Skizofreni bliver betragtet som en af de mest invaliderende og stigmatiserede psykiske lidelser. Men symptomer og sværhedsgrad er langtfra ens hos alle og vejen mod at udvikle skizofreni består af et væld af genetiske og miljømæssige byggesten. I den nye episode af Videnskabens Veje kan du høre om risikofaktorer for skizofreni, når Cecilie Lemvigh, psykolog og seniorforsker på Center for Neuropsykiatrisk skizofreniforskning, gæster podcasten. Hendes forskning viser, at traumer i barndommen og forbrug af cannabis spiller en væsentlig rolle for sårbarheden for at udvikle skizofreni.

Psykisk sygdom og psykiatriske diagnoser er ikke en statisk størrelse. Tværtimod. Næsten halvdelen af alle patienter i psykiatrien får stillet en ny diagnose indenfor 10 år. Det viser en omfattende kortlægning af, hvordan de 20 mest udbredte diagnoser udvikler sig over tid. Resultaterne er med til at sætte fokus på nogle af dilemmaerne i den måde diagnosesystemet er bygget op på og kan samtidig bruges til at sikre sammenhæng i monitorering og opfølgning for mennesker, der har været igennem et behandlingsforløb i hospitalspsykiatrien. Det kan du høre meget mere om i den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor gæsten er Anders Jørgensen, klinisk forskningslektor og overlæge ved Ambulatorium for Affektive Lidelser, Psykiatrisk Center København

I mange år troede man, at hjernen var godt beskyttet mod infektioner og immunforsvarets bekæmpelse af sygdomme i kroppen. Men ikke nok med, at vores immunsystem fejlagtigt kan gå til angreb på hjernen, så peger forskning på, at immunreaktioner kan have en sammenhæng med udvikling af psykiske sygdomme som depression eller skizofreni. Det kan du høre om i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje. Her taler vi med Michael Eriksen Benros, der er professor i immunopsykiatri ved Psykiatrisk Center København. Han forsker netop i sammenhængen mellem autoimmune reaktioner og psykisk sygdom

Da Corona-pandemien ramte for tre år siden var det de færreste, der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at det ville blive startskuddet til to år med restriktioner, aflysninger af sociale arrangementer og lange perioder med hjemmeundervisning. Men hvordan er den mentale sundhed blevet påvirket i de år der er gået, især hos børn og unge? Det arbejder forskere over hele verden med at indsamle viden om. I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Stine Danielsen, ph.d.-studerende hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelses ved Psykiatrisk Center København. Hun har, med baggrund i besvarelser fra mere end 25.000 danske unge, undersøgt, hvordan deres psykiske trivsel udviklede sig fra de første ugers nedlukninger og et år frem - fra ensomhed og livskvalitet til selvskade og tanker om selvmord

For børn og unge med OCD er kognitiv adfærdsterapi standardbehandlingen, men op mod halvdelen oplever ringe eller ingen effekt, og det er svært at forudsige, hvem der får gavn af behandlingen. Et nyt studie vil forsøge at bidrage med lille en brik til puslespillet. Svaret kan vise sig at ligge årtier ude i fremtiden, men forskningen er i gang. Det kan du høre om i den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor vi taler med Valdemar Uhre, psykolog og ph.d. ved Region Hovedstadens Psykiatri og Danish Research Centre for Magnetic Resonance.

I forrige århundredes hospitaler og sanatorier spillede solen og den friske luft en afgørende rolle i rekreationen for både psykisk og somatisk sundhed. I takt med de teknologiske og medicinske fremskridt gled de gamle byggedyder langsomt i baggrunden. Men bevidstheden om, at solen og lyset er vigtig for vores mentale sundhed er på vej tilbage, og det smitter af på moderne byggeri. I den seneste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du komme med på en gåtur gennem mere end 100 års hospitalsbyggeri set gennem Bispebjerg Hospital fra de første bygninger fra 1913 til det netop indviede Ny Psykiatri Bispebjerg. Vi taler med Carlo Volf, arkitekt ved Psykiatrisk Center København, som i en årrække har forsket i og arbejdet med hospitalsbyggerier samt lyset og solens betydning for vores sundhed.

Et nyt studie fra Region Hovedstadens Psykiatri undersøger om hormonet GLP1, der er tæt forbundet med hjernens belønningscenter, kan mindske trangen til alkohol hos mennesker med afhængighed. GLP1 bliver dannet i tarmene når vi spiser, det sætter gang i kroppens insulinproduktion og stimulerer hjernens mæthedsfølelse. Derfor har hormonet i flere år været brugt til behandling af diabetespatienter - men spørgsmålet er, om det også kan dæmpe lysten til andre former for stimulanser. Det kan du høre meget mere om i den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor gæsten er Anders Fink-Jensen, klinisk professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København og leder af Neuropsykiatrisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Videnskabens veje er en podcast-serie der går tæt på den forskning, der foregår i Region Hovedstadens Psykiatri. Hør forskellige forskere fortælle om deres forskningsområder og hvad det kan betyde for fremtidens behandling i psykiatrien.

