Facebook Pixel

Der bliver mangel på STEM-professionelle i de kommende år – men måske ligger noget af løsningen i at lave mere inkluderende naturfags-undervisning?

Verden oplever i øjeblikket en markant øget digitalisering og står også overfor gevaldige udfordringer i form af klimakrise og behovet for at udvikle mere bæredygtige produktionsprocesser og forbrugsvaner.

Det er udviklinger der kalder på kompetencer indenfor STEM - altså naturvidenskab, teknologi, ingeniørskab og matematik – men der er stor mangel på studerende og professionelle med præcis den baggrund.

Det er dog nemmere sagt end gjort at skaffe flere STEM-folk og øge talentmassen – men det handler måske grundlæggende om inklusion af dem, der ikke traditionelt har været i fokus i STEM-fagene.

En del af løsningen handler derfor også om, hvordan vi får skabt mere diversitet i hvem der bliver uddannet med STEM-kompetencer, og kan være med til at levere fremtidens teknologiske løsninger.

Som en ekstra bonus viser undersøgelser, at teams med stor diversitet blandt medarbejderne som oftest præsterer bedre på stort set alle parametre.

Workflow har talt med lektor Henriette Tolstrup Holmegaard fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet om 'science capital', diversitet og fremtidens STEM-fag.

LINKS

- Vi kommer til at mangle STEM-folk i fremtiden: https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/danmark-vil-mangle-22000-it-professionelle-i-2030

- Henriette Tolstrup Holmegaard: https://www.ind.ku.dk/ansatte-automatisk-liste/?pure=da%2Fpersons%2Fhenriette-tolstrup-holmegaard(bc622573-dbe6-4d64-ace0-6fe07399c353).html), Institut for Naturfagenes Didaktik

- Hvad er science-kapital? https://www.stem.org.uk/sites/default/files/pages/downloads/Science-Capital-Made-Clear.pdf

- Diversitet giver bedre teams: https://hbr.org/2016/11/why-diverse-teams-are-smarter

Workflow, en podcast om fremtidens arbejdsliv
Not playing