Hvordan når du som mand til en erkendelse af, at du har en spiseforstyrrelse, når du tror at det er en kvindesygdom. Og hvad gør du efter erkendelsen, når du bliver placeret i et behandlingstilbud, som bekræfter din tanke: Det her er en kvindesygdom, der er ikke plads til mig? De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Asgers historie med Ortoreksi Hvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevede Hvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjul Hvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talte Hvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelse Hvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelse Hvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelse Hvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dag I episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro, læs mere om det forløb her: https://nadjavienberg.dk/gruppeforlb-madro-kropsro-sindsro Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt (1). Symptomerne på Ortoreksi ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder (2). I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi (2). Typiske symptomer på Ortoreksi er blandt andet et tvangspræget sundhedsfokus og social tilbagetrækning (2). Kilder: 1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser/ortoreksi 2: Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/ortoreksi

Er madro den nye måde at tabe sig på? Jeg oplever mere og mere, at madro bliver solgt som en vægttabsmetode, men taber du dig egentlig af madro? Det spørgsmål besvarer jeg i denne episode, hvor jeg også taler om de tre typiske årsager til ønsket om vægttab. Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden: Hvad er madro Hvilken form for vægtregulering du kan forvente af madro Hvad du kan gøre, hvis du ikke kan slippe tanken om vægttab De tre typiske årsager til ønsket om vægttab Ønsket om at passe ind Følelsen af at være tyk Frygten for at få livsstilssygdomme hvis du ikke taber dig Effekten af slankekure/vægttabsforsøg Madro og intuitiv spisning, hvad siger forskningen om din sundhed Ønsket om mere bevægelsesfrihed Om madro og vægttab kan forenes Mental trivsel, madro og vægttab I episoden fortæller jeg om, at du kan låne, lytte og læse min bog Du burde ingenting gratis på bibliotekerne og på bibliotekernes platform e-reolen, du får direkte link til bogen her: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38870157 Vægtstigmatisering kan i sig selv også føre til øget vægt (1) På lang sigt er slankekure ikke kun ineffektive, de kan også fremme vægtøgning (2,3) I en undersøgelse på mere end 2000 tvillingepar fra Finland (mellem 16-25 år) viste det sig at slankekursforsøg i sig selv er associeret med vægtøgning. En tvilling på slankekur, der blot begyndte på én bevidst vægttabsepisode, havde næsten to til tre gange større sandsynlighed for at tage mere på i vægt sammenlignet med deres ikke-slankekure tvilling (4) Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, inflammation, forhøjet blodtryk og insulin resistens (5) Intuitiv spisning er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (6,7,8) Kilder 1: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf 2: Field, A. E. et al. (2003): Relation between Dieting and Weight Change Among Preadilescents and Adolescents, Pediatrics 112: 900-906 3: Mann, T. (2007): Medicare's seach for effective Obesity Treatments: Diets are not the Answer. Psychologist 62, 3: 220-233 4: Pietilainen, K., et al. (2011): Does dieting make you fat? A twin study. International journal of Obesity 1-9 5: Bacon, L., and Aphramor, L. (2011): Weight Science: Evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutrition journal. 6: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition 7: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014 8: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018

Nydelsesfuld spisning, spis når du er sulten, stop når du er mæt og håndter dine følelser uden mad. Det er nogle af de principper der ligger i det at have madro, eller hvad? For hvad betyder det egentlig at have madro. Betyder det at spise på en særlig måde? Betyder det at fokusere på sin sult og mæthed hele tiden, og spise efter den? Ikke nødvendigvis. For hvis det at følge nye principper, begynder at betyde så meget for dig, at det sætter gang i nye regelsæt du skal følge, så lyder det mere stressende end roligt. Derfor denne episode, hvor jeg tager udgangspunkt i 5 myter jeg særligt oplever relateret til madro og hvor jeg virkelig prøver at slå fast hvad det egentlig vil sige at have madro! I episoden kommer jeg blandt andet ind på: Hvad det vil sige at have madro Hvad madro ikke er Hvordan det madstressende mønster kan forklæde sig i madro Hvad det vil sige at spise når du er sulten Hvad det vil sige at mærke din mæthed Hvordan du navigerer i madro, når du kommer fra madstress Hvordan du håndterer følelsesmæssig spisning når du har madro Hvad nydelsesfuld spisning er, og hvornår det er mindre vigtigt at nyde mad Hvordan du kombinerer din fornuft med din krop Hvordan du ved om du har madro Og meget mere! I episoden fortæller jeg også om mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro som du kan læse mere om her: https://nadjavienberg.dk/gruppeforlb-madro-kropsro-sindsro Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du minimere behovet for at overspise (1). Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (2), herunder er det relevant at have for øje, hvad det lige trender, er det madro, kan det være tilbøjeligheden til at følge flokken er større når du har et lavt selvværd, end et højt selvværd, men det du forsøger at regulere er det samme. Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (2,3). Kilder: 1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012). 2: H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69 3: Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23