Et stigende antal børn og unge under 18 år bliver diagnosticeret med en psykoselidelse, men behandlingen er underbelyst rent forskningsmæssigt. I den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje kan du høre om Opus Young-projektet, der undersøger, hvilken forskel en tidlig, specialiseret indsats til børn med debuterende psykoser kan gøre. I 'Opus Young' er der ikke kun fokus på barnet men på hele familien, fortæller gæst Anne Katrine Pagsberg, professor og leder af forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Følelsen af at blive forfulgt eller frygten for at fremmede mennesker vil gøre dig ondt kan være en pinefuld følgesvend for mennesker med skizofreni. Og det kan betyde store begrænsninger i hverdagens gøremål. I den nyeste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du høre om projektet “Face Your Fears”, der bogstavelig talt handler om at se frygten i øjnene. Gennem Virtual Reality kan man eksponere patienter for situationer, der giver angst eller psykotiske symptomer, og som de normalt ville undgå. Med VR kan man gøre det på en kontrolleret og dermed mere tryg måde, hvilket gør, at patienterne er mere tilbøjelige til at lade sig eksponere, end hvis man gik ud i den virkelige verden for at finde samme situation. Hør Louise Glenthøj, der er specialpsykolog og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København, fortælle, hvordan man gennem VR og kognitiv terapi kan skræddersy scenarier, der passer til den enkelte patient.

For mange hænger EPO uløseligt sammen med dopingskandalerne i cykelsporten, der fra slutningen af 1990'erne fik mange af de allerstørste stjerner til at falde fra tinderne. Men EPO er også præstationsfremmende for vores hjerner. I den nyeste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du blandt andet høre om et kommende forskningsprojekt, der gennem højdetræning vil undersøge, om hjernens naturlige EPO-produktion kan styrke de kognitive funktioner hos mennesker med affektive lidelser. Problemer med koncentration og hukommelse er et usynligt handicap, der kan have store omkostninger for de personlige relationer og spænde ben for studie- og arbejdsliv, fortæller gæst Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri.

Samspillet mellem psykologi og biologi kan gøre os klogere på, hvorfor mennesker med psykisk sygdom reagerer vidt forskelligt på behandling. Det kan give et indblik i overgangene fra sårbar til syg og fra syg til rask. I den nye episode af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Tina Dam Kristensen, psykolog og postdoc ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, om hendes forskning i sammenhængen mellem hvid substans og psykoser. Hendes håb er, at man kan finde biomarkører for mekanismerne i blandt andet skizofreni og dermed skabe bedre udredning og behandling

Når man har en personlighedsforstyrrelse, har man ofte varierende grader af ubehag og svækket evne til at fungere socialt. Tegn på angst eller depression og problemer med at indgå i sociale relationer kan pege i retning af den psykiske sygdom, der kaldes for Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse, som er en overset sygdom både klinisk og forskningsmæssigt. Derfor sætter vi fokus på Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje. Her kan du høre Sebastian Simonsen, psykolog og konstitueret forskningsleder på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, fortælle om den særlige behandlingsform, man her har udviklet til patienterne. En behandling der blandt andet styrker patienternes selvværd, deres relationer til andre mennesker og evnen til at mærke sine følelser og fx føle glæde.

Længe inden patienter i psykiatrien får gavn af nye behandlinger, ligger der mange års arbejde i den prækliniske forskning. I den nye udgave af podcasten Videnskabens Veje kan du komme med på besøg på Neuropsykiatrisk Laboratorium, hvor man forsøger at blive klogere på hjernens hemmeligheder. Du kan høre om fulde mus, mayonnaise-diæt og alkoholabstinenser hos mennesker, når vi taler med seniorforsker Morgane Thomsen om hendes seneste forskning. Målet er at finde en skånsom behandling, der kan mildne de fysiske og psykiske gener ved afrusning og mindske risikoen for, at patienterne falder tilbage i misbrug.

Opmærksomheden på patienter, der tidligere har været tilknyttet distriktspsykiatrien, er blevet skærpet gennem mere intensive behandlingsforløb med hjemmebesøg. Det viser et nyt forskningsstudie, der for første gang har sammenlignet ambulante tilbud og opsøgende psykiatriske teams med den såkaldte F-ACT-model. F-ACT blev introduceret i Region Hovedstadens Psykiatri i 2016 og er en sammensmeltning af ambulant behandling og besøg i borgernes hjem. I den nye episode af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Camilla Munch Nielsen, ph.d.-studerende ved Psykiatrisk Center København, om hendes forskning, der i efteråret 2020 blev publiceret i The Lancet Psychiatry.

