeg håber at vandet ikke bliver sort, når jeg rammer det.” For Maria Brock føler, at hun er syndig, og frygter, at hun derfor risikerer at smitte stedet og dem, der er tilstede. I dag er Maria Brock 37 år gammel og ikke længere mormon. Til gengæld er hun forperson for ”Eftertro”, der er et netværk for mennesker, der har brudt med en religion. Og så er hun gæst i ”Tro Om”, hvor hun fortæller om sin oplevelse med den stedfortrædende dåb for afdøde personer og om hvilke konsekvenser det fik for hende, da hun ikke længere ønskede at være medlem af mormonkirken.

FIFA, World of Warcraft, GTA og Counter Strike.Det er titler på computerspil, du sikkert har hørt om. Måske har du endda selv spillet dem, eller du ved, at dine børn har et endda meget indgående kendskab til dem.Men hvad så med titler som Captain Bible? Eller Noah’s Ark? Hvis de ikke ringer en klokke, er det ikke så underligt. For det er eksempler på kristne computerspil, der er skabt som alternativer til populære spil domineret af skydevåben, vold og action. Og de kristne spilproducenter bag har haft meget begrænset kommerciel succes med disse mere fredelige og fromme spil. Også selvom de igen og igen har forsøgt sig. De er nemlig ofte enormt kedelige, dårligt producerede og fokuserer mere på at kommunikere et godt budskab frem for at underholde.Det siger ekspert i videospil Bobby Ågren, som du kan møde i denne uges afsnit af Tro Om. Han står for tiden bag en udstilling i uKirke i København, hvor det er muligt at prøve 13 forskellige kristne computerspil. Vært Philip Christoffersen spørger ham om, hvad der i det hele taget er så dragende ved computerspil? Om hvorfor de kristne af slagsen er så kedelige? Og hvad der skal til for, at fremtidens kristne computerspil bliver til andet end kiksede alternativer?

”Alle de folk, der står uden for kirken, bliver med rette fulde af harme over dens rædderlige håndtering af det her. Men for os, der står indenfor som almindelige katolikker, er det en dobbelt smerte. For det er vores egen kirke, der har fejlet.”Sådan siger katolik og forsker Jakob Egeris Thorsen om den 2500-sider lange rapport om overgreb begået i den katolske kirke i Frankrig, der så dagens lys i sidste uge.Og konklusionerne er både opsigtsvækkende og skræmmende. I perioden 1950-2020 har 216.000 børn og unge således været udsat for overgreb begået af omkring 3000 af kirkens folk. Medregnes overgreb begået af almindelige medlemmer af den katolske kirke – heriblandt lærere på katolske skoler – stiger antallet af ofre til omkring 330.000. Men hvordan kan det være, at den katolske kirke har så massive udfordringer med overgreb, hvordan kan kirken komme problemet til livs, og hvilke konsekvenser vil rapporten få på kort og lang sigt? Det taler gæst Jakob Egeris Thorsen med vært Philip Christoffersen om i denne uges afsnit af ”Tro Om”.

I mere end 20 år var Bente Boserup chef for Børnetelefonen i Børns Vilkår. Hun har gjort det til en mærkesag at hjælpe børn, der har oplevet problemer med negativ social kontrol i stærkt religiøse hjem. I årevis har hun efterspurgt politisk handling for at få afdækket, hvor stort problemet er blandt kristne familier. Men er der overhovedet et problem? Og hvad er negativ social kontrol egentlig? Det handler dette afsnit af Tro Om om. Vært: Philip Christoffersen.

Da Erik Bjerager blev chefredaktør på Kristeligt Dagblad i 1994, kom han til en avis med 48 medarbejdere, og som var tæt på at dreje nøglen om. Siden da har avisen skærpet sin profil, mere end fordoblet sit oplag og er i dag arbejdsplads for 130 i det centrale København. Det er lykkes igennem fornyelse med avisens rødder for øje. I anledning af avisens 125 års fødselsdag denne uge kigger Erik Bjerager tilbage på sin tid som chefredaktør og forklarer, hvorfor det i Danmark giver mening at udgive en avis, der handler om tro, etik og eksistens.

