Månedens Forsker #2 2023: Nina Javette Koefoed er historiker og forsker bl.a. i lutheranismens betydning for det danske samfund helt tilbage fra 1600-tallet og frem til vores dages velfærdsstat. Ifølge Nina Javette Koefoed er der tegn på luthersk påvirkning og indflydelse inden for mange områder af samfundslivet. Eksempelvis har kristne ideer været med til at forme synet på autoriteter. Men også forventninger til forældrerollen var i høj grad præget af lutherdommen. Bestemt ved lov havde forældre pligt til at opdrage deres børn til at blive gode kristne borgere. Magtede forældrene ikke det, kunne ulydige børn fjernes fra hjemmet og placeres i såkaldte tugt- og manufakturhuse, hvor de bl.a. lærte at arbejde og terpe deres katekismus. Dette blev anset for nødvendigt for at sikre børnenes frelse, som kun kunne ske gennem ordentlig, gudfrygtig opførsel. Vært er Nynne Bjerre Christensen Læs portræt: 'Nina Javette Koefoed udforsker danskernes liv og tilværelse under indflydelse af både lutherdom og enevælde i 1700-tallet'

Månedens Forsker #1 2023: Nomader har altid været omgærdet af mystik og mistro. Ikke bare har de været ugleset af stater, fordi man aldrig kunne vide, hvor de var - og derfor eksempelvis ikke kunne beskatte dem. De har også af fastboende folk været frygtede og oplevet som ukontrollerbare, fordi de ikke har været forankret i almindelige samfund. 82-årige Ida Nicolaisen, der er seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet, har igennem et langt liv studeret verdens nomader på tætteste hold – og gør det stadig. Til juni drager hun igen ud til det fastboende Punan Bah-folk på den indonesiske ø Borneo, som hun har studeret i de sidste 50 år. Hør Ida Nicolaisen fortælle om, hvordan nomader har levet gennem tiden, og hvordan de har det i dag. Vært er Nynne Bjerre Christensen Læs portræt: 'Ida Nicolaisen har været en bærende kraft i dansk nomadeforskning gennem mere end et halvt århundrede'

Månedens Forsker #12 2022: Ribe var fra 700-tallet et vigtigt knudepunkt for de opblomstrende globale handelsnetværk, der indvarslede vikingetiden. I takt med den omsiggribende sejlskibsteknologi søgte handlende og håndværkere nordpå mod Danmark fra primært Rhin-egnene, og Ribe blev et centralt mødested for udveksling af varer. Det kan arkæologerne dokumentere på baggrund af en storstilet udgravning af Ribes ældste kulturlag ledet af professor Søren Sindbæk. Her har arkæologerne fundet tusindvis af genstande, der bevidner, at byens befolkning primært beskæftigede sig med handel. Og at der her skete en sammensmeltning af kulturer, som bidrog til at kickstarte vikingetiden. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Massemedier, retten til at udtrykke sig og grænserne for den offentlige debat er omdrejningspunkterne i denne samtale mellem historiker Ulrik Langen, kunstner Maja Malou Lyse og journalist Nynne Bjerre Christensen. Bliv klogere på trykkefrihedsperioden, der løb fra 1770 til 1773, og som kom sociale medier i forkøbet med tendenser som shitstorme, fake news og udskamningskampagner. Og hør om Instagram som kunstnerisk platform, livestreaming af gynækologiske selvundersøgelser og selvobjektivisering i en ny digital offentlighed. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

Hvordan stod det til med Københavns befolknings rettigheder under 1700-tallets enevælde? Havde befolkningen nogen rettigheder? Og hvis ja, hvad gjorde man så, hvis man var utilfreds med noget? Ulrik Langen er professor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og forsker i København under Enevælden. I et igangværende forskningsprojekt gransker han klager fremsat af borgerne til Københavns bystyre, som var det sted, hvortil klager om alt fra ægteskabelige problemer til ulovligt byggeri skulle gå. Hør i denne podcast Ulrik Langen fortælle om klagekulturen i Enevældens København. Vært er Nynne Bjerre Christensen Læs stort portræt: Ulrik Langen har gjort det til en akademisk specialitet at give fortællingen plads i historievidenskaben

Kundskabstørst og disciplin, barrierer og modstand. Som kvinde har det gennem tiden ikke været uden omkostninger at forfølge en videnskabelig drøm og karriere. Hør professor emerita Birgitte Possing præsentere tre danske videnskabsdronninger, der alle er eksempler på kvinder, som trodsede tidsånden og blev pionerer inden for deres felt. Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien ’Min Dronning’ møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden. Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