Kender du det at være så ked af det, at følelserne sætter sig som en klump i halsen, der gør det nærmest umuligt at presse blot en krumme ned forbi dem? Eller kender du det at føle dig så euroforisk forelsket, at du føler dig helt mæt af alle de sommerfugle der danser rundt i din mave. Ligesom følelser kan få os til at mærke sult, som ikke er en fysioligisk sult, men en psykologisk sult. Så kan følelser også have den omvendte effekt, at vi føler os mætte, selvom vi ikke er fysiologisk mætte. I dette afsnit zoomer jeg ind på følelsesmæssig underspisning, og hvordan du kan håndtere dine følelsesmæssige underspisninger, så du ikke ender med at sulte dig selv (bevidst eller ubevidst) når følelserne fylder. I afsnittet kommer jeg blandt andet ind på: Hvad følelsesmæssig spisning er Forskellen på følelsesmæssig underspisning og overspisning Følelsesmæssig underspisning som regulerende middel Hvilke to faktorer der kan trigge følelsesmæssig underspisning Tegn på følelsesmæssig underspisning Konsekvenser af følelsesmæssig underspisning Følelsesmæssig underspisning og lavt selvværd Myten om at vi skal kontrollere vores sult Hvorfor det er vigtigt at spise nok, selvom appetitten ikke er der Hvordan du kan fokusere på at få nok energi, når du ikke kan mærke din sult Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1). Kilder: 1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

Du ved det jo godt. Der er rigtig god evidens for at vægttabsforsøg mislykkedes. Alligevel så tror du, håber du, tænker du, at det kan jo være. Det kan jo være, at det lykkes denne gang. Det kan jo være, at du bare ikke har fundet den rigtige kur endnu. Så du prøver lige igen. Du prøver samme metode, i ny indpakning, med et inderligt håb om, at den vil give dig et andet resultat. Men skæbnen vil ikke noget andet, og du ender igen med følelsen af at være forkert, en fiasko en fejl, måske, når det igen ikke lykkes for dig. Du er endt i en ond spiral af mislykkede slankekure der er ført til øget selvkritik, kropskritik og et enormt forvirret forhold til mad. For hvad er overhoved sundt? Det her afsnit er til dig der har været på hundredevis af kure, eller dig der har været på én, og oplevet en følelse af at der har været noget galt med DIG når du ikke har kunne holde kuren(e). Jeg vil oplyse dig om hvad der sker når man er på slankekur, og så vil jeg forklare dig, hvorfor det at du fejler en kur faktisk slet ikke har noget med dig at gøre. Så, det jeg blandt andet kommer ind på i afsnittet er: Hvorfor slankekuren(e) ikke virker Hvad der sker i krop og sind når vi er på kur Hvorfor vi bliver enormt dårlige til at træffe gode valg for os selv når vi er på kur Hvordan vores forhold til mad kan blive forstyrret når vi er på kur Hvordan vores forventninger til en slankekur ofte er urealistiske Hvordan slankekurene ofte får dig til at spise mere og tage på Hvorfor du bliver så sulten, når du er på kur Hvorfor vi reagerer forskelligt på samme slankekur Hvorfor motivation sjældent er særlig brugbart når vi skal lave forandringer Hvorfor det ikke er DIG der bare skal tage dig sammen Og meget mere! Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (1). Efter vægttabsinterventionen havde kvinderne i gennemsnit tabt 16 kilo. 47% mente at de havde opnået et endnu mere skuffende vægttab, end de havde forventet (2). I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (3). Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4). Perioder med relativ energimangel kan påvirke den enkelte både psykologiske og fysiologisk så som blandt andet overoptagethed af mad, koncentrationsbesvær (5). Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (6). Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (7). De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (8). Undersøgelser har vist, at en tredjedel til to tredjedele af deltagerne i slankeforsøg, tog mere på i vægt, end de tabte på deres diæter (9). I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af ​​den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (10). Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (11). Kilder: 1: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København : Københavns Universitet 2018 2: Foster GD, Wadden TA, Vogt RA, Brewer G. What is a reasonable weight loss? Patients’ expectations and evaluations of obesity treatment outcomes. J Consult Clin Psychol 1997; 65: 79 – 85. 3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns. 4: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology 2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? 5: The Minnesota Starvation Experiment - How Starvation Affects the Body and Mind. Weblink: https://eatingdisorders.dukehealth.org/education/resources/starvation-experiment 6: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins. 7: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84. 8: K. D. Hall (2028): Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic? 9: Tomiyama. A. J et al (2007): Medicare's search for effective obesity treatments: diets are not the answer 10: Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. Am J Clin Nutr. 2001;74(5):579–584. 11: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020.

