Debatten om dansk forskning handler stadig om at forskningen er underfinansieret og bevillingerne er bundet op på bundne opgaver. Derfor har vi valgt bringe denne podcast, der har et år på bagen. Det går nemlig knapt så godt som man skulle tro. Vi er vant til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam. I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger. Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage. Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning. Vi lægger rapporterne på hjemmesiden. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, har indgået en aftale med NVIDIA ATOS/ Eviden, om at konstruere en AI-supercomputer i Danmark. Computeren, som går under navnet NVIDIA DGX SuperPOD kommer til at koste over 700.000.000 kr. og vil kunne – ja hvad er det egentlig en computer til en lille milliard kan? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har fået Senior Vice President Lene Oddershede fra Novo Nordisk Fonden til at fortælle om den nye supercomputer, der bliver den stærkeste på sit felt i Europa. Vi kan godt afsløre at de 700 millioner kun er en spæd start. Bare driften løber nemt op i 100 millioner om året. Men så får vi også skabt en lille revolution med kunstig intelligens og klima, medicin, sundhed og nye materialer til bygninger, fly og kvanteteknologi.

Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960. Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm. Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven. Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjurnalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen? Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Foto kredit: Jens Degett.

Underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder, skrev i sidste uge (11 marts, 2024) en artikel til Berlingske Tidende om hjemtag af EU midler som danske forskere har vundet i åben konkurrence. Det betyder at EU midlerne fratrækkes det samlede danske forskningsbudget. Det er vist på tide man begynder at opfatte forskning som en investering - ikke bare en udgift. I år 2000 vedtog EU's Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple væsker ud fra deres molekylers struktur. Professor i fysik Kristine Niss fra Roskilde Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om, hvordan man forsker i fysiske egenskaber og strukturer i sit eget laboratorium og med eksperimenter på de største og dyreste spallation instrumenter i verden, hvor forskerne arbejder i døgndrift for at udnytte de kostbare sekunder optimalt.

Med alle de mange kostråd som cirkulerer kan det være svært at overskue hvad der er sundt at spise. Et af de store problemer er overvægt, og det handler ikke kun om kosten men også om, hvordan og hvornår man spiser, og hvor meget motion og søvn man får. Ernæringsforsker Sisse Fagt fra fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU fortæller om de danske kostråd, og hvordan forskerne forholder sig til de nye strømninger omkring fødevareforskning. Et af de helt store problemer er vægtkontrol, som vi tidligere vendt med professor Thorkild I.A. Sørensen og professor Jens Juul Holst. Science Stories egen journalist har selv kastet sig ind i kampen og prøvet en af de populære livsstilsændringer, som ikke bygger på medicin. Vi lægger referencer på hjemmesiden.

Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvendige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova-eksplosioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler. I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer. Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse. Foto: Christian de Duve, 95 år, præsenterer sine ideer om oprindelsen af ​​den eukaryote celle (oktober 2012). Foto kredit: Julien Doornaert.

Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rum-nation. Peter Davidsen fra Space Inventors var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Peter Fortæller blandt andet den dramatiske historie om en løs skrue, han opdagede, da han var inde i raketten - og opsendelsen var et kapitel i sig selv. Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år og fulgte nedtællingen i de sidste minutter indtil... I sidste uge sendte vi 1. podcast om Ørsted Satellitten med med Per Lundahl Thomsen. Hør den på din foretrukne podcast kanal.

Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rumnation. Per Lundahl Thomsen fra DTU SPACE var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Her i blandt historien om et uheld, der smadrede satellitten, men også hjalp til at forbedre strukturen, så den blev langt mere driftsikker. Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år siden og fortæller hvordan han for vild på egen hånd på Vandenberg basen i USA blandt affyringsramper med atommissiler. I næste uge følger 2. podcast om Ørsted Satellitten med Peter Davidsen.

Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer Her er link til artiklen fra Nature, som beskriver det forskerne har fundet ud af: www.nature.com/articles/s41586-022-05293-w

Charles Darwins evolutionsteori er ofte blevet opfattet som en teori der kunne legitimere den stærkes ret, og er blevet brugt i eksempler på nødvendigheden af konkurrence og, at sortere de svage fra for at styrke arternes evne til at overleve. Men hvis man kigger lidt nærmere på den naturlige udvikling, så viser det sig at det er samarbejde mellem forskellige arter, som har givet de helt store succeshistorier i naturen. Evnen til at samarbejde er et vigtigt element i overlevelsen, og meget mere udbredt på tværs af arter, end mange er klar over. Bioinformatiker, PhD, Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortæller, om hvordan naturen overlever ved arternes samarbejde. Videnskabsjournalist, Cand Scient i Biologi, Jens Degett interviewer.

Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill that can reverse the aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery? Shortly after this interview professor Zhen Yan received the Jacobæus Prize 2022 from the Novo Nordisk Foundation for his lifetime contribution to understanding of exercise for improvement of health. The Prize comes with 1,5 mio. DKK. Professor Zhen Yan from University of Virginia was interviewed by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.

Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forsker-kolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisninger som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden. Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til Professor Michael Bang Petersen. Læs mere om HOPE projektet her: https://hope-project.dk/#/ Foto kredit: Jens Degett

Professor Dorthe Dahl Jensen har forsket i iskerner i en menneskealder både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Iskernerne giver klimadata 80.000 år tilbage i tiden, men den ældste is går måske op til en million år tilbage, og vil i så fald kunne give vigtig information om livet og klimaet på jorden i præhistorisk tid. Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet modtager den prestigefyldte "Frontiers of Knowledge" pris. Dorthe er blandt 5 europæiske pionerer, som modtager prisen for opdagelsen af den utvetydige forbindelse der er mellem drivhusgasser i atmosfæren og globale temperaturstigninger. Hendes arbejde har vist, at det nuværende CO2-niveau i atmosfæren er højere end på noget tidspunkt de sidste 800.000 år. I denne podcast fra september 2022 taler professor Dorthe Dahl Jensen med videnskabsjournalist Jens Degett.

Vi kan blive inficeret med bakterier og vi kan blive inficeret med virus, men bakterier kan også blive inficeret med virus. Nogle særlige små virus er specialiseret i at inficere bakterier. De kaldes fager, og de er måske allerede ved at erstatte den traditionelle antibiotika behandling nogle steder. Hør PhD Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortælle historien til videnskabsjournalist Jens Degett

Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier. Når man ser tilbage på 2023, så er der sket rigtigt meget i videnskabens verden, men ikke alt til det gode. Havstrømme, klima, PFAS forurening og pandemier truer miljø og sundhed, men til gengæld er der flotte resultater fra rumfart og astrofysik. Lyt til alle udvalgte podcast i playlisten. Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS

Science Stories ønsker alle en glædelig jul! Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben? Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?

Professor Jens Juul Holst er en af de centrale personer der stod bag udviklingen af slankemidlet Wegovy. Det er en kompliceret men spændende historie som viser, at reguleringen af vores stofskifte er vigtig for alle mennesker. En meget stor procentdel af mennesker i den vestlige verden har problemer med at holde vægt, blodsukker og blodtryk nede. Det er ikke kun et individuelt problem, men skyldes livsstil og faktorer som vi ikke helt forstår. Det er meget fint beskrevet i sidste uges podcast, om at spise mere end man forbrænder. Dertil kommer de forskellige former for diabetes, som skyldes meget forskellige årsager. Nu står medicinalindustrien klar med medicin, som ser ud til at virke, men hvor godt er det egentligt, og er det prisen værd? Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Jens Juul Holst fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Blandt de mest lyttede podcast sidste år var denne om de flyvende tallerkener med Mikael Rothstein. Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget opsigtsvækkende at rapportere, skriver alle om det. I Danmark har UFO interesserede holdt ud i mere end 60 år, og man har en fantastisk samling af UFO rapporter, der dog ikke tyder på besøg fra det ydre rum, men snarere grundig research, der afviser overnaturlige fænomener. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med mag.art. og ph.d. i religionshistorie Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet, og prøver at forstå, hvad der er med disse tallerkener og hvad de er tegn på i samfundet. Foto kredit: Jens Degett.