Siden foråret har den kendte sognepræst Flemming Pless været sendt på orlov på grund af krænkelsesanklager fra fem kvinder. Fredag indleverede Flemming Pless så sin forklaring. Et 40 sider langt dokument blev overdraget til advokatfirmaet Kromann Reumert, der som Kristeligt Dagblad denne uge har erfaret er blevet sat til at stå for undersøgelsen af Flemming Pless i folkekirkens første store MeToo-sag. Anklagerne hænger fortsat over hovedet på ham som tunge, mørke skyer, mens det er umuligt for offentligheden at få noget at vide. Hverken Københavns Stift, Kirkeministeriet, biskoppen eller Flemming Pless har ønsket at udtale sig. Advokatundersøgelser som denne er blevet en populær måde at undersøge MeToo-sager på i blandt andet mediebranchen og hos politiske partier. En fremgangsmåde som nu også har spredt sig til folkekirken. Men hvorfor er hele sagens forløb fortsat så mørklagt? Er en advokatundersøgelse overhovedet det mest optimale værktøj at tage i brug for en institution som folkekirken? Og hvad kan resultatet af undersøgelsen få af konsekvenser for Flemming Pless? Det spørger vært Philip Christoffersen retsteolog og forfatter Kristine Garde om i denne uges afsnit af ”Tro Om”.

Kort tid efter, at præsten Thomas Gotthard blev idømt 15 års fængsel for mordet på sin kone, modtager Kristeligt Dagblad en mail. Afsenderen er den pensionerede præst Hans Verner Lollike, der mener det skal frem i lyset, hvordan Thomas Gotthard i sin tid som præst har en lang historik af indberetninger om problematisk og manipulerende adfærd bag sig. En adfærd som flere prominente personer i folkekirken har været vidende om, men passivt har ladet forsætte, alt imens kollega efter kollega til Thomas Gotthard er gået ned med flaget. Matilda Lyager Hanscomb, der er journalist på Kristeligt Dagblad, satte sig for at undersøge sagen, og som Hans Verner Lollike berettede, så tegnede der sig hurtigt et klart mønster. Konflikter, bagtalelse, mobning, konfrontationer og uberettigede fyringer af betroede medarbejde var en fast del af Thomas Gotthards modus operandi. Alt sammen noget, som har haft alvorlige psykiske konsekvenser for en række af de mennesker, Thomas Gotthard i sin tid som præst har arbejdet sammen med. I denne uges afsnit af ”Tro Om” er Matilda Lyager Hanscomb gæst i studiet. Her fortæller hun om sit arbejde med historien, og vært Philip Christoffersen spørger hende om, hvorfor ingen gjorde noget på trods af, at der blevet slået alarm flere gange.

En fredag morgen i sensommeren 2016 stimler godt 70 kvinder sammen i et lokale på Strøget i København. Det lyse højloftede førstesalslokale er dog ikke et hvilket som helst lokale. Det er noget så utraditionelt som en kvindemoské. Og tilmed den første af sin slags i Europa. Frem træder to kvindelige imamer i traditionelle religiøse klædedragter. De er spændte og har lige indtil det sidste arbejdet benhårdt på at få alt på plads til denne usædvanlige premiere. Den ene, Sherin Khankan, kalder til bøn, mens den anden, Saliha Marie Fetteh, holder prædikenen. Og således skriver de danmarkshistorie. For ingen dansk – eller skandinavisk – moské har tidligere haft kvindelige imamer til at lede fredagsbønnen. For Sherin Khankan, der fortsat er imam i moskéen, går inderlig tro og aktivisme hånd i hånd. Og centralt i hendes aktivisme er opgøret med mænds monopol på fortolkning af islam samt kampen for muslimske kvinders rettigheder. Men aktivismen har også store personlige konsekvenser. Så hvordan er det gået med hendes kamp i de fem år, Mariam Moskéen har eksisteret? Og hvilke personlige konsekvenser er der forbundet med at gå forrest i kampen for et feministisk alternativ til de mere patriarkalske fortolkninger af Koranen?