Alle kan se det på dig. Alle undtagen dig, eller hvad. Du (over)ser det måske, eller også ser du det slet ikke. Men du er drænet. Du kan ikke give mere af dig selv og spørger dig selv "Hvornår er nok, nok?". Søger efter et svar, som efter min overbevisning er nær umuligt at finde selv. Dem omkring dig siger "Husk at passe på dig selv" eller "Jeg håber du passer på dig selv" og du tænker bare "Ja, men hvordan". Det her var mig i efteråret 2023. Det her var mig inden, men også under min omsorgsmeling (min form for sygemelding). I denne episode deler jeg nogle af de tanker der har fyldt i min omsorgmelding. Fra jeg knækkede en torsdag morgen i november, til jeg skulle tage beslutningen om at trække stikket fra mit arbejde, til hvordan jeg passede på mig selv og arbejdede mig tilbage til hverdagen. Og så deler jeg også alle de tanker jeg skulle kæmpe med under det hele. Ego-tanker, som prøvede at få mig tilbage til arbejdet, hurtigere end jeg egentlig var klar til det. Nogle af de ting jeg kommer ind på i episoden er: Omsorgsmeling vs. sygemelding (hvad er hvad og hvorfor?) Hvad der kan forhindre os i at tage os af os Omsorgstræthed/empatitræthed Skal jeg snakke med min læge? Er det slemt nok? og Hvornår er nok, nok? Lysten til at handle sig ud af sin omsorgsmeling/sygemelding Hvordan du kan etablere selvomsorgsfulde handlinger og tanker under din omsorgsmelding Hvordan du kan (gen)skabe kontakt til kroppen Udfordrende tanker og følelser som: "Jeg må først få, når jeg har givet" eller frygt for ikke at kunne yde "Jeg skal yde før jeg kan nyde" eller den helt svære "Jeg fortjener det ikke" Frygt for at falde hen i en offerrolle og blive for selvcentreret og egoistisk Frygt for at det aldrig bliver bedre, så hvorfor prøve... Hvordan du mærker om det er dit hoved, eller din krop, der mener du er klar igen? Hvordan du undgår at falde tilbage i det der drænede dig Hvordan du tager dine symptomer alvorligt Denne episode er ikke kun til dig der står på randen til en omsorgs- eller sygemelding. Men i høj grad også dig der kan genkende det, at have svært ved at sætte grænser for dig selv, dig der kommer til at sætte andre før dig selv (igen og igen) og dig der har brug for kærlig støtte til at vide, at det er helt okay, og du er helt okay, også når du ikke er det.

Nu er der gået lidt længere mellem session 3 og 4, og det har både skabt mulighed for massere af refleksion hos Lisa, men også lidt uro. Vi starter ud med at tale om hvordan Lisa oplever denne proces, og hvordan det er for hende at være i da det ikke altid er til at se, at det rent faktisk går fremad. Som altid deler Lisa også en masse udviklingspunkter, hun har observeret siden sidst. Vi taler for eksempel om tøj, og en overbevisning Lisa har opdaget, om ikke at have fortjent pænt eller dyrt tøj, en overbevisning hun selv har arbejdet med at udfordre siden sidst. Og så fortsætter vi snakken om fordelene og ulemperne ved Wegovy. Lisa har lavet ambivalensskemaet som vi gennemgår sammen, og så har Lisa taget en beslutning i forhold til, om hun skal tage det eller ej. Vi møder også en ny side af Lisa, som driller hendes arbejde mod kropsrespekt. Den skælder hende ud når hun spiser for meget sødt, og fortæller hende blandt andet at "Når du bliver ved med at spise søde sager, er der jo ikke noget at sige til, at du aldrig taber dig". Sammen finder vi frem til, at den faktisk er allieret med siden af hende, som synes hun skulle tage Wegovy, og derfor er det måske meget forståeligt, at den pludselig kommer mere på banen nu. Intentionen bag begge sider er at få Lisa til at tabe sig for så, helt automatisk, at få kropsrespekt, og det driller naturligvis Lisa i hendes ønske om at opnå kropsrespekt uden vægttab. Til sidst taler vi om forskellige motiver for at spise, og hvornår den indre dommer særligt dukker op. Her kommer vi ind på følelsesmæssig spisning, og muligheden for at vælge mad til og fra. Vi taler om madfrihed, og hvordan man kan opnå at have et mere frit valg i forhold til mad.

