Carsten Jensen var bare 13 år, da han besluttede sig for at kæmpe sig igennem Leo Tolstojs 1500-siders Krig og fred.
Han havde i sin mors Søndags-B.T. læst om et amerikansk geni, der havde læst romanværket allerede som 12-årig. »Jeg kan næsten nå det,« tænkte 13-årige Carsten og besluttede sig for at bevise over for sig selv, at han var et lille geni.
Da forfatteren 40 år senere læste bogen igen, gik det op for ham, at det ved begge læsninger havde været dødsscener, der havde gjort indtryk på ham. Som voksen blev han skræmt af den uhyggelige skildring af fyrst Andrejs møde med døden, og det gik op for ham, at unge mennesker har nemmere ved at forholde sig til døden end ældre.
Ved begge læsninger følte han sig dog set af Tolstoj. Han har nemlig en helt særlig evne til at få sine læsere til at føle sig kloge uden at være belærende.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
The podcast Weekendavisens Hjemmeskole is embedded on this page from an open RSS feed. All files, descriptions, artwork and other metadata from the RSS-feed is the property of the podcast owner and not affiliated with or validated by Podplay.