Folkekirken er alt for bange for at tale om sex. Det mener Poul Joachim Stender, der for 10 år siden skrev en bog, som kastede ham ud i et stormvejr af kritik. Men rykkede ”Med Gud i sengen” noget ved folkekirkens seksualmoral? Det svarer hovedpersonen selv på i denne uges afsnit af Tro Om. Vært: Philip Christoffersen.

Som talsmand for Ateistisk Selskab stod Anders Stjernholm for fem år siden bag en kampagne, der opfordrede danskerne til at melde sig ud af folkekirken. Tusindvis lyttede til ham, og selskabet skabte dermed den største bølge af udmeldelser i folkekirken nogensinde. I ugens afsnit genbesøger vi sagen og stiller hovedpersonen spørgsmålet: Hvorfor bruge så meget krudt på at bekæmpe folkekirken?

Mandag formiddag tog Joy Mogensen den sidste tur i sin ministerbil, da hun for rullende kameraer kørte ind på Amalienborgs Slotsplads for at meddele Kronprins Frederik, at hun stopper som kirke- og kulturminister. Og det blot to år efter, hun som drønende populær borgmester i Roskilde blev headhuntet til Mette Frederiksens nye regering. En popularitet der i mellemtiden er blevet skiftet ud med øredøvende kritik fra nærmest alle sider i kirkeverdenen. Men hvorfor gik det så galt for den tidligere bydronning af Roskilde i jobbet som minister? Hvad betyder det for Danmarks kirkepolitik at hendes afløser hedder Ane Halsboe-Jørgensen? Og hvilken kirkepolitik er det egentligt den socialdemokratiske regering ønsker at føre? Det taler vært i "Tro Om" Phillip Christoffersen med teologiprofessor og ekspert i dansk kirkeliv Peter Lodberg om i denne sæsons første udgave af "Tro Om".

Da Bibelselskabet udgav "Bibelen 2020" sidste år løb selskabet og generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen ind i den største internationale shitstorm for en kirkelig organisation i nyere tid. Især brugen eller manglen af ordet Israel i oversættelsen af det Nye Testamente gjorde mange rasende og gjorde Bibelselskabet til målet for hundredevis af hadefulde mails og henvendelser fra hele verden. Her et år efter er der faldet ro på. Generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen er gæst i Tro Om og reflekterer over hvad der gik galt? Hvad truslerne gjorde ved hende? Og hvilke konsekvenser den voldsomme kritik fik?

I det seneste år har ildsjælen Kim Hartzner befundet sig i en svingdør snart på vej ud, så ind og nu ud igen af Mission Øst. En organisation, han selv grundlagde sammen med sin far i en garage for 30 år siden. Men nu ser det ud til, at Kim Hartzner endegyldigt er fortid i sit eget livsværk. Hvad er der egentlig foregået i Mission Øst det sidste år? Og hvad sker der, når et projekt vokser sig så stort, at ihærdighed og iværksætterånd ikke længere er det, der skal til for at drive det videre? I denne uges afsnit af "Tro Om" går jeg bag om balladen i Mission Øst og taler med forhenværende bestyrelsesformand, Carsten Wredstrøm, der udlægger sagen, sådan som han har oplevet den.

I marts lander et dokument på Københavns Biskop Peter Skov-Jakobsens bord. Det er en klage formuleret af fem kvinder. I løbet af de seneste 24 år har de fem kvinder haft problematiske oplevelser med en kendt præst. Flere af dem har mødt ham på tidspunkter, hvor de har haft det svært, men møderne har udviklet sig uventet. I dette afsnit af Kristeligt Dagblads nyhedspodcast ”Tro Om” taler Philip Christoffersen med kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen om folkekirkens første, store #MeToo-sag.