Lisa og jeg er tilbage og i denne episode taler vi først og fremmest om hvad der har udfordret Lisa siden sidst. Lisa oplevede nemlig at have en særlig svær periode efter vores sidste samtale, og vi taler om hvordan hun var med de svære følelser, hvad der triggede perioden og hvad hun tog med derfra. Vi taler også om at finde tillid til processen, og hvordan man kan finde roen i, at alt nok skal falde i hak, selvom man føler man står midt i orkanens øje, og bare gerne vil have det godt NU! Derudover taler vi dybdere ind i Lisas store forhindring: At sætte grænser. Og hvordan hun har reflekteret videre på den front siden sidst. Og så kommer vi ind på Wegovy. Wegovy, som pludselig præstenterer muligheden for, at tabe sig, og dermed tag en "genvej" til kropsrespekten. Nu er muligheden der jo, skal hun så gribe den, og dermed slippe for alle de stigmatiserende briller hun bliver mødt med af samfundet og af sig selv? Vil det være en respektfuld løsning der hvor Lisa står nu, og vil det være den rette løsning for hende? Det undersøger vi sammen i denne episode.

Lisa og jeg er tilbage, og denne gang taler om hvordan Lisa er kan kommet på overarbejde efter vores første samtale, fordi hun bare gerne vil forstå det hele, og have det bedre NU. Vi taler om hvordan hun kan finde en balance i at arbejde med sig selv, og bruge energi på dét, men også være til stede i livet, som fortsætter sideløbende. Lisa deler hendes hjemmeopgaver fra sidst, hvor hun blandt andet fik til opgave at undersøge hvordan hun ofte kommer til at pseudomentalisere, og dermed pakke egne behov væk. Lisas grundlæggende mønster handler om at pakke sig selv væk for andre. "Mine behov, mine grænser, mig og min krop er ikke værd at respektere" er overbevisninger Lisa har med sig, og i denne session går vi i dybden med hvordan og hvornår disse tanker kommer på banen, og hvad der sker når Lisa begynder at bryde med dem. Og så deler Lisa et stort vendepunkt i forløbet, hun har nemlig omskrevet sin voldtægtshistorie, så den ikke længere er fyldt med skyld og skam, og den nye fortælling deler hun i denne session. Vi ser på hvordan der er forskel på vores historik og vores historie, og hvordan det at ændre vores historie, kan hjælpe os til at bryde mere fri fra de uhensigtsmæssige mønstre.

TRIGGERWARNING I episoden taler vi om voldtægt som kan være et særligt sårbart emne for nogle mennesker. I januar fik jeg en mail fra Lisa, Lisa som i har mødt i podcasten to gange før. Lisa som har været så modig at dele sin historie med det at have BED, at mangle nogle at spejle sig i og sorgen over aldrig at blive slank. Den mail Lisa sendte indholdte en ide om at lave et forløb og optage det. I mailen skrev Lisa blandt andet til mig: "Hej Nadja... Mht. min BED – så VED jeg, at vi faktisk slet ikke havde det med i din podcast, der virkelig satte gang i den. Og det er fordi, det er et ømtåleligt emne. Da jeg var 16 år, blev jeg voldtaget. I mit eget hjem. Og jeg havde ikke haft sex før. Og min far var hjemme – jeg kunne bare have kaldt på ham! Men det gjorde jeg ikke. Og jeg sagde det ikke til nogen ... Men efter den episode tog jeg voldsomt på og jeg begyndte VIRKELIG at bruge mad som trøst. I dag tænker jeg lidt, at det var for at ”pakke mig selv ind” i en form for skjold." Lisa og jeg tog begge en dyb indåning, inden vi sammen tog beslutningen om, at gå et spadestik dybere i hendes komplicerede forhold til sin krop. Lisa ønsker nemlig for alt i verden at respektere sin krop, og at glæde sig over alt det den kan, men det er der flere ting der står i vejen for. Vi tog altså beslutningen om, at lave et forløb, med fokus på, hvordan Lisa kan opnå større kropsrespekt og optage det. Det her er så vores første samtale, vores første session, og du er inviteret med indenfor som fluen på væggen, i det smukke og sårbare rum, hvor Lisa og jeg først og fremmest undersøger hvad der står i mellem hende og ønsket om at opnå kropsrespekt.

