Foto: Kim Vadskær  Angst er udbredt både hos børn, unge og voksne. Jeg taler som regel om angst hos voksne, da stress og angst hos voksne er mit eget speciale. Jeg bliver dog ofte spurgt om angst hos børn og unge. Derfor har jeg inviteret en erfaren og dygtig kollega til en snak om, hvordan man som forælder kan forholde sig, hvis man har et barn eller en ung med angst. Jeg har længe kendt Marie Tolstrup på afstand og har fulgt hendes arbejde på sidelinjen. Det er ofte Marie og hendes psykologpraksis, jeg henviser til, når jeg bliver spurgt om god psykologbehandling til børn med angst. Det var en stor fornøjelse endelig at møde Marie. Jeg oplevede, at det jeg mærker på afstand - at Marie er en varm, kompetent og skøn psykolog - også viste sig at være tilfældet i virkeligheden. Lyt med her, hvor Marie Tolstrup fortæller om de forskellige typer af angst, og hvordan vi kan arbejde med dem både som forældre og i klinikken Marie Tolstrup er uddannet cand.psych. i 2004. Hun er autoriseret af Psykolognævnet og er specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge. Maries fokus er især angstlidelser og OCD hos børn og unge. Marie var en del af Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel, og er også en del af Dansk Psykolog Forenings Ukraine Beredskabspanel. Marie er medforfatter på flere forskningsartikler og bøger. Hun er stifter og medejer af forskningsenheden MODIG, som pt. har fokus på forældreudbrændthed i Danmark. Og sidst, men ikke mindst, så er hun indehaver af Psykolog Marie Tolstrup - Børne- og Ungepsykologisk Praksis i København. Lyt til samtalen herunder, hvor vi bla. kommer ind på: Maries vej til psykologfaget, en særligt inspirerende gymnasielærer og hvordan hendes uddannelse og arbejde i udlandet har givet et særligt perspektiv på psykologien. Hvor udbredt er angst, relaterede lidelser og mistrivsel generelt og hvad Marie ser som hovedårsagen. Hvordan angst kommer til udtryk hos børn og unge (vi gennemgår generaliseret angst, separationsangst, social angst og fobisk angst). Hvordan angst nogle gange kan være tegn på underliggende autisme eller ADHD. Hvorfor OCD adskiller sig fra de andre angstlidelser (og snart ikke hører under samme kategori i diagnosemanualen). Vi taler om forskellen på kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, og hvornår disse tilgange er relevante eller ikke er relevante. Frygten forældre kan have for at være besværlige, og at vi derfor ofte forsøger at klare tingene på egen hånd alt for længe. Hvad du som forælder kan gøre, når du har et barn med angst, og hvorfor det vigtigste er at bede om hjælp. Og andre gode ting! Tjek også disse episoder ud, som måske kan inspirerede Sorg i det særlige forældreskab – hvordan regulering af følelser kan mindske stress Kis Laursen om stress pga. børn, der kræver noget særligt Charlotte Runge om at give dit barn indre ro

Sidste år var vi på den vildeste rejse, og her genudsender jeg episoden, hvor jeg fortalte om vores slow travel eksperiment (som dog til tider var ret stressende), hvor vi kørte til Paris og derned til Sydengland, hvor vi havde fantastiske oplevelser. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller, hvordan jeg har drømt om at vandre på The South West Coast Path i flere år men tænkte, det var umuligt, fordi vi har et barn med epilepsi og en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse. Men vi kom afsted, og her kan du høre om, hvordan det gik. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om: Frygt og angst og hvorfor, det naturligt vækker frygt at tage børn (og især børn med sygdomme og særlige behov) med ud i verden Nogle af de fantastiske steder, vi opdagede i England En kæmpe forskrækkelse og verdens mest hyggelige rejseomgivelser At det er vigtigt at lytte til dine længsler – også selvom de virker irrationelle eller urealistiske Om forskellige landskabers effekt på os Og andet spændende:) Klik her for at hoppe over til den oprindelige episode, hvor du kan se billeder fra turen, og hvor du også finder de andre slow travel-episoder, jeg udgav sidste sommer: Slow travel på the South West Coast Path i England

I denne podcastepisode taler jeg om det særlige forældreskab, og jeg guider dig i en morgenmeditation, der hedder "En god dag", som sporer dit sind ind på glæde, taknemmelighed og realistisk optimisme. Meditationen kan bruges af alle (hvad end, du har et særligt forældreskab eller ej), og du kan lytte til den, mens du sidder, ligger, går eller står. Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: Realistisk optimisme vs. overfladisk positivitet Hvorfor et forældreskab både kan være fantastisk og umuligt på én og samme tid Om "the wisdom of no escape" og posttraumatisk vækst Hvorfor jeg er frustreret over Bali-versionen af spiritualitet Jeg fortæller om min masterclass "Hjælp til det særlige forældreskab" og de øvelser og meditationer, denne masterclass indeholder Du kan lytte til hele meditationen, som kan bruges fra morgenstunden eller senere på dagen, hvis du gerne vil sende din dag i en god retning Links til episoder og andet nævnt i episoden: 5 ting du kan gøre for at mindske stress i det særlige forældreskab Sorg i det særlige forældreskab Anette Due Madsen om at overleve og leve som mor og par til et barn med et handicap Kis Laursen om stress pga. børn der kræver noget særligt Lær mere om min masterclass ved at klikke på billedet herunder:

Foto: Alona Vibe Jeg blev både rørt og lettet, da jeg læste Camilla Mehlsens bog Opmærksomhedstyveriet - Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet. Jeg slugte den på én gang på en togtur fra Jylland til København. Jeg tænkte, at denne bog har et budskab, vi er klar til at handle på nu. Nemlig: forældre kan kun skabe digital trivsel for vores børn i fællesskab med hinanden og med hjælp fra politikere og institutioner, der skaber rammerne omkring vores børns og unges hverdag. Det er en ulige kamp at kæmpe alene, men det er i høj grad, hvad vi har gjort indtil nu. Derfor var det en kæmpe fornøjelse at møde Camilla til en snak om bogen i et interview. Resultatet kan du lytte til her. Jeg håber, du vil føle dig oplyst. Men også opløftet og lettet over, at selvom vejen hertil har været svær, så er der en vej frem. Camilla Mehlsen om hvordan vi kan tale med vores børn om digitale medier, og hvilke skridt vi kan tage i fællesskab for at tage kontrollen tilbage Camilla Mehlsen er digital medieanalytiker, fordragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd. Camilla brænder for at styrke digital trivsel og digital dannelse hos børn og unge. Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår om børns digitale liv, og har også udviklet undervisningsmaterialer om digitale medier til skoler og gymnasier. Lyt med herunder til vores samtale, hvor vi bla. kommer ind på Camillas egen forældrerejse gennem den digitale udvikling, og hvorfor hun har fået den særlige interesse for børn og unges digitale trivsel. Hvordan Camilla oplever debatten i det offentlige, og blandt andet at forældre har ændret sig de seneste år, og hvorfor der er håb forude. Hvorfor det har taget os så lang tid at forstå de potentielt skadelige effekter af visse sociale medier og overforbrug af digitale medier generelt. Hvad "opmærksomhedsøkonomi" og "kasinokapitalisme" er. Hvad begrebet "teknoferens" i kontakten mellem barn og forældre dækker over, og hvilke konsekvenser det kan have. Vi kommer omkring ting som "skærmskam", "kaninhuller" og "ond optimisme", når det gælder vores evne til at håndtere teknologi og kraftfulde algoritmer på egen hånd. Det digitale A- og B-hold, børn med særlige behov og handicaps samt andre socialt udsatte grupper, der især skal beskyttes. Hvorfor regler i hjemmet er vigtige, men også hvorfor vi ikke kan løse problemet selv. Hvordan det er vigtigt at tale med børn om digitale medier for ikke at skabe en digital generationskløft. Første skridt du kan tage til at løfte i flok i stedet for alene. Og andre spændende ting.. Du kan finde bogen her: Opmærksomhedstyveriet - Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet, og hvad vi gør nu Lær mere om Camillas arbejde her: https://www.mehlsenmedia.dk/ Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende episoder ud Simple living: 6 ting, jeg lærte af at droppe Instagram i 6 uger 10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere glade, åbne og robuste børn. Digital ro i sommerferien til dig og din familie – hvorfor og hvordan

I denne episode svarer jeg på nogle af de spørgsmål, I har givet mig løbende. Jeg kommer omkring en række meget forskellige emner. Lyt med herunder, hvor jeg svarer på følgende spørgsmål: Jeg kan ikke komme videre efter en dårlig karakter på min bacheloropgave. Jeg plejer at klare mig godt, men nu er jeg fuld af skam. (7:10) Jeg har været sygemeldt med stress gennem længere tid og har fået nyt job. Skal jeg fortælle min nye arbejdsgiver, jeg har været ramt af stress? (18:40) Jeg er mor til en søn, der tog sit liv som 22-årig. Efter 6 år står jeg i stampe i min sorg. Hvordan kommer jeg videre? (25:20) Efter at have været alvorligt syg har jeg ændret mig meget. Hvordan undgår jeg at miste mit tilhørsforhold til venner og familie, når livserfaringen pludseligt skiller os ad? (33:20) Kommer du til at tage individuelle klienter igen? (38:40) Hvornår kommer dit nye selvhjælpsforløb til angst? (39:30) Jeg har læst dit blogindlæg om at bearbejde sin sorg med skriveterapi, hvor der bl.a. står at man skal stoppe med at skrive videre, hvis man bliver overvældet. Hvad mener du præcist med det?(41:00) Jeg vil så gerne trappe ud af min antidepressive medicin. Men er det værd at stræbe efter? Hvad er din holdning til antidepressiv medicin? (44:35) Jeg nævner desuden TV-udsendelsen fra DR med Poul Nyrup, hvor han fortæller om livet med sin psykisk syge datter og hendes selvmord. Du kan se den her: Nyrup - Signes far På baggrund af spørgsmålene og svarene i dagens episode, kan disse episoder være relevante for dig at lytte til, hvis du ønsker at høre mere om disse emner: Simple living: Sammenligninger Sådan bearbejder du sorg med skriveterapi Dagsprogram til gratis solo hjemmeretræte for dig, der trænger til at få ro og ny energ En dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dag Selvhjælp til Angst – ud af angsten ind i livet Mai-Britt Guldin om sorg som en vigtig del af livet Sådan forvandler du paralyserende skam til selvomsorg og handlingskraft Har du et spørgsmål? Du er altid velkommen til at stille mig et spørgsmål, og det kan du gøre her: Spørg Birgitte, og så kan det være, jeg tager dit spørgsmål op i en fremtidig Q&A-episode.

