Episoden her har jeg optaget mens jeg, Line, sidder i spænding og næsten holder vejret. For inden psykolog Elisabeth Christensen og jeg mødtes, har jeg taget en online indikations-test for at få et praj om, hvorvidt det giver mening at gå videre med at undersøge, om jeg er på autismespektret.
Jeg har overvejelsen, dels fordi jeg har en datter, som har en asperterdiagnose. Og også, fordi jeg oplever, at arbejdslivet, som det udspiller sig for mange af os, er skruet sammen på en måde, som ikke altid passer så godt til mig: Med masser af afbrydelser og hurtige skift, manglede plads til fordybelse, møder som perler på en snor og et krav om, at man skal møde ind fysisk på en arbejdsplads hver dag.
Flere og flere får diagnoser lige nu. Kendisser står frem og fortæller, at de som voksne er blevet diagnosticeret med ADHD eller autisme. Og også omkring mig, i min vennekreds, er folk begyndt at spørge sig selv: Er det i virkeligheden mig, den er "gal" med? Siden jeg føler mig mere og mere lysfølsom og overvældet, fx. Er jeg mon autist?
Det udforsker jeg, med udgangspunkt i mig selv, i denne episode, for åben mikrofon, med psykolog Elisabeth Christensen, som gennem mange år har arbejdet med kvinder med autisme og aspergers.
Vi taler også om forskellen på at være introvert og på at være autist. Og på, hvad det så vil sige at være "særligt sensitiv".
I sin praksis møder Elisabeth mange voksne mennesker med autisme, og vi taler om, hvad der skal til, hvis man vil indrette arbejdsliv, som også giver plads og rum til at vi som samfund kan inddrage og få glæde af den kæmpe talentmasse, de ideer og de bidrag, som kolleger med en neurodivers tilgang kan bidrage med.
Og jeg kan godt røbe, at skal det lykkes, så skal der ofte noget andet til end storrumskontorer og 37 timers arbejdsuger.
Som den engelske bestseller forfatter Katherine May, som selv er på autismespektret, skriver i “The Electricity of Every Living Thing: A Woman's Walk in the Wild to Find Her Way Back Home" (2017):
“Difficult, complicated people can achieve great things if they're allowed to create their own conditions and if they're allowed their time alone by the sea".
(I bogen fortæller May historien om det år, hvor hun som 40-årig fik en Aspergerdiagnose og brugte en 630 mil lang gåtur langs Englands sydkyst til at overveje og fordøje, hvad det betød. Hun var i gang med et ph.d.-studie, havde mand og barn og levede et succesfuldt liv efter mange målestokke. Bortset lige fra den evige følelse af overvældelse inden i. Og en historik med "breakdowns".)
Jeg elsker Mays citat, fordi det peger på, at det ikke behøver at være menneskene, som den er gal med, hvis de ikke trives i de rammer, som de er underlagt...
Som jeg ser det, så er det et tema, som er vigtigt og vil vække genklang også hos mange, som ser sig som "neurotypiske".
Den podcast, "Er jeg autist?", som vi nævner i samtalen, den finder du her:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/er-jeg-autist/id1522652690
De bøger, som vi nævner, det er de her:
Elisabeth Christensen og Camilla Rau Petersen:
"Kvinder og piger med asperger - 11 fortællinger om livet med en aspergerprofil", Forlaget Pressto, 2018.
Katherine Mays betseller "Wintering", som netop udkommet på dansk med titlen "Overvintring", Svane & Bilgrav, 2022
Katherine May: "The Electricity of Every Living Thing: One Woman's Walk with Asperger's", 2017.
Katherine May har en hjemmeside, hvor man også kan læse mere om hendes podcast og bøger:
https://katherine-may.co.uk