I 1935 forandrede Inge Lehmann verdens opfattelse af jordens indre og fastslog, at jordens kerne var fast. Hør seismologen Trine Dahl Jensen fortælle om hvorfor Lehmanns opdagelser var så banebrydende i hendes tid, og bliv klogere på, hvordan de fortsat former vores forståelse af jorden. Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien ’Min Dronning’ møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden. Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

Månedens Forsker #10 2022: Hvorfor er det vigtigt at kortlægge afgrøders fulde genom? Og hvordan forædler man planter, så de trives bedst og dermed giver det bedst mulige høstudbytte til gavn for både ølbrygning og fødevaresikkerheden i verden? Birgitte Skadhauge er leder af Carlsberg Laboratoriums mangeartede forskning, som blandt andet baserer sig på den navnkundige Emil Chr. Hansen, der udviklede den første metode til rendyrkning af gær og fik afgørende betydning for Carlsberg. Hør Birgitte Skadhauge fortælle om laboratoriets videnskabelige arbejde med alt fra gærforædling til kortlægning af humlens genom – alt sammen med vores fælles fremtid for øje. Vært er Nynne Bjerre Christensen Læs stort portræt: 'Birgitte Skadhauge er gået hele vejen fra studentermedhjælp til leder af Carlsberg Laboratoriums samlede forskningsindsats'

Hvad er forbindelsen mellem algoritmer og antikke tekstiler? Hør historieprofessor og tekstilforsker Marie Louise Bech Nosch fortælle om 1800-tals-matematikeren Ada Lovelace. I dag betragtes hun som “verdens første programmør”, og i hendes noter finder man bl.a. verdens første algoritme. Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien ’Min Dronning’ møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden. Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

I 1967 opdagede den nordirske astrofysiker Jocelyn Bell Burnell det banebrydende fænomen pulsarer. Efterfølgende blev hun dog forbigået, da resten af hendes forskerhold fik Nobelprisen for opdagelsen. Hør astrofysiker Anja C. Andersen fortælle om sin kollega, der forandrede astrofysikken – og siden er blevet en markant stemme for kvinder i forskning. Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien ’Min Dronning’ møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden. Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

Hvad vil det sige at være menneske i det moderne samfund? Hannah Arendt var en af det 20. århundredes vigtigste politiske teoretikere, og hendes tanker om samfundets største spørgsmål trækker spor helt op i nutiden. Hør idéhistoriker Mikkel Thorup fortælle om Arendt og forstå hvorfor, hun bliver ved med både at fascinere og forarge ham. Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien ’Min Dronning’ møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden. Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

Hvordan påvirker klimaforandringerne biodiversiteten i verdenshavene? Og kan kunsten spille en rolle i reetableringen af økosystemer? I denne særudgave af Videnskab|Lidenskab fra årets Folkemøde på Bornholm mødes professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson med kunstnergruppen SUPERFLEX til en samtale om alt fra planteplanktons funktion i verdenshavene til fisks æstetiske præferencer. Samtalen kommer også ind på, hvad vi kan lære af naturens cirkulære kredsløb. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Trolddomsafstraffelser, heksekunst og heksens mytologiske ophav er omdrejningspunktet for denne samtale mellem historiker og hekseekspert Louise Nyholm Kallestrup, kunstner Rasmus Myrup og journalist Nynne Bjerre Christensen. Hør blandt andet om de fem vilde år fra 1617 til 1622, hvor over halvdelen af alle hekse, der nogensinde er blevet brændt i Danmark, blev henrettet på bålet. Og bliv klogere på heksens tætte forbindelse til naturen og på hvordan det kunstneriske arbejde med outsidere, hekse og afvigere kan tale ind i vores samtid og genfortolkes ud fra et nutidigt perspektiv. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

Månedens Forsker #9 2022: I fremtiden får vi i stigende grad brug for at kunne genanvende plast. Men hvordan gør vi det med et materiale, der på grund af dets struktur er stort set umuligt at nedbryde? Professor Troels Skrydstrup forsker i, hvordan plasttyperne polyurethan og epoxy, der blandt andet anvendes til vindmøllevinger, kan nedbrydes og dermed genanvendes. Det kræver i første omgang, at plastens ”byggesten”, der hænger sammen som perler på en snor, nedbrydes og sættes sammen igen. Og det er ikke så ligetil, som det måske kunne lyde. Vært er Nynne Bjerre Christensen Læs stort portræt: 'Troels Skrydstrup er gået fra grundforskning til anvendt forskning og vil nu knække koden til at genanvende plast'