At sove godt er alfa omega for både dit fysiske helbred, din psykologiske trivsel og din hjernes evne til at fungere ordentligt. Hvis du har, eller har haft, problemer med at sove gennem længere tid, så ved du, at det at sove godt er fundamentet for resten af din tilværelse. Det kan dog være nemmere sagt end gjort at falde i søvn. Udgangspunktet er at acceptere, at lige nu er det svært at sove, og at det nok skal blive bedre med enkle tiltag, som du afprøver ét for ét. Du kan ikke tvinge dig selv til at sove godt, men der er meget, du kan gøre for at fremme en god søvn. Lyt med i podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på: Min egen historie med søvnproblemer som ung, der gav mig dyb respekt for den gode søvn Jeg fortæller om den værktøjskasse, jeg har samlet til dig (se længere nede) De mest almindelige årsager til søvnproblemer inkl. bevægelsesmangel 5 gode grunde til at sove godt og sove nok 8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet Tjekliste til det søvnfremmende soveværelse Søvnløshed er en epidemi - du er ikke den eneste, der ikke sover godt I en artikel fra det videnskabelige tidsskrift Healthcare siger forfatterne om søvn: Globally, insufficient sleep is prevalent across various age groups, considered to be a public health epidemic that is often unrecognized, under-reported, and that has rather high economic costs. Manglen på søvn kan sammenlignes med en epidemi, der truer vores helbred. I Danmark har befolkningen generelt store søvnproblemer (hver tredje dansker har søvnproblemer), og måske er du én af de danskere, der kæmper med søvnen? Når vi gerne vil men ikke kan sove Selvom vi gerne vil, er det ikke altid, vi kan sove. Langt de flestes søvnproblemer er stressrelaterede, og jeg har gjort mig den erfaring, som psykolog med speciale i stress, at når vi fikser søvnen, så begynder stressniveauet at dale drastisk og mange problemer løser sig af sig selv. Der kan dog også være andre skjulte årsager, der forhindrer dig i at sove godt, som du kan lære mere om herunder. Men hvordan bevæger vi os fra søvnløshed og opvågninger uden evnen til at falde i søvn igen eller for tidlige opvågninger, hvor vi er alt andet end udhvilede? Det er det, du lærer i dagens podcast, hvor jeg tager dig igennem 8 vigtige trin til at sove godt. 8 vigtige trin til at sove godt (begyndt med gå-i-seng-uret for at give dig selv en optimal søvnmulighed) Det kan godt betale sig at gå målrettet til værks, når vi gerne vil sove bedre. Omvendt er det en balance. Jeg har erfaret, at hvis man udelukkende fokuserer på søvnen (og det er fristende, for det er ofte det største problem, hvis man har problemer med at sove godt), så kan det have den omvendte effekt. Der kan komme så meget fokus på søvnen, at det bliver endnu sværere at falde i søvn. De 8 trin I podcasten fortæller jeg om de 8 trin til en bedre søvn, og herunder kan du se dem på en liste: 1. Få et gå-i-seng-urStil et ur, der ringer et kvarter før, du vil i seng. Måske er det kun en periode, du behøver at have et ur, der minder dig om din sengetid, men det er en god ting at komme ind i rutinen med at prioritere at komme i seng til tiden. 2. Hold en fast døgnrytmeHjernen og kroppen har brug for en stabil døgnrytme og kan nemmere lære at falde i søvn, hvis du har faste rutiner. Vi er lidt forskellige, men som hovedregel er det godt at sove mellem 21 og 7, da vi rent biologisk er skabt til at sove om natten. 3. Giv dig selv en søvnmulighed på mindst 8 timerDet tager presset af, når vi kalder det tidsrum, du ligger i sengen for en “søvnmulighed”. Vi kan ikke tvinge os selv til at falde i søvn, men vi kan godt sørge for at komme i seng, så det bliver en mulighed. 4. Gør dit soveværelse søvnfremmendeSe tjeklisten længere nede. 5. Gør din aften søvnfremmendeDen sidste time, inden du går i seng, skal være afslappende og rolig. Dæmp kunstigt lys, undgå hård træning, arbejde eller andet,

Hvad gør du, når du føler dig stresset og urolig? Hvis du har haft en travl dag eller er overvældet af for mange gøremål? Griber du efter et glas rødvin eller sociale medier for at dulme nerverne? Vrisser du af din partner? Eller formår du at regulere dit nervesystem og få ro i krop og sind med strategier, der både hjælper dig her og nu, men også skaber ro på sigt? Her giver jeg dig en oversigt over 20 strategier. De kan bringe dig i retning af ro med det samme. Men har også en gavnlig effekt over tid. Læs (eller lyt) herunder. Sidder du fast i stress? Lær at regulere dit nervesystem Når dit nervesystem befinder sig i en stresstilstand, smitter det af på både kroppen og sindet. Uro i kroppen, hjertebanken, spændinger og tanker, der myldrer rundt, vil være typiske tegn. De fleste oplever at være stressede af og til, og det er naturligt og sundt. Vi bliver robuste af at tackle tilpas store udfordringer. Stress gennem længere tid kan dog gå ud over både dit fysiske og psykologiske helbred. Dit nervesystem kan komme i en tilstand, hvor det bliver svært at finde tilbage i en god regulering. Det kan give en oplevelse af at "sidde fast" i stress og uro. Her kan du lære om regulering af nervesystemet, og om hvordan du kan regulere nervesystemet tilbage i ro, når du oplever stress. Lyt til podcastepisoden eller læs indlægget: Nervesystemet er et centralt system, der regulerer både din krop og dit sind Hvorfor er det egentlig vigtigt at kunne regulere nervesystemet? Nervesystemet er et centralt system i kroppen, der regulerer både din fysiologi (kroppen) og psykologi (sindet). Det vil sige, at hvis du gerne vil hjælpe kroppen og sindet tilbage i balance, så er nervesystemet en nøgle til begge dele. Nervesystemet er bygget til at regulere sig selv. I dagligdagen gør vi ting, der hjælper nervesystemet med at regulere, helt uden at tænke over det. Måske kan du se, at du allerede gør mange af de ting, jeg nævner på listen længere nede. Måske endda uden at have tænkt videre over, at det er noget, der hjælper dit nervesystem. Nogle gange har vi dog brug for at gøre noget ekstra for at hjælpe nervesystemet tilbage i balance. Hvordan føles det, når nervesystemet har brug for at blive reguleret? Det kan fx. være, når du Er stresset Er vred og har svært ved at styre det Føler dig overvældet Oplever en følelse af panik Ikke kan rumme en oplevelse Oplever at klappen går ned, og du ikke kan tænke klart Får et chok Oplever frygt og angst Lukker af for andre eller for følelser på en usund måde Skal præstere noget, der gør dig meget nervøs Ovenstående er eksempler på forskellige situationer, hvor du kan have brug for at regulere din tilstand tilbage til et sted med mere ro i krop og sind. Her har jeg dog primært fokus på stress. Det er min erfaring, at for at vi kan blive gode til at håndtere stress, og også komme os over langvarig stress, er der ikke blot én, men en række specifikke typer af reguleringsstrategier, vi skal mestre for at finde ro og kunne trives. De strategier lærer jeg fra mig på en systematisk måde over 8 uger i forløbet RO. I dette indlæg fortæller jeg mere overordnet om de forskellige strategier.Læs mere om RO her. Når der er trykket på den røde knap i nervesystemet, og den sidder fast Helt overordnet kan man sige, at der kan være trykket på Den grønne knap i nervesystemet (en åben og rolig tilstand, hvor du oplever at være i balance og at være tryg). Eller den røde knap hvor stressresponsen er aktiveret, og du føler dig utryg og gør dig klar at håndtere en trussel (en tilstand af at være i alarmberedskab). I dette indlæg er der fokus på regulering af nervesystemet og på praktiske strategier, men her kan du lære mere om, hvordan nervesystemet er indrettet. Det er naturligt at svinge mellem ro og stress. Mellem at være på vagt og tackle udfordringer i løbet af dagen. Det er du designet til. Problemet opstår,