Kender du det, at stræbe efter at være den -ste. Den bedste, den smukkeste, den hurtigste, den stærkeste, den klogeste, den tyndeste. Eller du kender måske det hele tiden at have høje krav til dig selv, krav som ikke kun er svære at opnå, men som også kan skifte på et øjeblik. I denne episode gennemgår jeg nogle af de teorier jeg har i forhold til hvorfor mange konstant stræber efter at være den -ste. Jeg kommer ind på mine forklaringer på tendensen, og hvad der motiverer mønstret. Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden: Hvad er et -ste menneske? Hvorfor skaber trangen til at være et -ste menneske? Hvilken rolle spiller præstationssamfundet og vores personlighedstræk? Selvtillid og selvværd (hvad er hvad, og hvad betyder det?) Angsten for at miste -ste titlen når man har den Den konstante konkurrence man er i med sig selv og andre Imposter syndrom - og tvivlen på om jeg virkelig er den -ste Hvordan at stræbe efter at være den -ste kan være en motivation og en motivationsdræber Hvordan du kan komme til at afholde dig fra ting du gerne vil, i frygt for ikke at være den -ste Ideen om, at du skal kunne alt fra start Og selvfølgelig, hvordan du kan arbejde med alle de mønstre der ligger i det ovenfornævnte!

Kender du det at gå 2 skridt frem og 1 tilbage, og ”så kan det hele også bare være lige meget”? Det kan for eksempel være at du har aftalt med dig selv, at du ikke skal spise chokolade, men pludselig lokkes du, og spiser et lille-bitte stykke. Det lille stykke kan give en følelse af at have ødelagt det hele, og kort efter har du spist en hel plade. Dit forhold til mad er præget af en ’alt eller intet’-tendens, som du simpelthen ikke kan, eller tør, bryde ud af. For hvis du skal tillade dig selv at spise chokoladen med måde, viser din erfaring dig jo, at du overspiser. Shit! Hvordan lærer du at bryde med ”Så kan det også bare være lige meget”-effekten, og hvordan opnår du et mere afbalanceret forhold til mad? Det taler jeg med diætist og psykoterapeut Mette Fuglsang om i dette afsnit! Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: The what the hell-effect, hvad er det og hvor kommer det fra? Hvad er selvopfyldende profetier og hvordan påvirker det vores spisning Hvordan vores tanker kan manipulere vores spiseadfærd Dikotomisk tænkning (sort-hvid tænkning) Hvordan du kan bryde med dikotomisk tænkning Hvordan følelser, sanser, krop og adfærd hænger sammen Hvordan man opbygger tillid nok til den nye tilgang, selvom den føles angstprovokerende Hvorfor det at gå all in (alt eller intet) kan være en vedligeholdende faktor i forstyrret spisning Hvordan små skridt kan gøre en stor forskel når du skal ud af forstyrret spisning Hvordan du lærer at se dine egne fremskridt og bryde med ’find fem fejl kulturen’ Forskellen på begrænset- og ubegrænset tilladelse til mad Fødevarer og projektioner Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1). I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2). I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af ​​de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3). Kilder: 1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology 2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? 2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns. 3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy

Langt før sommer, faktisk helt tilbage i starten af maj var jeg på besøg hos skønne Cindie for at tale om hvordan vi kan, og om vi skal, kommentere på hinandens kroppe. Cindie har nemlig mærket på egen krop (bogstavelig talt), hvordan kommentarer som er velmente kan gøre rigtig ondt. I mange år har hun været i krig med sin krop, talt grimt til den, været hård ved den og ikke haft tillid til den. Dog har hun arbejdet meget med sig selv og sit forhold til kroppen, og forener sig igennem det arbejde på mange punkter med den, det eneste der nu mangler er hendes bevægelsesfrihed. I februar 2022 fik Cindie så en gastric sleeve operation, for netop at få sin bevægelsesfrihed tilbage. Efter operationen taber hun sig 35 kilo, og her kom kommentarerne ”Hvor er du blevet pæn” eller ”Du bliver pænere og pænere hver gang jeg ser dig”. Kommentarer der er velmente, men som hos Cindie landede knap så heldigt. De komplimenter der kom oplevede hun var på bekostning af den gamle krop, og selvom hun godt vidste at det var sødt ment, så føltes det ikke sådan, og hvad gør man så? Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Hvorvidt det er en god, eller dårlig, ide at kommentere på hinandens kroppe Hvordan du bedst siger ”nej tak” til krops-kommentarer Hvad gør du, hvis afsenderen går i forsvar? ”Det var jo bare for at være sød” Hvad du kan overveje hvis du gerne vil give et kropskompliment inden du giver det Forskellen på et kompliment og et komplidis De 5 kærlighedssprog Hvordan du allerbedst giver komplimenter, hvis du skal give dem

Juni måned puster os i nakken, og det ved vi jo alle godt hvad betyder. Overskrifter som "Bliv strandklar" og "Kom i bikiniform" begynder stille og roligt at præge billedbladenes forsider. Derfor har jeg i dette afsnit inviteret Celine Sofie Jensen ind til en snak om hvordan du kan blive sommerklar indeni. Celine og jeg centrerer os om emnerne kropsstress og kropsro og besvarer spørgsmål som hvordan du kan arbejde med tankerne om din krop, hvis du oplever at de fylder for meget i forhold til det liv du gerne vil leve, hvorfor du bliver ved med at udskyde arbejdet mod mere kropsro og hvordan du kan vende kroppen fra at være din modspiller til din medspiller. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Hvordan finder man balancen mellem lystbetonet træning og den træning der er god for en Hvornår bliver sundhedsviden til pligt? Ambivalens, og hvordan du kan lære at forstå den Hvordan modstand ofte er en forudsætning efter mod Hvordan du kan arbejde med dine narrativer Om kropstjekking Hvorfor udsætter vi vaneændringer? Forandringsprocessens ubehag Sameksistenser og hvordan vi ofte føler mere på en gang Celines bedste råd til at blive "sommerklar" Kognitiv dissonans Hvordan vender man kroppen fra modspiller til medspiller? Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2). Todelt tænkning eller dikotomisk tænkning (som alt/intet eller sort/hvid tænkning) øger risikoen for perioder med overdrivelse og underdrivelse ift. sundhedsvaner (ernæring og fysisk aktivitet), hvilket kan hindre folks evne til at opretholde en sund kropsvægt (uanset støttelse og BMI) (3). Kilder: 1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012) 2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012) 3) Palascha et al. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 2015. 638-48

Hvordan lærer du at øge kontakten til din krop, en krop som du måske lige nu har et anspændt forhold til? Mange tror, at kropskontakten, -respekten og -accepten vil komme, hvis de bare ændrer på deres krop. ”Når først jeg har [indsæt ændring af krop], så vil jeg mærke den bedre”. Desværre vil den tilgang ofte trække dig endnu længere væk fra kroppen, og endnu mere op i hovedet. I dette afsnit har jeg inviteret Sille Kløvedal ind til en snak om kropsbevidsthed og kropskontakt. Vi taler om hvad det egentlig betyder at have en god kropskontakt, hvorfor det kan være vigtigt at arbejde med det og hvordan du kan øge den. Vi taler også om den modstand mange kan relatere til, ved tanken om at acceptere kroppen, og den sorg der kan være forbundet med, at arbejde med sit forhold til kroppen. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Hvordan kommer du ud af hovedet og ned i kroppen? Hvorfor vil mange opleve en form for sorg, når de genskaber kontakten med kroppen? Hvad kan du gøre når du er gået i stå i din proces mod kropsro? Hvad har følelser og krop med hinanden at gøre? Er der konsekvenser forbundet med ikke at arbejde med større kropskontakt? Den famøse følelse, vrede Forskellen på grundfølelser og dækfølelser Hvordan kan du arbejde med dit forhold til vrede, frygt, sorg, skam og glæde At nyde før du skal yde Hvordan du kan lære at være i verden med din krop Hvordan kan du arbejde med kropsbevidsthed hvis du har meget kropskritik Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2). 1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012). 2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012).