I psykoterapiforskningen har vi brugt lang tid på at finde den bedste behandlingsform til den enkelte patient, men vi ved stadig meget lidt om, hvorvidt længden af behandlingen betyder noget. Sådan siger Sophie Juul, psykolog og ph.d.-studerende ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård. I den nyeste udgave af vores podcast Videnskabens Veje, kan du komme med ind i maskinrummet ved udviklingen af Sophie Juuls ph.d.-studie. Et randomiseret klinisk forsøg hvor hun, sammen med seniorforsker Sebastian Simonsen og klinikere på Stolpegård, vil undersøge effekten af et specialudviklet kortere forløb med mentaliseringsbaseret terapi til patienter med borderline sammenlignet med den længerevarende standardbehandling. Studiet skal blandt andet undersøge, om patienterne får færre symptomer, mindre selvskade, bedre livskvalitet og højere funktionsniveau. Men måske kan det også være med til at give et fingerpeg om, hvilke patienter der kunne have gavn af en kortere og mere intensiv behandling. Sophie Juul håber, at studiet kan være en trædesten til en mere alsidig og individuel behandling til mennesker med borderline.

Udsving i stemninger kan være en voldsom belastning for mennesker med bipolar lidelse, men en app på mobilen kan vise sig at gøre en stor forskel. Det er omdrejningspunktet i et forskningsprojekt i Region Hovedstadens Psykiatri, der begynder til sommer. Med appen kan deltagerne blandt andet rapportere informationer om humør, udsving og velbefindende til en sygeplejerske, der samtidig kan komme med gode råd og vejledning. Forskerne fra Rigshospitalet var de første i verden til at udvikle og afprøve en app til monitorering af bipolare symptomer. Tidligere forsøg har påvist, at appen kan mindske stress og øge livskvaliteten, og mange patienter fortæller, at det har stor betydning for dem, at de har mulighed for at holde øje med deres stemningsleje. Men arbejdet har været som at betræde nyt land, hvor forventede resultater er udeblevet, og ny viden er dukket op undervejs. Du kan høre meget mere om det banebrydende Monarca-projekt i den nye udgave af vores podcast Videnskabens Veje, når vi besøger Maria Faurholt-Jepsen, læge og seniorforsker, på Rigshospitalet.

Børn der vokser op med en forælder med en alvorlig psykisk sygdom er særligt udsatte for selv at udvikle psykiske sårbarheder. Der er også en risiko for, at barnets trivsel bliver overset i en presset hverdag med en syg forælder. Forsknings- og interventionsprojektet VIA Family giver støtte til både børn og forældre og hjælper familierne med at finde et sprog for den psykiske sygdom. Målet er at mindske risikoen for mistrivsel hos børnene. Med udgangspunkt i, hvad den enkelte familie har brug for, tilbyder VIA Family blandt andet børnegrupper, forældreundervisning og psykoedukation. Familierne fortæller, at indsatsen har gjort en kæmpe forskel og mange har for første gang haft modet og støtten til at kunne tale med deres børn om, hvad psykisk sygdom er. I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje har vi talt med Anne Thorup, overlæge, professor og forskningsleder hos VIA Family, om arbejdet med familierne og de foreløbige resultater.

Børn af flygtninge med post traumatisk stresssyndrom er særligt sårbare for selv at udvikle en psykisk sygdom - også selvom de er født og opvokset i Danmark. Et nyt omfattende registerstudie fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet har undersøgt mere end 50.000 flygtningebørn og deres kontakt til psykiatrien. Studiet viser, at hvis begge forældre er diagnosticeret med PTSD, så har deres børn 75 procent større risiko for at have kontakt med hospitalspsykiatrien, inden de fylder 18 år. I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje fortæller Jessica Carlsson Lohmann fra Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri om forskningsstudiet, og hvad vi kan bruge resultaterne til for bedre at hjælpe børn af forældre med PTSD.

Elektrochok (ECT) har været benyttet som behandlingsmetode i mere end 80 år, men er stadig omgærdet af en vis mystik. For selvom det er dokumenteret, at ECT har en gavnlig effekt på blandt andet svære depressioner, så ved man stadig ikke helt hvorfor behandlingen virker. I et nyt studie fra Psykiatrisk Center Glostrup har forskningsenheden undersøgt, hvordan opfører hjernen sig, når den udsættes for ECT-behandling, hvilke dele af hjernen der påvirkes og hvordan det kan hænge sammen med den antidepressive effekt. Håbet er, at man med tiden kan forudsige hvilke patienter, der har gavn af behandlingen og hvem, der har størst risiko for bivirkninger. Det kan du høre meget mere om i den nyeste udgave af podcastserien Videnskabens Veje, hvor vi har talt med speciallæge i psykiatri og PhD studerende Krzysztof Gbyl, der står bag det nye forskningsprojekt.