Alt for mange sygemeldes med stress, og en del af sygefraværet kan undgås med enkle midler. Og så alligevel ikke, for forebyggelse af stress virker måske nemt i teorien, men kan være svært i praksis. Her kan du læse (og lytte til en podcastepisode) om forebyggelse af stress. Især hvad du selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken. Der er behov for bedre stressforebyggelse - stress koster os alt for meget Tallene taler deres tydelige sprog - stress er et kæmpesstort og endda stigende problem for arbejdspladserne. I efteråret 2023 udgav NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) et studie. Her estimeres, hvad hvad stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab. Det beløb er svimlende 16,4 milliarder om året! Det medregner ikke de samlede samfundsmæssige omkostninger forbundet med stress. Under alle omstændigheder er stress ekstremt dyrt for arbejdspladserne og for samfundet. Der er al grund til at overveje, hvordan vi forebygger stress. Når alt kommer til alt, er det den enkelte stressramte, der betaler den største pris. Det er både helbredsmæssige, psykologiske og økonomiske konsekvenser samt vigtige relationer, der halter eller går i stykker. Så hvad gør vi? Politikere og arbejdspladser har et stort ansvar. Her sætter jeg fokus på, hvad du selv kan gøre for at forebygge stress. Lyt med herunder eller læs indlægget, der fortsætter længere nede. Jeg kommer ind på At det er samfundets skyld, vi er stressede, men vores eget ansvar at forebygge stress. Hvorfor vi skal passe på med at håndtere stress i lang tid i et stressfremmende miljø. Hvorfor forebyggelse af stress kan se helt forskelligt ud fra person til person. Hvordan det kan være, vi er mere stressede end nogensinde, når vi har mere stressbehandling og mere viden om stress end nogensinde. "Hvem hjælper mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset" og 6 andre spørgsmål, du kan stille dig selv for at forebygge stress i dit arbejdsliv. Samfundets skyld - dit ansvar Der er ingen tvivl om, at arbejdspladsen har et meget stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Vi ved, at især arbejdsmiljø, ledelse og ressourcer, der stilles til rådighed, har en stor betydning, når det kommer til forebyggelse af stress. Og på et mere overordnet plan, er det vigtigt, der lovgives omkring fx. arbejdsmiljø og arbejdstider. Sådan vi indretter arbejdsmarkedet på en måde, der forebygger stress. Lige nu er stress et stort og også stigende problem på arbejdsmarkedet. Vi skal altid søge hjælp og støtte, der hvor vi kan. Vi må dog også erkende, at samfundet eller arbejdspladsen ikke nødvendigvis kommer og hjælper os, før det måske er for sent. Derfor er det at forebygge stress primært vores eget ansvar. Men hvor begynder man? Og hvordan tager man ansvar uden at tage for meget ansvar? I denne artikel håber jeg, at du kan blive inspireret. Vi ved mere om stress end nogensinde - hvorfor virker stresspolitikker og stressbehandling ikke? Det er en paradoksal tendens i samfundet, at vi på én og samme tid ved mere om stress end nogensinde og har flere psykologer, stresseksperter, stressbehandling og stresspolitikker på arbejdspladser. Og på den anden side får vi også flere og flere mennesker, der er stressede og trives dårligt. Hvordan kan det være? Nogle vil sige, at vi har skabt problemet med stress ved at overfokusere på det. At når vi har et ord for stress, så vil alle pludseligt kunne genkende sig selv i det. Det kan være rigtigt til en vis grad, men det er ikke den primære forklaring. Stress er et reelt problem hos både børn, unge og voksne, og vi rammes hårdt på krop og sind, når vi bliver overbelastede. Det er ikke noget, vi forestiller os. Men hvorfor hjælper alle vores tiltag så ikke? En del af problemet er i mine øjne, at vi har haft en tendens til at individualisere problemet. Det vil sige,

Her deler jeg en øvelse med dig, som jeg oprindeligt lavede til deltagerne i på mit forløb RO i en livesession i efteråret 2023. Øvelsen hedder "Den øjeblikkelige bevidsthedselevator". RO er et 8 ugers forløb til stressramte til dig, der gerne vil have mere ro i krop og sind, og forløbet er en unik måde at få hjælp af en psykolog på. Du guides ved hjælp af korte videolektioner og øvelser, du kan bruge i din hverdag. Vi har også fælles livesessioner med øvelser og mulighed for at stille spørgsmål, for dem der har lyst til at deltage. Forløbet kan dog også tages helt på egen hånd. Deltagerne var så glade for denne særlige øvelse, at jeg indspillede den som meditation og lagde den ind i mind/body biblioteket, så den er blevet en fast del af RO. Mind/body biblioteket er en samling af øvelser og meditationer samt videoer med yoga og qi gong, der alle hjælper dig med at gå fra stress til nærvær og ro. Prøv øvelsen "Den øjeblikkelige bevidsthedselevator" I podcasten herunder giver jeg dig en introduktion til, hvad øvelsen "Den øjeblikkelige bevidsthedselevator" går ud på, og så kan du lytte til selve øvelsen og mærke, hvordan den virker. Selve øvelsen tager 7 minutter, og selvom den måske har et lidt mystisk navn, så er den ganske enkel. Selvom øvelsen enkel, er den dog ikke nødvendigvis nem. Det kan være, du skal prøve den et par gange, før du oplever et skift i bevidsthed. (Du kan sidde, stå eller endda gå, mens du laver øvelsen.) Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: Nervesystemet og hvordan det fungerer - hvordan tilstanden i dit nervesystem smitter af på dine tanker Hvornår du kan bruge øvelsen til at gå fra fravær til nærvær At du kan bevæge dig fra stress til ro øjeblikkeligt (og alligevel tager det tid) Hvad deltagerne på RO siger om øvelsen Andre typer af "bevidsthedselevatorer" Hvorfor din tilstand og grad af bevidsthed skal ændres, før du går i gang med at løse konkrete problemer Da jeg havde en mental diskussion på vej til et møde og manglede min ro, og hvad jeg gjorde for at finde den igen Jeg guider dig i selve øvelsen "Den øjeblikkelige bevidsthedselevator" Jeg håber, du blev inspireret og kan bruge dette princip om at bevæge dig fra fravær til nærvær, og mærker effekten af den bevægelse i dit liv. Tjek også følgende ud: RO Sygemeldt med stress. Det går for langsomt – hvordan får jeg det bedre? Jeg er her nu - et mantra mod stress