Lisa har opdaget at det hun længe har mærket som noget ubehag, i virkeligheden er en sorg forbundet med tanken ”Jeg bliver aldrig slank”. Sorgen er udfordrende for Lisa at acceptere og komme videre fra, da noget dybere står i vejen. Noget, eller nogen. Det viser sig nemlig, at hvis Lisa skal acceptere sorgen, går det udover hendes værdighed, for hvad så med dem der stadig tror, at vægttab er lige til, at vægttab er muligt for alle og at tykhed er forbundet med dovenskab og mindreværd? Hvad hvis de får ret? Vi taler om hvordan man kan frigøre sig fra andres stemmer og overbevisninger, og hvordan man lærer at tage ansvaret hjem. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Sorgen over at vide, at man aldrig bliver slank Modstand på at mærke sorgen "Jeg burde elske sin krop" Knuste drømme relateret til det jeg ville kunne, hvis jeg blev slank Kropsvrede Forkerthedsfølelsen i relation til tykhed Projektioner Når relationer larmer og står i vejen for ens videre udvikling Modstand på kropsaccept Når relationer får en til at føle sig mindre værd fordi ”andre kan jo godt tabe sig” Indre konflikter ”Jeg vil, men jeg vil/kan ikke” Hvorfor det for Lisa er svært at have tillid til sit eget ståsted Hvordan du frigører dig fra relationer

Har du nogensinde tænkt: ”Årh, jeg burde vide bedre” eller ”Hvorfor gjorde jeg nu det, IGEN” eller ”Hvorfor kan jeg ikke bare stå ved mine valg?”. Mon ikke vi alle har det? Altså, tænkt A men gjort B. I denne episode har jeg inviteret psykolog og forfatter Henrik Tingleff ind til en snak, som måske giver dig svaret på hvorfor vi ikke altid agerer som vi tænker, eller som vi gerne vil. Vi taler om flokdyret, altså dig og mig. Mennesket.Vi taler om hvordan noget så fundamentalt, som at være flokdyr, kan stå i vejen for, at vi kan være de gode, individuelle og selvstændige mennesker vi gerne vil være. Og så deler jeg noget om en næsepiercing. Det kommer vi blandt andet ind på: Flokdyrsmentaliteten: Hvad er det, og hvor meget styrer det os egentlig? Præmisserne for at være menneske Hvordan vi mennesker er fundamentalt afhængige af hinanden, og hvad det betyder Forskellen på rationel og irrationel frygt Frygten for at falde udenfor Hvordan mennesker er villige til at gå på kompromis med objektive sandheder ”Os og Dem”-tendensen Hvordan vi er autoitetstro, også selvom vi måske ikke vil være det Tilskureeffekten (The Bystander Effect) Om det tilhørshungrende menneske Divsersitet, og om det egentlig er noget vi kan opnå Om vi ansvarsfraskriver når vi accepterer vores fundament som mennesker Om vi kan bryde flokdyrstendensen Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (1). Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (1,2). Inden for klinisk terapi har man i forskningen fundet eksempler på, at klienten er mindre tilbøjelig til at forsøge at reducere en uhensigtsmæssig adfærd, som f.eks. en afhængighed eller et misbrug, når mennesker omkring dem er for ivrige og edholdende i at ”overtale” dem til at gøre det. De fastholder simpelthen en usund adfærd i trods (3). Vejen til øget diversitet går gennem angsreduktion (4). H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69 Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23 H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 71 H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 115

Hvordan genfinder man sig selv efter at have været syg med anoreksi, angst, OCD og selvskade i rigtig mange år? Hvordan finder man sin plads i et samfund, som er fløjet forbi en, mens sygdommen har raset? Det virker måske som store fjerne spørgsmål, at skulle stille sig selv, men det har Alberte Stengaard måtte. Alberte står i dag på den anden side af psykisk sygdom, indlæggelser og identitetsforvirring, og nu vil hun dele sin vej tilbage til den madglæde og livsglæde der fylder hendes hverdag i dag. Det kommer vi blandt andet ind på: Om at turde drømme Frygten for "hvem er jeg når jeg tager på?" Rationel og følelsesmæssig motivation Forskellen på fejl og læring ved tilbagefald At genfinde sin plads i samfundet efter længere tids sygdom Identitetsforvirring Om frygten for at trigge følelser ved at spørge ind til svære følelser Om at være offer i sit eget liv, til at tage ansvar Mistillid til sig selv, sin krop og sine behov Om at være refererende "Hvad synes du?" Hvad der hjalp Alberte til at genfinde sig selv I litteraturen er det flere gange blevet undersøgt, og bevist, hvordan patienter med anoreksi har vanskeligheder med at sanse og tolke kroppens signaler, såsom sult og mæthed, men også træthed, udmattelse og tegnene på underernæring (1). Ligeledes er det vist at fornemmelsen for indre tryghed og muligheden for selvregulering er manglende eller lav hos mennesker med spiseforstyrrelser, hvilket ofte kan føre til følelsen af utilstrækkelighed samt mistillid til egne fornemmelser og oplevelser (2). I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3). Kilder: 1) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 60 2) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58 3) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 137