Afkodning af tegn, skriftens funktioner og det skrevne sprogs betydninger er temaet for denne samtale mellem runolog Lisbeth Imer, kunstner Gudrun Hasle og journalist Nynne Bjerre Christensen. Bliv ført ind i en verden af runeskrifter og hør bl.a. om, hvordan helt almindelige mennesker brugte skrift i hverdagen i middelalderens Danmark. Og kom tæt på en kunstnerisk praksis, hvor hudløst ærlige sætninger og stavefejl skaber nye betydninger for beskueren. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

Månedens Forsker #8 2022: Hvorfor er det vigtigt at sove nok? Hvad sker der konkret i kroppen, hvis man ikke får de 7-8 timers søvn i døgnet, som ifølge videnskaben er tilstrækkelig for et voksent menneske? Og er det for resten klogt at spise lige før, man går i seng? Birgitte Rahbek Kornum er søvnforsker, og i denne podcast fortæller hun om de mange funktioner, der påvirkes, hvis man får for lidt søvn. Det gælder alt fra evnen til at nedkæmpe sygdomme, koncentrere sig, holde vægten og være i godt humør samt have evnen til selvindsigt. Vært er Nynne Bjerre Christensen Læs stort portræt: ’Birgitte Rahbek Kornum leder i både gener og molekyler efter årsagerne til søvnsygdommen narkolepsi’

Hør astronom Anja C. Andersen, pandemiforsker Lone Simonsen og filosof Klemens Kappel gå i clinch om, hvad videnskab egentlig er, og hvorfor ‘faktaresistens’ og afvisning af videnskabelig information ikke har meget med uddannelse, men mere med tillid at gøre. Bliv også klogere på, hvad videnskabens flertydighed betyder for muligheden for at styrke den videnskabsbaserede politik og samfundsudvikling. Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er videnskabsjournalist Lone Frank.

Månedens Forsker #7 2022: Fra et af verdens største pattedyr – kaskelothvalen – til et af verdens mindste pattedyr – flagermusen. Peter Teglberg Madsen har viet sit liv til at studere to svært tilgængelige dyrearter, der enten befinder sig på bunden af dybhavet eller på sikker afstand af mennesker i nattens mulm og mørke. Selvom forskellen mellem de to arter er stor, har de ét til fælles: de bruger begge ekkolokalisering til at jage med. For at kunne undersøge deres jagt på byttedyr og øvrige færden i naturen har Peter Teglberg Madsen brugt mange år af sit forskerliv på at udvikle minicomputere, så de nu er nede på en vægt af 3 gram – og dermed også kan sættes på flagermusene, så man kan følge deres færden. Vært er Nynne Bjerre Christensen Læs stort portræt: Peter Teglberg Madsen har sat sit forskerliv ind på at undersøge og forstå ekkolokaliseringens mysterier i naturen

Månedens Forsker #5 2022: Kulturer og samfund er skiftevis myldret frem og forsvundet igen gennem de seneste 4500 års omskiftelige grønlandske historie. Forskningsprofessor på Nationalmuseet Bjarne Grønnow har siden begyndelsen af 1990erne været en af de bærende kræfter i den arkæologiske udforskning af de mange levn og kortlagt menneskets samspil med klima og natur i Arktis gennem tusinder af år. Hør ham bl.a. fortælle om udgravninger af rensdyrjægerbopladser og Nordbogårde, hvalfangster og grønlændernes møde med europæerne i 1700-tallet og deraf følgende koppeepidemier samt opbygning af et UNESCO-verdensarvsområde i Sydgrønland. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen Læs stort portræt: Bjarne Grønnow har igennem 40 år gravet i Grønlands fortid og ageret løftestang for arktisk arkæologi i Danmark

Mens vi andre forbander inflation og usikkerhed, ser forskere det verdensøkonomiske morads som alle tiders naturlige eksperiment. Hør økonom Philipp Schröder tackle spørgsmål om, hvem der klarer sig godt i modvind, om krig er godt for innovation, og om vækst overhovedet er nødvendig. Liveudgave af ’24 spørgsmål til professoren’ fra årets Folkemøde med videnskabsjournalist Lone Frank og professor Philipp Schröder.