Savner du glæde i dit liv? Jeg har haft en periode hen over vinteren, hvor jeg har manglet energi og glæde. Det har ikke været slemt i en grad, så jeg har haft det dårligt eller følt mig deprimeret. Mere bare generel træthed, dårligt humør og mangel på glæde. Jeg har tænkt, at det måske skyldes en længere influenza og generel lav vinterenergi. Desuden er det naturligt at energien og humøret svinger. Alligevel var det nok til, at jeg for nogle uger siden stoppede op og konstaterede, at glæden ikke fyldte ret meget i mine dage. Først tænkte jeg, at sådan måtte det bare være, fordi der ikke er så meget plads til, at jeg kunne fokusere på ting, der gør mig glad. Men så indså jeg, at det er en uholdbar strategi at tænke på den måde. Jeg besluttede mig for at stoppe op og finde ud af, hvordan jeg kan kultivere mere glæde i mine dage og få den tilbage. 3 ting du kan gøre på daglig basis for at kultivere mere glæde Vil du også gerne have mere glæde ind i din hverdag, så lyt med til episoden i dag. Jeg deler nogle af mine egne erfaringer og min viden som psykolog i forhold til, hvordan du kan kultivere glæde i dit liv uanset dine omstændigheder. Lyt med herunder, hvor jeg bla. kommer ind på: Forskellen på lykke, glæde og tilfredshed med livet Definition af glæde både som følelse men også som praksis En anden definition, end den gængse, af glæde som det at praktisere din forbindelse til andre, til verden og til livet (og dig selv) og glæde som opmærksomhedspraksis Hvorfor glæde og svære følelser som smerte og frygt hænger sammen, og hvorfor du skal være villig til at mærke alle følelser, hvis du vil vække glæden At vi ikke kan sidde og vente på, at glæden indfinder sig i vores liv At du ikke kan fremtvinge glæde, men du kan forberede, at den dukker op Sammenhængen mellem taknemmelighed og glæde i forskningen Eksempler på, hvad jeg selv har opdaget, giver mig glæde De 3 ting, du kan gøre i din dagligdag for at vække glæden Bøger nævnt i episoden: Hardwiring Happiness, Rick Hansson Happiness - a guide to developing lifes most important skill, Matthieu Ricard The Good Life: Lessons from the World's Longest Study on Happiness, Robert Waldinger og Marc Schulz Stumbling on happiness, Dan Gilbert Hvis du kunne lide denne podcastepisode, så tjek også følgende ud: 10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør her og nu på en langtidsholdbar måde Imran Rashid om mærkbarhed og om hvordan du undgår at gå glip af selve livet Sidder du fast i dit liv? 3 vigtige ting, du kan gøre her og nu for at komme videre.

Efter en periode med isvinter, som forvandlede skoven, hvor vi bor, til det rene Narnia-landskab, er vi tilbage til noget, der ligner klassisk dansk vinter. Knap så spændende men ikke desto mindre, er det stadig vinter, og det var et stykke tid, før foråret er her. Januar og februar kan nogle gange føles som måneder, der skal overstås, så vi kan komme videre til forår og lyse tider. Det er naturligt at glæde sig til foråret, men vinteren er også en tid, vi kan nyde og sætte pris på med de særlige kvaliteter, denne årstid har at byde på. Lyt til meditationen og lær om vinterens helende egenskaber her I stedet for bare at længes efter forår vil jeg invitere dig til at opholde dig ved vinteren. Når den nu alligevel er her. Her kan du lytte til en podcastepisode, hvor jeg guider dig i en guidet vintermeditation (som også blev sendt ud i vinteren 2021), og du kan lære om vinterens psykologiske betydning. Lyt til podcastepisoden herunder, hvor jeg fortæller om: Hvad det betyder for din psykologiske trivsel at følge naturens årstider og også at tage vinterens særlige egenskaber til dig Hvad vinteren og mørket har at tilbyde os, og hvorfor det er naturligt og en god ting, at vi har ikke så megen energi At jeg tror, mange problemer ville blive løst, hvis vi lod børnene (og os selv) sove lidt længere her midt i den mørke vinter Evnen til at "vintre" og hvorfor det at stå igennem en hård vinter ikke kun handler om kalenderåret men også kan handle om en livsfase At "vintertrivsel" er et begreb, jeg godt kunne tænke mig, vi fokuserer mere på at blive gode til Jeg inviterer dig til at overveje, hvad din krop og sjæl egentligt har brug for på denne årstid Jeg guider dig gennem vintermeditationen, der giver dig klarhed og ro og tilladelse til at lave absolut ingenting Links til ting nævnt i episoden: Bogen "Wintering" af Kathrine May (Den er oversat til dansk og hedder "Overvintring" på dansk). Du finder de andre årstidsmeditationer her: Forårsmeditation, Sommermeditation & Efterårsmeditation Podcastepisoden om 10 typer af hvile Mit blogindlæg (og podcastepisode) om vinterdepression: Gruer du også for den mørke tid? Her kan du få adgang til den gratis vintermeditation (uden introduktionen)

I denne særlige episode af podcasten samler jeg op på resultaterne af lytterundersøgelsen, jeg netop har lavet i anledning af, at podcasten har rundet 300 episoder. Mere end 600 af jer svarede på de 15 spørgsmål, jeg stillede. Tusind tak for jeres feedback og fordi, I brugte tiden! Jeg kan fortælle, at podcasten Psykologen i Øret (som så dagens lys første gang i 2017) har rundet mere end 4 millioner downloads! Jeg har ikke de præcise tal, da jeg aldrig har tracket dem, og der er mange måder at opgøre lyttertal på. Jeg skal ikke bruge tallene, da det er min egen uafhængige podcast, og jeg ikke har sponsorer og heller ikke har planer om at få det. Men alligevel - vi snakker ret vilde tal. Især set i lyset af, at jeg hele tiden har forsøgt at bilde mig selv ind, at jeg ikke rigtigt har en podcast. Mere om det i episoden, du kan lytte til herunder. Resultaterne fra lytterundersøgelsen Der er mange tusind, der lytter med fast hver uge, og det er noget, jeg absolut ikke tager for givet, og som også har givet mig en øget følelse af ansvar omkring, hvad jeg deler med jer på podcasten. I podcastepisoden herunder deler jeg resultaterne fra lytterundersøgelsen, og der er mange interessante ting at dykke ned i. Jeg håber, du derude, der lytter til podcasten vil synes, det er sjovt og givende at høre om: Hvordan kønsfordelingen ser ud i lytterskaren Hvor mange af jer er helt faste lyttere Hvilke typer episoder, I bedst kan lide Hvad I lyttere især synes, kan blive bedre ved podcasten Hvad jeg gør mig af tanker omkring podcastens fremtid og det at skabe et fællesskab omkring podcasten Hvad der i virkeligheden er meningen med podcasten Og andet spændende... Lyt med her: Hvis du lige er faldet over podcasten og gerne vil lytte med, så er her et par forslag til 5 måder, du kan komme i gang (eller videre) med at lytte til Psykologen i Øret Begynd forfra og lytte til episode 1 her og læg mærke til forskellen på kvaliteten fra episode 1 og 301! Link til episode 1: Velkommen til min podcast! Tjek de forskellige emner ud i denne oversigt: Oversigt over emner Søg i søgefeltet (øverst i højre hjørne) på et emne, du gerne vil høre noget om Find podcasten og abonnér på Psykologen i Øret. Øverst på denne side finder du links direkte til podcast-apps. Skriv dig op til tirsdagsmailen, hvis du vil have en mail hver tirsdag med nyt om nye podcastepisoder