I dette afsnit har jeg inviteret Mia ind til en snak om hvordan burde-tanker kan overtage vores adfærd. Mia fortæller, at hun har levet med 90% burde-tanker hele sit liv, hvoraf der især er én af tankerne der hæmmer hende: ”Det burde nytte noget…”. Alt Mia gør burde nytte noget, og sammen finder vi ud af, at det især hænger sammen med, at hun altid er blevet set som ”Hende der stræber”. Så hvis hun giver slip på nytte-tanken, hvis hun ikke længere er den hvor al adfærd nytter noget, hvem er hun så? Vi gennemgår 4 psykologiske forhindringer vi mennesker ofte møder, når vi udvikler os, og så deler Mia hendes historie, der danner røde tråde mellem teorien og virkeligheden. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Når lyst begynder at forsvinde grundet et øget forventningspres Nytte-tanker (”Det skal nytte noget, ellers kan det være lige meget”) At gøre ting for sjov eller af lyst fremfor hvad burde jeg gøre At turde spilde tiden ”Når jeg er ude og hygge mig, er der andre der bliver bedre” Gøren- fremfor væren-adfærd Når omsorgen overfor andre er større end omsorgen for en selv 4 psykologiske barrierer der holder os tilbage fra at gøre det vi gerne vil Følelsen af at der er noget fundamentalt galt med mig At føle sig illoyal overfor andre når man ændrer sig At være hende der… (er sund, er stræber, er perfekt) Troen på, at mere succes medfører en større byrde Frygten for at overståle andre Vi mennesker har i følge psykolog Gay Hendricks 4 psykologiske barrierer der afholder os fra at handle på det der gør os glade og helt tilfredse. Det gælder også at gå efter vores drømme, at holde fast i målsætninger med mere (1). 1: G. Hendricks (2009): The Big Leap, Conquer your hidden fear and take life to the next level

Det anslås at 40.000-50.000 mennesker har BED (Binge eating disorder), alligevel oplever mange med BED følelsen af at være alene, og det er præcis den følelse Lisa og jeg har som mission at italesætte i denne episode. Lisa er 51 år, har BED og savner nogle af spejle sig i, i sin egen aldersgruppe. Derfor har hun taget skeen i egen hånd, og vil nu være det forbillede for andre, som hun selv har manglet. Lisas BED er dog ikke enig i hendes beslutning om at tale højt om den, hvorfor den kommer kraftigt på banen i starten af episoden, hvor Lisa pludselig finder sig selv midt i et angstanfald. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Lisas personlige historie med BED. Hvordan det at tale om sin BED er både angstfremkaldende, og terapeutisk for Lisa. At føle sig alene og forkert, fordi man overspiser. Smugspisning. At forstå sin spiseforstyrrelses bagvedliggende intention. Behandlingsparathed, eller mangel på samme. Hvordan det var for Lisa at erkende, at hun har en spiseforstyrrelse. Hvordan Lisa har arbejdet med sin BED. Eksponeringsterapi. Eksternalisering, og det at navngive sin spiseforstyrrelse. Hvad du kan gøre, hvis du kan genkende Lisas historie. I 1994 blev BED optaget som en forsøgsdiagnose i den amerikanske diagnosemanual DSM (1). Store europæriske og amerikanske studer viser, at 1-4% af befolkningen på et tidspunkt lider af BED (2). Forekomsten af BED stiger blandt mennesker der søger vægttabsbehandling, hvor helt op til 10-50% lider af BED (3). BED diagnosen er baseret på forekomsten af såkaldte objektive bulimiske episoder, hvor personen spiser en stor mængde mad inden for kort tid med en følelse af kontroltab (4).Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (5). 1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 13 2: Hudson et al., (2007): The prevalence and correlates of eating disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Biological psychiatry s. 348-358. 3: P. Hay (2013): A systemativ review of evidence for psycological treatments in eating disorders: 2005-2012. International Journal of Eating Disorders, s. 462-469. 4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 20 5: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).