Skal folkekirken blande sig i den grønne dagsorden? Og hvorfor opfattes det af nogen som kontroversielt? Peter Fischer-Møller er kendt som den grønne biskop. Han vil ikke kalde bøfelskerne for syndere, men "spiser man meget kød og forbruger mere, end man har brug for, har det konsekvenser for kloden", siger han. Samtidig er biskoppen over Roskilde Stift folkekirkens ihærdigste fortaler for en grøn omstilling. En dagsorden, som ofte opfattes politiserende og deler vandene. For nylig præsenterede han sammen med andre kirkefolk fem mål, som skal motivere menighedsrådene til at være klimabevidste. Men hvorfor skal folkekirken overhovedet blande sig i den grønne dagsorden? Det spørger vi Peter Fischer-Møller om i denne uges udgave af Kristeligt Dagblads nyhedspodcast ”Tro Om”.

I fem år har imamen Naveed Baig og religionssociologen Kasper Mathiesen arbejdet på et manifest for islam i Danmark. Manifestet, der består af 43 punkter, skal hjælpe muslimer til at forene troen på Allah og profeten Muhammed med alt hvad det indebærer af sharia, Jihad, bøn og normer for et godt muslimsk liv, med det at være dansk statsborger. Dansk muslimsk manifest, som det hedder, udkom den første dag i ramadanen for en måned siden. Men er der områder af islam, der bare er uforenlige med Vestlige traditioner? Og i så fald: Kan islam så reformeres med ét manifest? De spørgsmål stiller vi i ugens afsnit af Kristeligt Dagblads podcast Tro Om.

Kristendemokraterne – eller KD, som partiet kalder sig i dag – vil være brobygger i det splittede Danmark. Og det skal blandt andet ske ved hjælp af det, som er blevet kaldt ‘et fornuftsægteskab’ mellem den unge populære partiformand Isabella Arendt og den garvede folketingspolitiker Jens Rohde, som for nylig forlod De Radikale og nu har meldt sig ind i KD og har fået posten som politisk ordfører for partiet. Men hvor meget er fornuft, og hvor meget er lidenskab i det nye ægteskab? Hvor meget har de to parter måttet give sig, for at kunne rumme hinanden? Og hvordan er forholdet til Rohdes nye svigerfamilie? Det dykker Kåre Gade ned i sammen med Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann Hansen.

Det begynder med en snigende fornemmelse af, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Louise Heldgaard Bylund sidder på sit kontor på Aarhus Universitet med den seneste udgave af Johannes Møllehaves børnebibelklassiker ”Alle Børns Bibel”. Hun skriver en ph.d.-afhandling om børnebibler og i løbet af sit arbejde sniger en mistanke sig ind. Indholdet af den nye udgave stemmer hverken teologisk eller sprogligt overens med de tidligere udgaver. Det fremgår tydeligt af ”Alle Børns Bibel”, at det er Johannes Møllehave, der er forfatter til den uhyre populære børnebibel. Men er det nu rent faktisk også det? Og hvis ikke, betyder det så, at tusindvis af danskere hvert år køber en børnebibel, de tror er skrevet af den folkekære præst, men i virkeligheden ikke er det? I denne uges afsnit af ”Tro Om” undersøger vært Philip Christoffersen sammen med Louise Heldgaard Bylund, hvad der er op og ned i sagen om ”Alle Børns Bibel”.

Lillejuleaften var roen endelig ved at sænke sig hjemme hos valgmenighedspræst Henrik Højlund, da han så noget på sin skærm, der fik ham til at stoppe op. En udmelding om nye restriktioner for kirkerne pustede til en i forvejen voksende frustration, der havde ulmet inde i ham, siden coronakrisen brød ud og alt lukkede ned. Henrik Højlund er langt fra den eneste danske præst, der har været både forvirret og frustreret det seneste års tid. I Kristeligt Dagblads nye podcast "Tro Om" forsøger journalist Philip Christoffersen at finde ud af, hvad der egentlig gik galt, og spørger ugens gæst Henrik Højlund, hvad coronapandemien har afsløret om kirkens selvforståelse og rolle i samfundet.