Vi har lige taget hul på det nye år, og nogle af os må sande at vores ambitioner om at træne mere, spise sundere eller være knap så meget på sociale medier allerede er kuldsejlet. Hvorfor sker det? Er det fordi vi mangler selvdisciplin? Eller hvorfor er det så svært for nogle af os at ændre vaner? Lyt med i dagens podcastepisode, hvor jeg dykker ned i ting, der virker, når du skal ændre vaner, og som handler om noget helt andet end viljestyrke og motivation, som ellers ofte bliver fremhævet som det, der skal til, når vi vil ændre noget. Jeg kommer ind på: Hvilket mål jeg satte mig, da jeg opdagede, jeg ikke kunne passe mine skibukser Hvorfor vi ikke kan forandre os, når vi er stressede Indlært hjælpeløshed og hvordan du får en realistisk tro på dig selv Betydningen af mikroskopiske daglige mål, der kan give dig en succesoplevelse De 3 ting der virker, når du gerne vil forandre noget grundlæggende i dit liv og holde fast Jeg fortæller om nytårsforløbet Momentum, og at du lige nu kan spare 50% Links til gratis træningsapps nævnt i episoden: Nike Seven Yoga With Kassandra (gratis Youtube-kanal) Læs mere om Momentum og hvad tidligere deltagere siger om forløbet her.

Godt nytår!I årets første episode fortæller jeg om det første princip i mit enkle forandringsforløb Momentum. Nemlig; princippet om personligt ansvar. Dette princip er det første af de 10 principper, du lærer på de 10 dage, forløbet varer. Der er tale om et helt enkelt forløb, som blot kræver 10 minutter af din tid 10 dage i træk. Du kan læse mere om Momentum her. Tilmeld dig frem til fredag d. 19. januar og spar 50% af prisen Hvad ønsker du dig af 2024? Lyt med på podcastepisoden herunder. Jeg kommer ind på: Hvad der er vores eget ansvar her i livet, og hvad der ikke er Hvorfor vi ikke kan kontrollere vores egne tanker og følelser (i første omgang) Hvordan det gik med de rejseplaner, jeg delte i sidste års nytårsepisode Hvorfor vi skal passe på med at ønske os noget konkret men hellere skal ønske os den følelse, vi ønsker os At der er forskel på, hvad den stressede og frygtsomme del af dig ønsker, og på hvad dit dybere selv i virkeligheden ønsker sig En enkel skriveøvelse du kan bruge for at finde ud af, hvad du ønsker dig i 2024 Hvad der står på min ønskeliste for i år Lyt med her:

Så gik der endnu et år. Jeg ved ikke med dig og tidens gang, men jeg bliver altid lidt nostalgisk her sidst på året. Det er en blandet nytårsfølelse af at have lyst til at holde stor fest og alligevel mest bare en trang til at sidde alene med en god kop te og et stearinlys. I årets sidste podcastepisode siger jeg tak til 2023 og inviterer til en gratis nytårsworkshop; >>> Du tilmelder dig nytårsworkshoppen her I denne episode kommer jeg ind på: Hvad jeg selv gerne vil sige tak til 2023 for Hvorfor det er vigtigt at sige tak til det gamle år, uanset hvordan det har været At tingene bliver bedre, selvom det kan være svært at tro på Hvorfor jeg tror på nytårsritualer og lidt om "the fresh start effect" Lidt om den gratis nytårsworkshop, der varer en time, og som du kan tage på egen hånd eller sammen med andre Lyt til podcastepisoden her: Læs mere om den gratis nytårsworkshop her Jeg vil gerne vide mere - hop over og læs mere her

Så er det næsten jul????. Jeg håber, du går højtiden i møde med nogenlunde ro og uden al for megen stress. I denne episode ønsker jeg dig en glædelig jul, og tillader mig at ønske mig en julegave af dig. Jeg rammer snart podcastepisode nr. 300. I den anledning vil jeg vil meget gerne have din feedback på podcasten, så jeg fremadrettet kan gøre den så god som muligt. Du kan give mig din feedback via dette link: Giv feedback herDet er anonymt og tager 5-7 minutter. På forhånd tusind tak - din feedback er guld værd???? Vil du give mig feedback på podcasten? Lyt med herunder til denne uges podcastepisode, hvor jeg kommer ind på: Mine planer i juleferien At jeg forsøger at glæde mig lige så meget til vores skiferie som min mand Hvorfor din feedback på podcasten er guld værd Hvorfor denne podcast er kommet for at blive (selvom det ikke var meningen) Den gradvise forandring, jeg har oplevet over tid i mit forældreskab At vi kan have sorg og glæde i hjertet på samme tid op til jul (og på andre tidspunkter) Mit ønske for dig denne jul OBS! Alle svar er anonyme. Har du lyttet til podcasten i årets løb og vil du give mig feedback? Så er det guld værd. Alt feedback er relevant, stort som småt. Du må meget gerne give din feedback inden jul og senest 31.12.23. ✳︎✳︎✳︎Du kan give din feedback på podcasten herHop over og svar på spørgsmålene her (svartid 5-7 minutter)

Den anden dag fik jeg en mail fra en kvinde - lad os bare kalde hende "Karen fra Kerteminde", selvom hendes navn og hjemby er et andet. Karen gav mig muligheden for lige at opdatere mine evner til at håndtere kritik. Og det mindede mig om, hvor vigtig en evne det egentligt er. Når du får kritik, vil du opdage, hvordan det står til med dine evner til at håndtere diverse følelser og automatreaktioner. I hvert fald hvis kritikken rammer dig på en dag, hvor du ikke er så hårdhudet eller, hvis kritikken er usaglig eller ubehagelig. Og så er det vigtigt at vide, hvad du skal stille op, og her får du et lille lynkursus, der hjælper dig med netop det. Hvor god er du til at håndtere kritik - eller undgår du den helt? Herunder kan du lytte til podcastepisoden (eller læse blogindlægget længere nede, som har mere eller mindre samme indhold). Du kan lære om følgende: Hvorfor det er vigtigt at kunne modtage både saglig og usaglig kritik Den glidende overgang mellem saglig kritik og et angreb eller indirekte kritik Hvorfor mange af er perfektionister og undgår kritik, og hvad det koster os Forsvarsmekanismer og 3 af det mest almindelige reaktionsmåder på kritik 4 enkle trin til at håndtere kritik (enkle – ikke nødvendigvis nemme!). Hvorfor det er vigtigt at kunne håndtere både saglig og usaglig kritik Man kan sige meget om, hvorfor det er godt at kunne levere kritik på en god måde. Kritik er jo ikke en dårlig ting i sig selv. Konstruktiv kritik er guld værd, og den type kritik elsker jeg at få - jeg opsøger den ligefrem, for jeg vil gerne lære og blive bedre. Byd kritik velkommen. Måske er der noget at hente i selve kritikken, og ellers kan du lære noget om dig selv og din evne til at modtage kritik. Men her handler det altså om, hvordan du modtager, håndterer og eventuelt svarer på kritik. Det er vigtigt, for ofte kan vi lære af kritik. Eller lære noget om os selv og vores egen evne til at modtage kritik. Og det er også vigtigt, fordi hvis vi ikke er bevidste om vores egne forsvarsmekanismer, kan vi komme til at undgå kritik eller håndtere den på knap så hensigtmæssige måder. Mere om det lidt længere nede. Hvis du synes, det er svært at forholde dig til kritik, så er du ikke alene. Sådan er vi mange, der har det, og som barn og ung havde jeg utroligt svært ved bare tanken om at modtage kritik, fordi mit selvværd var helt i bund. Det er stort set umuligt at udtrykke os ærligt og være kreative, hvis vi ikke kan håndtere kritik Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, jeg sagde nej til mange ting og endda gemte mig, fordi jeg ikke kunne overskue tanken om, at nogen måske ville kritisere mig. Det betød også, at det var svært at få hjælp til at lære noget nyt. Jeg lod være med at bede om hjælp og undgik ting, jeg ellers gerne ville have deltaget i. Tænk nu, hvis jeg ikke var god nok! Holder du også lav profil, undgår du at kaste dig ud i kreative projekter eller sige din mening for at undgå kritik? I takt med at min modenhed og mit selvværd voksede, tog jeg faktisk mig selv mindre seriøst. Det betyder også, at jeg i dag langt nemmere kan håndtere kritik. Jeg ved, det ikke er så vigtigt, om jeg fejler. Alene det, at jeg prøver og gør mig umage, er nok for mig. Det betyder også, jeg nemmere kaste mig ud i ting, som jeg risikerer at få kritik for. Jeg kan faktisk bedst lide at være sammen med med mennesker, der ikke er bange for at komme med feedback og konstruktiv kritik og sige deres ærlige mening. Det ser jeg som en kæmpe gave. Til gengæld har jeg valgt relationer fra, hvis vedkommende ikke var i stand til at sige tingene på en ordentlig måde. Forskel på saglig kritik og usaglig eller ubehagelig kritik Når jeg siger “kritik” i dette indlæg, henviser jeg til alle typer af kritik. Der er dog ingen tvivl om, at det er langt nemmere at håndtere saglig kritik leveret på en ordentlig og direkte måde end inddirekte eller usaglig kritik,

(Foto: Thomas Fechtenburg) Har du oplevet angst i forbindelse med sociale situationer? Har du oplevet præstationspres, selvkritik, stress, angst eller håbløshed? Så har du sandsynligvis oplevet, hvordan hjernen og hele nervesystemet pludselig kan opleves som en modspiller. Vi er udstyret med en hjerne, som - når vi kender dens spilleregler - kan mange fantastiske ting. Men som også kan stå i vejen for os og ødelægge vores trivsel. I dag har jeg inviteret Anette Prehn ind som gæst i podcaststudiet. Hun er en dygtig formidler, når det kommer til at forstå, hvordan vi ændrer vaner og overvinder udfordringer. Det var en stor fornøjelse at møde hende, og jeg glæder mig til at dele vores samtale her. Anette Prehn brænder for at formidle anvendt hjernevidenskab til folket, så vi kan bruge den i dagligdagen Annette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, heriblandt Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Flip - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede samt Det syngende menneske - Nye veje til forbundethed. Hun har været formand for Stresspanelet, har vundet priser for sine formidlingevner og har en særlig evne til at forvandle kompleks videnskab til letforståelige ord og brugbare begreber. I denne samtale kan du lære Anette og hendes baggrund at kende. Vi kommer vidt omkring og kommer bla. ind på: Hvordan Anettes opvækst blandt almindelige mennesker motiverede hende til at formidle forskning bredt ud Anettes vilde rejse fra social fobi til scenevant foredragsholder Hvordan du kan bruge "Genbrugstanker", når du har givet en præsentation Hvordan selvkritik og kritik af andre hænger sammen Hvordan vi tramper nye stier i hjernen - og hvorfor det kræver øvelse Om at det at takle frygt og fordømmelse som en vej hen til forbundethed og mening Korsang og andet godt:) Hvis du blev inspireret af denne podcastepisode, så kan du også tjekke følgende ud: Social angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angsten Øget angst i sociale situationer efter nedlukningen? 4 gode råd Hvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksis

Gruer du også for den mørke tid her først på vinteren? Hvis du gør, er du ikke alene. Vinterdepression eller ej - mange føler sig trætte, triste og forstemte på denne tid af året. Vinteren behøver dog ikke være en årstid, der bare skal overstås. Alle sæsoner har noget at lære os. Også den mørke tid. Læs eller lyt med her, hvor jeg svarer på et spørgsmål fra en tidligere deltager på mit stressforløb, der handler om, hvordan vi lærer noget af denne mørke tid. Den kan bringe noget godt med sig, hvis vi er villige til at møde sæsonen med et åbent sind og hjerte. Også i denne Coronavinter. Vinterdepression er et vidt begreb. Vinterdepression er et vidt begreb, som depression også er. Generelt henviser det til en tendens til at man føler sig mere træt og energiforladt hen over vinterhalvåret. I 1980'erne begyndte man at kategorisere tilstanden som noget særskilt fra almindelig depression, og den engelske betegnelse er "seasonal affective disorder". Lidt ligesom begrebet "depression" siger vinterdepression ikke ret meget i sig selv. Det kan skyldes for lidt lys og luft men har også meget med din historie, personlighed og aktuelle sitation og dine vaner at gøre. Mange synes, den mørke og kolde tid er en svær tid at gå i møde. I år er den måske endnu sværere for mange, fordi alt har været anderledes i 2020. Vi trænger ikke nødvendigvis til at være inden døre og enten være alene eller sammen med de samme, vi allerede har været sammen med det meste af året. Vi har måske mere lyst til at holde store familiefester, dele knus ud i en propfyldt kirke juleaften, rejse til varmere og lysere himmelstrøg og ja...alt andet end en mørk og kedelig dansk vinter uden sammenkomster. Så der er nok flere end normalt, der i år føler, det er tungt at gå vinteren i møde. Men hvad er det, vi gruer for? Læs med her og se, hvad jeg svarer på et spørgsmål om at grue for vinteren og den mørke tid. Kære Birgitte. Jeg gruer for vinteren og den mørke tid. Her er et udsnit af et spørgsmål, jeg fik fra en deltager på mit stressforløb. jeg har taget det med her, fordi jeg ved, mange vil kunne spejle sig i Helles spørgsmål, hvad end du har tendens til vinterdepression eller ej. Kære Birgitte Jeg plejer at blive ret påvirket af vintermørket. Efter jeg er blevet skilt og er alene, er det blevet meget værre. Nu er det efterår, og jeg kan mærke, mit humør allerede er påvirket. Jeg frygter meget, hvordan det mon bliver i år. Jeg er alene og udover det, er jeg også meget bekymret for min økonomi, fordi mit job hænger i en tynd tråd. Og så sørger jeg også over min gode veninder, som døde sidste år. Har du et godt råd til, hvordan jeg kan møde min vintergru med oprejst pande. Jeg vil så gerne komme godt igennem vinteren - ikke mindst for mine børns skyld, som jeg gerne vil tage mig godt af. Kærlig hilsen Helle Det er ikke mørket, du gruer for men at være sammen med dine følelser Nu kan der jo være mange grunde til at grue for en vinter, men i dit tilfælde vil jeg tro, en del af det handler om at have det svært med at være med dine følelser. Og med dine tanker, som måske kan have en tendens til at vikle sig ind i håbløse spiraler. Det er ikke mørket eller vinteren, du gruer for men at være sammen med dig selv og hvordan du har det. Og det er meget naturligt, du har det sådan. I år er det svært for mange men især taget i betragtning af, at du har været igennem meget og har oplevet store tab, som det tager tid og kræfter af sørge over og få på plads indeni. En skilsmisse er et meget stort tab. Og en særlig form for tab. Skilsmisser er forskellige, og derfor vil det også være tab af forskellige ting. Men det kan være tab af: drømme og håb og en fremtid, som du troede, den skulle se ud kontakt med dine børn i hverdagen en person, du har elsket eller stadig elsker højt rutiner og vaner identitet tillid til andre, især hvis du er blevet bedraget eller svigtet penge og dit hjem

De fleste forbinder jul med travlhed og ikke med afslapning og langsomhed. Men egentligt burde julen være en højtid med plads til ro og nydelse. Det har vi mistet med tiden, ligesom vi i det hele taget har mistet langsomheden. Den amerikanske professor Alan Lightman har skrevet bogen In Praise of Wasting Time, hvor han skriver om, hvordan travlhed gør, at vi mister os selv. Og podcastepisoden i dag er dedikeret til at lære dig at "spilde" tid i december (som jo slet ikke er spild af tid men netop vejen til en jul med tid til stille stunder, nydelse og samvær med dem, du holder af.) Jeg tror, vores jul herhjemme er nogenlunde som mange andres. Mine børn har mange arrangementer i skolen, der skal pyntes op herhjemme, der er julefrokoster, vi skal til, der skal købes advents- og julegaver, vi holder juleaften, hvor der kommer familie, vi skal på julebesøg både før og efter jul, osv. osv.. Jeg elsker julen, så jeg falder let for fristelsen til at ville holde mig til samtlige traditioner og jule igennem på alle fronter. Og kan det så overhovedet lade sig gøre at få ro, når der skal ske så meget? Ja, det kan man, og i dagens podcastepisode siger jeg mere om, hvordan du kan få en slow jul. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Hvad vi blev mindet om, da vi holdt Coronajul og alt var lukket At vi har solgt vores jul til travlhed Hvad jeg bedst husker fra julen i min egen barndom 2 slag tid - kairos og kronostid og hvorfor kairosøjeblikke udvider tiden En alternativ to-do-liste med 8 ting du kan gøre for at sænke tempoet i december Alternativ to-do-liste der giver dig ro i december Herunder er de 8 punkter, du kan sætte på din alternative to-do-liste for at få mere ro og nærvær i december: Nydelsesmeditation. Lav en kop kaffe, te eller glögg og nyd smagen fra ende til anden. Spol tiden tilbage. Tal med dine ældre familiemedlemmer om julen i deres barndom. Gør mindre af alt. Mindre julepynt, mindre julemad, mindre arbejde, færre arrangementer...  Naturens ro. Nyd at se på sne, frost eller anden natur og ophold dig ved synet i lang tid. Levende lys. Tænd et stearinlys eller en fakkel og kig ind i flammen i lang tid. Højtlæsning. Læs en god julehistorie højt - det giver en særlig ro. Evighedsfornemmelse. Se op på en klar stjernehimmel i lang tid. Decembermantra. Find en god tanke, der bringer ro. Fx. "Jeg tager den med ro".